Om et konvent, der skal udarbejde forslag til den næste unionstraktat.

Spm. nr. S 2211 - besvaret 28/03-2001

4) Til statsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Hvad mener regeringen om Erling Olsens forslag om et såkaldt konvent, der skal udarbejde forslag til den næste unionstraktat, og om ideen om en grundtraktat som foreslået af den radikale EU-ordfører under folketingsdebatten den 21. marts 2001?«

Skriftlig begrundelse

Folketingets tidligere formand Erling Olsen - som også var regeringens repræsentant i det konvent, der udarbejdede det EU-charter, som blev vedtaget i Nice i december sidste år - foreslår i Aktuelt den 21. marts 2001, at man i forbindelse med den kommende regeringskonference, som skal ende med vedtagelsen af en ny traktat i 2004, danner et konvent, som skal arbejde med indholdet i regeringskonferencen.
     Desuden var den radikale EU-ordfører, Elisabeth Arnold, inde på samme problemstilling under Folketingets debat om Nicetraktaten den 21. marts 2001. Hun sagde her, at »tanken om et konvent, det er ikke Det Radikale Venstre fremmed. Vi har prøvet konstruktionen i forbindelse med udarbejdelse af charter til fundamentale rettigheder, og jeg har hørt mange gode beretninger fra arbejdet i konventet«.
     Desuden sagde Elisabeth Arnold også under debatten, at den nuværende traktat er svær at forstå og finde rundt i, så derfor kunne hun tænke sig, at traktaten blev delt op i en traktat med nogle fundamentale principper, »som skal være vanskelige at ændre, og andre principper som skal være lettere at ændre«.
     Statsministeren har flere gange været inde på begrebet om en »grundtraktat«, som vi ikke har fået forklaret indholdet af. Den radikale EU-ordførers udmelding gør sammen med statsministerens udtalelser det påkrævet at få en afklaring om, hvad regeringen mener er indholdet i en såkaldt »grundtraktat« set i forhold til Elisabeth Arnolds forslag om en opdeling af den nuværende traktat i to traktater med forskelligt indhold.

Keld Albrechtsen (EL):
Det er jo ikke nemt ligesom at komme til bunds i sagerne, når statsministeren ikke vil besvare de spørgsmål, vi stiller.
     Så jeg vil meget gerne opfordre til, at statsministeren svarer, når vi kommer til det her spørgsmål om ideen om et konvent, altså en slags grundlovgivende forsamling i Unionen, og så dette med en grundtraktat, som statsministeren også selv tidligere har talt om. Der synes jeg, det er vigtigt at få at vide, om den danske regering virkelig stiler imod, at der nu skal laves et sådant konvent, som skal sidde og udarbejde en grundtraktat, altså en forfatning for Unionen.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Det er jo rigtigt, som hr. Keld Albrechtsen også var inde på, at vi først lige er begyndt på, kan man sige, den i virkeligheden flerårige debat, der skal føre frem til den nye regeringskonference i 2004.
     Regeringen er i fuldt sving med at udarbejde den hvidbog, som vi håber kan være et godt bidrag til debatten, og derfor føler jeg grundlæggende, at det er for tidligt at lægge sig fast på, hvordan vi fra dansk side synes, debatten skal organiseres.
     Med andre ord: Jeg vil ikke udelukke et konvent. Jeg vil heller ikke sige ja til et konvent i dag. Lad os debattere det, sagt til hr. Keld Albrechtsen, også her i denne sal.
     For mig er det vigtigst, at debatten involverer alle relevante og brede kræfter i det danske samfund og i medlemsstaternes samfund. De nationale parlamenter bør være med i processen, og ligeledes Europa-Parlamentet naturligvis, medlemsstaterne, ngo'er, frivillige organisationer osv.
     I sidste ende, skal man huske, er det selvfølgelig kun medlemsstaterne og deres regeringer, som kan indgå en ny traktat. Men forud derfor synes jeg, vi skal være åbne over for forskellige ideer til at få så bred en debat som overhovedet muligt, der så skal munde ud i gode konklusioner til allerallersidst. Med hensyn til spørgsmålet om en grundtraktat - jeg har vist selv brugt det begreb, introduceret den idé - synes jeg egentlig, at hvis det kan bidrage til større klarhed, og hvis det kan bidrage til, at den danske befolkning også får en klarere afgrænsning mellem det, Europa skal koncentrere sig om, og alt det andet, som jo er langt det meste, vi skal bevare hos os selv, sådan at Europa alene samler sig om det, man ikke kan løse hvert enkelt land for sig, så ser jeg også det som et bidrag til en større tryghed i den brede befolkning omkring det europæiske samarbejde. Så jeg synes ikke, vi skal afvise tanken om en grundtraktat, hvis formålet vel at mærke kan være at fremme det aspekt, jeg her er inde på.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg synes bestemt ikke, det er for tidligt, når man hører statsministerens svar, at komme i gang med den her debat, for nu kan man jo høre, at statsministeren er på vej ned ad unionsglidebanen. Statsministeren ved jo godt, at hvis der kommer sådan et konvent, bliver det fyldt med folk, som vil have mere union og mere union, og så slipper regeringerne jo styret med tingene
     Derfor vil jeg godt bede ministeren tage stilling til det helt enkle spørgsmål om, hvorvidt Danmark vil fastholde regeringskonferencen som det redskab, der kan lave eventuelle traktatændringer, så det ikke skal uddelegeres til en hel masse flommeeuropæere, der så kan sidde og skrive forfatninger i stride strømme. Det ved vi jo godt de vil. Det bekymrer mig virkelig, at statsministeren kan stille sig åben over for sådan en idé.
     Og med hensyn til en grundtraktat: Mener statsministeren så, at vi virkelig skal til at overveje at have en del af traktaten, som ikke er i selve grundtraktaten, men som kan ændres ved flertalsafgørelser, og hvor Danmark altså mister vetoretten ved traktatændringer? Ideen med at lave en grundtraktat er at få nogle bestemmelser flyttet over i den tilstødende bilagsdel, som kan ændres med flertalsafgørelser, og hvor vi ikke har vetoret. Jeg synes også, at det er fantastisk, hvis statsministeren er inde i sådan nogle overvejelser.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Statsministeren er givet bekendt med, at Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet er helt vilde med konventideen. Det er nogle af de steder, hvor føderalismen og hvor de integrationsivrige virkelig trives. Det burde måske få statsministeren til at overveje sin tilslutning til konventideen en gang til.
     Så vil jeg spørge i forhold til det her med en grundtraktat og det, andre kalder en forfatning, om statsministeren vil redegøre for, hvad forskellen egentlig er, for som jeg har forstået det, så mener statsministeren, når han nævner ordet grundtraktat, i virkeligheden det, andre kalder en forfatning. Vi kan lige så godt kalde en spade for en spade.
     Og så i relation til den sidste del af spørgsmålet, som hr. Keld Albrechtsen har stillet skriftligt, og hvor der henvises til den radikale EU-ordfører under en folketingsdebat den 21. marts 2001, vil jeg gerne spørge statsministeren, om han er opmærksom på, at det, den radikale EU-ordfører stiller sig sympatisk over for, er at dele traktaten, netop som hr. Keld Albrechtsen også gør opmærksom på, op i to dele: én del, som skal ændres ved enstemmighed - det er de grundlæggende rettigheder, nok det grundtraktatmæssige, statsministeren også er inde på - og så en anden del, som skal godkendes med flertalsafgørelser fremover. Hvad er statsministerens holdning til den tanke, som den radikale EU-ordfører altså har stillet sig sympatisk over for?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
For det første vil jeg sige til hr. Keld Albrechtsen: Vi er hundrede procent enige om, at det selvfølgelig er regeringskonferencen til sin tid, der bestemmer, hvordan den nye traktat skal se ud, og på regeringskonferencen, hvor vi alle skal være enige om traktatændringer, er dem, der bestemmer, medlemslandene. Sådan er det i dag, og sådan vil det også være, næste gang vi mødes.
     Men forud for det, altså i de næste 2-3-4 år, kan der jo godt, sagt til hr. Keld Albrechtsen, være en god debat, som omfatter mange mennesker, og som betyder, at det, vi så når frem til til sin tid, også er et demokratisk slutresultat, hvor så mange som muligt føler, at det har de et medejerskab i, fordi de har deltaget i påvirkningen af det på demokratisk vis.
     Så til hr. Thulesen Dahl, som spurgte om, hvad der egentlig menes med grundtraktatbegrebet. Jeg har sagt: Pas på med at anvende udtrykket forfatning, for det kan give det indtryk, at vi nu skaber noget, som har grundlovsmæssig karakter. Det gør vi jo ikke. Det vil fortsat være en traktat, som er båret af lande, selvstændige nationer, der har besluttet på frivilligt grundlag at samarbejde til løsning af en række opgaver. Derfor er det, sagt til hr. Thulesen Dahl, jeg foretrækker begrebet grundtraktat, fordi det signalerer, at det fortsat er traktater, vi taler om, i den folkeretlige forstand, som vi jo alle sammen kender. Jeg tror, man gør klogest i at fastholde det, for ellers bringer vi et forvirrende element ind i diskussionen.
     Må jeg så sige med hensyn til den sidste del af det, hr. Thulesen Dahl spurgte om, at jeg ikke er tilhænger af, kan jeg sige, at opdele traktaten sådan, at der skal være enstemmighed om den ene del af den, og at man så kan ændre den anden ved almindeligt flertal eller kvalificeret flertal. Jeg tror ikke, det vil være den rigtige vej at gå. Jeg tror, der vil være forfærdelig meget bureaukrati forbundet med det. Hvordan skal man skelne? Hvornår er det det ene, og hvornår er det det andet?
     Så svaret er: Traktatændringer? Ligesom vi plejer at have dem.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg siger tak for den sidste del af svaret om, at Danmark skal bevare vetoretten, når det gælder traktatændringer. Så er der dog et eller andet sted trods alt åbenbart en stopklods på glidebanen. Det må man da i hvert fald håbe.
     Men jeg vil godt vende tilbage til det uafklarede spørgsmål om et konvent. Er statsministeren ikke enig i, at hvis man laver et konvent, som også hr. Thulesen Dahl nævnede det, der jo hovedsagelig vil komme til at bestå af folk, der går ind for voldsomt vidtgående traktatændringer - det vil jo blive det store flertal, det ved vi jo godt - så vil disse repræsentanter for andre landes regeringer f.eks. og fra Europa-Parlamentet ikke mindst jo skrive et forfatningsudkast? Jeg ved godt, at statsministeren ikke kan lide ordet forfatning, men det vil det jo reelt være, og det vil jo bringe den danske regering under et voldsomt pres til sidst, når der så skal være formelt møde i regeringskonferencen.
     Er det ikke utrolig dumt, hvis man fra dansk side åbner op for noget sådant? Og kan man ikke godt have en mistanke om, at den danske regering vil blive blød i knæene og bøje sig til sidst stillet over for sådan et pres?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg vil også gerne takke statsministeren for den del af svaret, der gik på det, De Radikale havde udtrykt sympati for: at opdele traktaten i en del, der ikke længere skulle godkendes i enstemmighed.
     Dernæst vil jeg gerne holde statsministeren lidt fast i forhold til det her med konventideen. Den konventkonstruktion, man havde sidste år, og som skulle udarbejde charteret for grundlæggende rettigheder, som nu er tilhæftet Nicetraktaten, var jo garanten for, at det var en formandsgruppe, der primært blev ledet af Kommissionen og Europa-Parlamentet, der var de toneangivende. Det er også derfor, de sidder og klapper i deres små hænder over, at konventideen nu får støtte ud over en stor del af EU-landene, fordi det sikrer dem magten.
     Det foregik i praksis på den måde, at måske sent dagen før, man skulle mødes i konventet, modtog deltagerne i konventet sådan en halv meter papir, som denne formandsgruppe havde lavet, og som i realiteten bare blev pisket igennem på møderne, som man så ellers brugte til at sige, at der havde været stor åbenhed, for dér havde alle jo kunnet overvære, hvad der foregik. Så den konstruktion, man i hvert fald brugte for konventet i forbindelse med charteret, håber jeg ikke statsministeren lægger op til skal benyttes i fremtiden.

Hermed sluttede spørgsmålet.