Om flagning ved Danmarks landegrænse.
Spm. nr. S 2123
Til justitsministeren (16/3 01) af:
(DF):»Kan ministeren oplyse, om der er indgået aftale med Sønderjyllands Amt om fortsat flagning ved Danmarks landegrænse fra den 25. marts, hvor Schengenaftalen træder i kraft?«
Svar (28/3 01)
Justitsministeren
(Frank Jensen):Justitsministeriet kan oplyse, at der mellem Sønderjyllands Amt og politimestrene i Tønder og Gråsten, er aftalt en ordning, der sikrer, at der fortsat vil blive flaget ved landegrænsen mellem Danmark og Tyskland efter den 25. marts 2001.
Den løsning, som politimestrene sammen med amtet har fundet frem til, går ud på, at amtet står for flagningen ved de tidligere grænseovergangssteder i Kruså, Pebersmark, Møllehus og Rudbøl. Hertil kommer, at amtet også vil stå for flagning i Havneby på Rømø.
Politiet vil stå for flagningen ved de tidligere grænseovergangssteder ved motorvejen (Frøslev) og Oksevejen (Padborg), indtil grænsepolitiet i løbet af sommeren flytter til nye lokaler i Padborg. Herefter vil amtet også overtage flagningen ved disse grænseovergange.