Om medicinattester ved rejser.

Til sundhedsministeren (13/3 01) af:

»Vil ministeren redegøre for og detaljeret beskrive de hidtil gældende regler for medicinattester ved rejse til tredje lande sammenlignet med de nye regler efter Schengenaftalen?«

Der er ikke i dansk lovgivning fastlagt regler for udstedelse af attester for lægemidler, som en rejsende påtænker at medbringe på rejse i andre lande.

De fleste lande har fastsat regler, der indebærer, at man ikke frit kan indføre lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer.

En rejsende, der har behov for at medbringe et lægemiddel, der indeholder euforiserende stoffer, vil i princippet skulle undersøge, om indrejselandet tillader indførsel af det pågældende lægemiddel til medicinsk brug og hvilken dokumentation det pågældende land kræver for det medicinske behov for lægemidlet.

Sundhedsministeriet har bedt Udenrigsministeriet om at indhente oplysninger fra de enkelte lande inden for Schengen-samarbejdet om, hvilke stoffer der i de pågældende lande er omfattet af kravet til attest. Når Sundhedsministeriet modtager oplysningerne fra de enkelte lande, vil de blive tilstillet apotekerne.

I fornødent omfang er danske myndigheder rejsende behjælpelig med at attestere eventuelle lægeerklæringer om det medicinske behov.

Schengen-konventionens artikel 75 tilsigter at etablere en enkel og standardiseret ordning, som gør, at rejsende, der på forhånd ønsker at sikre sig mod besværligheder i forhold til rejselandets lovgivning, på en let og overkommelig måde kan dokumentere over for de udenlandske myndigheder, at det medbragte lægemiddel er til eget brug som led i en medicinsk behandling.

Artikel 75 indebærer nemlig, at der med bestemmelsen skabes dels en forpligtelse for kontrolmyndighederne i de enkelte Schengen-lande til at anerkende attester, der er udstedt af de kompetente myndigheder i de andre Schengen-lande, dels en forpligtelse for Schengen-landene til at tilbyde den omhandlede attestordning til borgerne.