Om oplysninger om danskere i SIS-systemet.

Til justitsministeren (8/3 01) af:

»Hvorfor har dansk politi ikke modtaget orientering om at Schengen-Informationssystemet giver mulighed for at politi fra andre lande indlæser oplysninger om danskere i SIS-registret og at dansk politi fra Sirene-systemet kan benytte disse oplysninger?«

I rapporten om Schengen-landenes evaluering om de nordiske lande fremgår på side 4 (Europaudvalgets bilag nr. 861), at politiet i de nordiske lande ikke er opmærksomme på, at statsborgere fra et nordisk land kan blive registreret i SIS-systemet på grundlag af oplysninger indlæst af et andet Schengen-land.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse.

Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen.

Rigspolitichefen har oplyst, at ansatte i dansk politi har modtaget orientering og undervisning vedrørende Schengen-samarbejdet. Efteruddannelsen er blevet gennemført som led i det forberedende arbejde med henblik på Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, og der er dels blevet undervist i generelle Schengen-spørgsmål, dels er der blevet undervist specielt i Schengen-informationssystemet. Undervisningen har været afpasset og målrettet per sonalets behov i relation til arbejdsopgaver.

Som en del af den grundlæggende uddannelse er ansatte i dansk politi blevet orienteret om, at man fra dansk side kan indlægge oplysninger i Schengen-informationssystemet om såvel danske statsborgere som statsborgere fra andre lande, herunder de øvrige Schengen-lande, ligesom de øvrige Schengen-lande kan indlægge oplysninger i Schengen-informationssystemet om blandt andet danske statsborgere.

De ansatte i dansk politi er endvidere som led i den grundlæggende uddannelse blevet orienteret om, at Rigspolitichefen er udpeget som den centrale myndighed, der er ansvarlig for den nationale del af Schengen-informationssystemet, og at Rigspolitichefen kontrollerer de øvrige Schengen-landes indberetninger efter Schengen-konventionens artikel 95 (personer, der efterlyses med henblik på anholdelse og efterfølgende udlevering) og artikel 99 (diskret overvågning eller m&arin g;lrettet kontrol af personer og køretøjer). I tilfælde, hvor Rigspolitichefen finder, at den anmodning, der er indeholdt i indberetningen, ikke vil kunne efterkommes efter danske regler, indsættes der en bemærkning herom i Schengen-informationssystemet. Rigspolitichefen og Udlændingestyrelsen rådgiver i øvrigt politikredsene om den konkrete anvendelse af oplysninger i Schengen-informationssystemet.

Som et led i undervisningen er de ansatte i dansk politi blevet orienteret om de grundlæggende regler for Schengen-informationssystemet, herunder reglerne for indlæggelse og anvendelse af oplysninger i Schengen-informationssystemet.

Blandt de grundlæggende regler kan nævnes Schengen-konventionens artikel 94, hvorefter Schengen-informationssystemet alene må indeholde oplysninger, der er meddelt af de enkelte lande, og som er nødvendige for at opfylde de formål, der er nævnt i konventionens artikel 95 – 100.

Det drejer sig om indberetning af personer, der ønskes udleveret (artikel 95), af uønskede udlændinge, der nægtes indrejse (artikel 96), af forsvundne personer eller personer, der af hensyn til deres egen sikkerhed m.v. midlertidigt bør tages i varetægt (artikel 97), af personer, som begæres indkaldt som tiltalt eller vidne i en straffesag, og som derfor skal have forkyndt en tilsigelse (artikel 98), af personer eller genstande med henblik på diskret ove rvågning eller målrettet kontrol (artikel 99) og af genstande, der eftersøges med henblik på beslaglæggelse eller som bevismidler i en straffesag (artikel 100).

For så vidt angår oplysninger vedrørende personer følger det af Schengen-konventionens artikel 94, stk. 3, at der alene må optages nødvendige identifikationsoplysninger samt oplysning om den umiddelbare årsag til indberetningen. Oplysninger om f.eks. politiske, religiøse eller seksuelle forhold må ikke optages i Schengen-informationssystemet.

Det følger af Schengen-konventionens artikel 102, at oplysningerne i Schengen-informations-systemet alene må anvendes til det formål, der ligger til grund for indlæggelsen. Denne regel kan alene fraviges, hvis der foreligger helt særlige grunde, og da kun efter tilladelse fra det land, der har foretaget indberetningen i Schengen-informationssystemet.

Schengen-landenes indlæggelse og anvendelse af oplysningerne i Schengen-informations-systemet foregår i øvrigt på grundlag af national ret. Danske myndigheder vil således alene kunne anvende oplysninger i Schengen-informationssystemet i overensstemmelse med dansk ret.

Det bemærkes, at undervisning vedrørende Schengen-samarbejdet og Schengen-informations-systemet fremover vil indgå som fast pensum på grunduddannelsen på Politiskolen samt på de efteruddannelseskurser, der gennemføres på Politiskolen.