Hjælpemenu

Hovedmenu

Om den danske obligationsrente i februar 2001 er 0,6 procent under niveauet i september sidste år.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 1906

Til økonomiministeren (5/3 01) af:

Frank Dahlgaard

(UP):

»Er det korrekt, som anført i Nationalbankens seneste kvartalsoversigt (side 13), at den danske obligationsrente midt i februar 2001 er 0,6 procent under niveauet i september sidste år?«

Svar (15/3 01)

Økonomiministeren

(Marianne Jelved):

Ja. Størstedelen af faldet i den danske statsobligationsrente skyldes rentefaldet i euroområdet i samme periode. Eurorenten faldt fra 5,5 pct. i september til 5,0 pct. i januar. I samme periode er den gennemsnitlige danske 10-årige statsobligationsrente faldet fra 5,66 til 5,09 pct. Den 15. februar var den danske statsobligationsrente 5,1 pct. Indsnævringen i rentespændet har således været begrænset i den nævnte periode. Der henvises i øvrigt til svar på S 1904.