Om EU's kritik og henstilling til Irland om at opgive planlagte skattelettelser.

Til økonomiministeren (28/2 01) af:

»Vil ministeren erkende, at der med EU's kritik og henstilling til Irland om at opgive planlagte skattelettelser, er givet anskuelsesundervisning i, at et euroland ikke har sin fulde frihed i finanspolitikken?«

Man kan i dagbladene Jyllands-Posten og Ekstra Bladet den 13. februar 2001 læse om den reprimande, som EU-landenes finans- og økonomiministre har givet Irland, fordi den irske regering har varslet skattelettelser.

Den danske regering gav under euro-kampagnen udtryk for, at Danmark, ved fuld deltagelse i ØMU'ens 3. fase, ikke ville afgive sin fulde finanspolitiske selvbestemmelsesret. EU's reprimande til Irland synes nu at så tvivl om denne garantis holdbarhed.

Samarbejdet om de økonomiske politikker i EU respekterer medlemslandenes nationale kompetence til selv at fastlægge deres finanspolitik og strukturpolitik (arbejdsmarkeds-, social-, fordelingspolitik m.v.) inden for EU-traktatens og stabilitets- og vækstpagtens rammer, ligesom de nationale traditioner og arbejdsmarkedets parters beføjelser og ansvar i forbindelse med løndannelsesprocessen skal respekteres.

Det er de nationale parlamenter, der bestemmer hvor mange penge, der skal bruges på de offentlige udgifter til f.eks. sundhedssektoren, uddannelse, pensioner og arbejdsløshedsunderstøttelse, og hvordan pengene skal bruges. Landene bestemmer også selv, hvor højt skattetrykket skal være, og hvordan de fordeler deres offentlige indtægter og udgifter mellem stat, amter og kommuner.

Henstillingen til Irland siger ikke, at Irland skal opgive sine planlagte skattelettelser, eller hvordan Irland specifikt skal efterleve henstillingen. Det er som ovenfor anført landets eget ansvar.

Henstillingen til Irland siger, at med henblik på at fjerne den uoverensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der ligger i budgetplanerne for 2001, bør den irske regering træffe udlignende budgetforanstaltninger i løbet af indeværende finansår. Den siger også, at ifølge de makroøkonomiske antagelser i 2000-opdateringen af stabilitetsprogrammet skulle dette sikre, at det underliggende budgetoverskud ikke red uceres i forhold til 2000.

Baggrunden for henstillingen er, at ECOFIN-rådet vurderede at: »Det irske budget for 2001 er ekspansivt og procyklisk og derfor ikke i overensstemmelse med Rådets overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2000, hvori det hedder, at de irske myndigheder 'allerede i 2000 bør være klar til at anvende budgetpolitikken til at sikre økonomisk stabilitet i betragtning af den betydelige overophedning af økonomien; 2001-budgettet skal indrettes dette mål'.«

Det ligger således i hele proceduren vedr. overvågning af den økonomiske udvikling, at medlemslandene giver hinanden gode råd. Det er op til det enkelte medlemsland at beslutte, hvorledes det vil forholde sig til disse råd, såfremt landet i øvrigt overholder kravene om budgetunderskud og gæld, når der ikke er tale om ekstraordinære forhold jvf. traktaten og stabilitets- og vækstpagten.