Om manglende respekt for resultatet af folkeafstemningenden 28. september 2001.

Spm. nr. S 1553 - besvaret 21/02-2001

1) Til statsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Kan statsministeren ved nærmere eftertanke selv se, at statsministerens brev til statsminister Göran Persson med forslag om at give EU yderligere beføjelser til at overvåge gennemførelsen af retningslinjerne i Den Økonomiske og Monetære Union er udtryk for manglende respekt for resultatet af folkeafstemningen den 28. september 2000 og et skridt, som strider mod statsministerens løfter om at bygge bro?«

Skriftlig begrundelse

Ifølge Børsen den 7. februar 2001 går statsministeren ind for, at EU skal have styrket sine beføjelser til at overvåge, hvordan medlemslandene opfylder kravene til at føre en sund økonomisk politik.
     Det skulle være indholdet af et brev, som statsministeren har sendt til den svenske statsminister Göran Persson, som har EU-formandskabet i det første halvår af 2001, og som i marts står for afholdelsen af et EU-topmøde i Stockholm.
     I det 10 sider lange brev går statsministeren ind for, at EU's reformstrategi kan fremmes, hvis der er mere kontrol med/om, hvordan de økonomiske anbefalinger fra Kommissionen og Ecofin rent faktisk gennemføres. Da disse retningslinjer er i overensstemmelse med grundlaget for ØMU'en og Den Europæiske Centralbank, må man konstatere, at der ikke er megen respekt for det nej, som regeringen og de øvrige unions- og ØMU-tilhængere fik ved folkeafstemningen den 28. september 2000. Statsministeren fortsætter, som om regeringen fik et ja og ikke et nej. Udspillet kan dårligt betegnes som et forsøg på at bygge bro mellem unionstilhængerne og unionsmodstanderne i den danske befolkning, som statsministeren ellers lovede efter udfaldet af euroafstemningen i september.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg læste med nogen forundring det brev, som statsministeren har sendt til den svenske statsminister Göran Persson, for jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor den danske statsminister nu begynder at kræve, at der skal ske en styrket overvågning af EU-landenes nationale økonomier og en styrkelse af disse økonomiske retningslinjer, som jo har ført til, at man har givet Irland en kraftig advarsel, som jeg har forstået også med dansk støtte.
     Jeg vil godt bede statsministeren prøve at forklare, hvorfor den danske statsminister sender et så besynderligt brev til den svenske statsminister.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Nu kunne man jo få det indtryk, når man hører spørgeren, at brevet kun omhandlede den lille passage, spørgeren henviser til; men det er faktisk et brev, som i al ubeskedenhed er ret godt. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi samarbejder bedre for at få en bedre beskæftigelse, hvor vigtigt det er, at Europa og alle Europas lande uddanner vores mennesker, at vores mennesker er veluddannede, som en grundlæggende forudsætning for, at vores velfærdssamfund kan hænge sammen.
     Og så er der den passage, som spørgeren er inde på, og den handler jo dybest set om, at når vi har aftalt nogle regler, når vi har nogle aftaler, så må det være en selvstændig gevinst, at man også overholder de aftaler og de retningslinjer.
     I øvrigt er der ikke i mit brev til Göran Persson lagt op til, at EU skal have nye beføjelser.

Keld Albrechtsen (EL):
Jo, men jeg ved godt, at der er andre ting i brevet. Jeg tror ikke, formanden tillader, at jeg begynder at stille spørgsmål til de andre afsnit under det her; men der er også et ønske om mere gensplejsning for eksempel, og det forstår jeg heller ikke at statsministeren gerne vil have.
     Men jeg vil godt bede statsministeren besvare det spørgsmål, jeg stiller, om det faktisk ikke er manglende respekt for resultatet af folkeafstemningen den 28. september 2000, hvor den danske befolkning jo sagde nej tak til netop at blive underlagt den marcheren i takt, som eurolandene er underlagt. Det er, som om statsministeren nu forlanger, at landene skal marchere endnu mere i takt, og det synes jeg altså er i modstrid med det signal, som den danske befolkning så klart sendte den 28. september. Det er derfor, den passage
i brevet undrer mig.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Det behøver hr. Keld Albrechtsen altså ikke at være undrende over for. Det er såmænd meget enkelt. Det er, at når vi har aftalt nogle retningslinjer, jamen så har vi da en fælles interesse i, at landene holder sig til dem. Så enkelt er det, og det er det, der refereres til i mit brev. Der er ikke tale om, at alle lande skal marchere i takt eller opføre sig ens; men landene skal føre en fornuftig økonomisk politik, ligesom vi gør det i Danmark, til gavn for dem og til gavn for os.
     Så har vi jo i øvrigt selv, ligesom alle de andre, nogle klare forpligtelser, uanset vi er medlem af euroen eller ikke medlem af euroen. Vi står uden for euroen efter den seneste folkeafstemning. Sådan er det. Men derfor har vi jo alligevel nogle klare forpligtelser, som knytter sig til ERM II-aftalen. Så det er egentlig meget enkelt. Når man har indgået en aftale, så skal man holde den, og det er såmænd det, brevet går ud på. Og mere er der faktisk ikke rigtig at sige om det brev.

Keld Albrechtsen (EL):
Ja, nu ved statsministeren jo godt, at der er en række af de forpligtelser, som gælder, som kun gælder for eurolandene. Og det her er jo et forslag om at styrke overvågningen af de enkelte eurolande, som der også ligger i den advarsel, statsministeren var med til at give Irland, selv om vi her i Danmark selv har bedt om at blive fri for at være med i de retningslinjer.
     Så jeg vil godt spørge statsministeren, om det faktisk er særlig klogt, dette med, at man skal marchere så stramt i takt, som man altså rent faktisk skal. For det har jo vist sig, at Irland altså ikke kunne overholde de retningslinjer.
     Og hvad vil man så gøre, når det viser sig, at Irland ikke efterkommer den henstilling, som de nu har fået? Vil man så til at slæbe dem for Domstolen eller idømme dem bøder eller gribe til andre sanktioner, eller hvad vil man gøre? For det hænger jo ikke sammen.
     Derfor synes jeg, at statsministeren skulle holde sig fra at blande sig i eurolandenes interne problem med at få tingene til at hænge sammen.

Hermed sluttede spørgsmålet.