Om de facto-begrebet.

Til indenrigsministeren (1/2 01) af:

»Kan ministeren bekræfte, at de facto-begrebet går langt ud over, hvad Danmark internationalt er forpligtet til, vil ministeren overveje at indskrænke eller afskaffe de facto-begrebet, og er ministeren enig i, at den omstændighed, at asylsøgere ikke kan modtages i hjemlandet, ikke i sig selv er asylgrundlag?«

Som jeg har oplyst ved min besvarelse af 31. januar 2001 af spørgsmål nr. S 1243 fra samme spørger, er Danmark foruden af FN's flygtningekonvention forpligtet af andre internationale aftaler til under visse omstændigheder at undlade udsendelse. Det drejer sig bl.a. om FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (torturkonventionen) og Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK).

Danmarks forpligtelser efter blandt andet disse konventioner kan danne grundlag for anvendelse af de facto-bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 2, i de tilfælde, hvor grundlaget for en asylansøgning ligger uden for flygtningekonventionens anvendelsesområde.

Der foretages ikke opgørelser over, i hvilket omfang Danmarks forpligtelser efter internationale konventioner selvstændigt eller i kombination med andre omstændigheder har dannet grundlag for meddelelse af de facto-status efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det er derfor vanskeligt at sige noget præcist om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang den beskyttelse, der gives efter udlændingelovens § 7, stk. 2, ligger ud over Danmarks forpligtelser efter internationale konventioner.

Det ligger imidlertid fast, at en indskrænkning - herunder selvsagt også en afskaffelse - af de facto begrebet i givet fald måtte ske på en sådan måde, at i hvert fald de personer, som Danmark efter de internationale konventioner er forpligtet til ikke at udsende, i en eller anden form ydes beskyttelse i Danmark. Det ville endvidere være nødvendigt at tage stilling til, hvilke former for forfølgelse, chikane eller overgreb der eventuelt medføre ret til beskyttelse i Danmark.

For så vidt angår spørgsmålet om den asylretlige betydning af, at en asylansøger ikke kan udsendes til hjemlandet, har Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet oplyst, at det ikke i sig selv er asylbegrundende, at et land ikke vil modtage egne statsborgere, der har fået afslag på asyl i Danmark.