Hjælpemenu

Hovedmenu

Om møde i februar 2001, hvor de nordiske samarbejdsministre skal mødes i Bruxelles.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 1409

Til ministeren for nordisk samarbejde (31/1 01) af:

Frank Dahlgaard

(UP):

»Hvorfor mødes de nordiske samarbejdsministre i slutningen af februar 2001 til et møde i Bruxelles og ikke i en af de nordiske landes hovedstæder?«

Begrundelse

Det fremgår af Økonomiministeriets hjemmeside, at ministeren, der også er minister for nordiske anliggender, deltager den 27. og 28. februar 2001 i et møde mellem ministrene i det nordiske samarbejde, som angiveligt skal foregå i Bruxelles. Dette er ikke noget naturligt sted for nordiske samarbejdsministre at mødes, hvis drøftelserne skal vedrøre det nordiske samarbejde.

Svar (7/2 01)

Ministeren for nordisk samarbejde

(Marianne Jelved):

De nordiske samarbejdsministres næste møde vil finde sted i Bruxelles den 6. marts 2001. I tilknytning hertil vil samarbejdsministrene møde de nordiske EU-ambassadører.

Hovedformålet med dette møde er at udveksle informationer omkring aktuelle EU/EØS-spørgsmål, hvor der måtte være sammenfald af fælles nordiske aspekter, samt at udvikle samarbejdet mellem hovedstæderne, Ministerrådet og EU-repræsentationerne inden for prioriterede områder. Siden 1997 har samarbejdsministrene afholdt et sådant årligt møde i Bruxelles.