Om den færøske ordning vedrørende fiskedage.

Til fødevareministeren (29/1 01) af:

»Vil ministeren positivt overveje en eventuel invitation fra sin færøske kollega om at studere den som helhed vellykkede færøske ordning med fiskedage for at sammenligne den med EU's katastrofale ordning med fiskekvoter?«

For nylig reducerede EU igen Danmarks fiskekvoter, hvilket over weekenden udløste en ny pressehetz imod danske fiskere, som anklages for al slags opfindsomhed for at overleve.

EU's kvoteordning fra sidst i 80'erne har ikke bevaret og bygget fiskebestandene op, men tværtimod halveret samtlige bestande (jf. alle fangsttal). Af politiske og bureaukratiske årsager er fiskeri nu et truet erhverv især i Nord- og Østersøen.

Udviklingen på Færøerne står i positiv kontrast til Danmarks. Lagtinget iværksatte i 1996 en ordning med fiskedage samt tekniske reguleringer (tidsbegrænsede og redskabsfredede områder, maskestørrelser, skibstyper osv.).

Den færøske ordning har medført stabilt fiskeri i 5 år samt forebygget den udsmidning af småfisk og bifangst, snyd med fangsttal og ødelæggelse af havmiljøet, der er uundgåelige følger af et kvotesystem.

Hvis ministeren er interesseret i at undersøge den færøske ordning med fiskedage og tekniske reguleringer, har den færøske fiskeriminister sagt sig villig til at invitere til en fælles færøsk/dansk undersøgelse og sammenligning af det færøske fiskedagesystem og EU's kvotesystem.

Det er meget positivt, at Færøerne har fundet en måde at regulere fiskeriet på, der skaber større stabilitet i fangsterne og reducerer udsmidddet af fisk. Men der er mange faktorer af betydning for fiskebestandenes udvikling, og det er nok for tidligt at drage endelige konklusioner på den færøske model i forhold til andre reguleringsformer.

Man må også være opmærksom på, at hvad der passer på færøske forhold ikke nødvendigvis er det rigtige for EU, som må tage hensyn til mange medlemslande med forskellige fiskerimønstre og en række eksterne samarbejdspartnere. EU forvalter således mange vigtige bestande sammen med tredjelande, f.eks. med Norge i Nordsøen og med de øvrige østersølande om bestandene i Østersøen.

I samarbejdet med tredjelande om fælles bestande er kvoter et vigtigt instrument ved fordelingen af ressourcerne. Også ved den interne fordeling af fangstmulighederne i EU bygger den fælles fiskeripolitik på princippet om, at medlemslandene er sikret faste kvoteandele. Det er givne forudsætninger, som ikke generelt kan erstattes af et system med fiskedage.

Regulering af fiskeriet ved kvoter kan selvfølgelig ikke stå alene, men må suppleres med andre foranstaltninger, som f.eks. tekniske bevaringsforanstaltninger og regler om kontrol. Det er meget vigtigt, at kvotesystemet bakkes op af regler, der sikrer en fiskeridødelighed svarende til de kvoter, der er fastlagt.

Danmark støtter derfor aktivt bestræbelserne på så hurtigt som muligt at sikre større selektivitet i fiskeriet ved maskemålsforøgelser og andre redskabsbestemmelser, således at flere små fisk undslipper og dermed bidrager til den nødvendige genopbygning af bestandene.