Om det midlertidige stop for komsumfiskeri.

Spm. nr. S 1314 - besvaret 31/01-2001

11) Til fødevareministeren af:
Svend Heiselberg (V):
»Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig med hensyn til at kompensere de danske fiskere, der rammes af det midlertidige stop for konsumfiskeri i Nordsøen i den såkaldte torskeklasse i perioden 15. februar 2001 og 10 uger frem?«

Svend Heiselberg (V):
Næsten uden forvarsel har Europa-Kommissionen anvendt en nødprocedure og gennemført en genopretningsplan langs hele den danske Vestkyst og ca. 200 km ud i havet foreløbig gældende fra den 15. februar til maj.
Jeg vil gerne spørge ministeren, om ministeren har en nødprocedure klar over for de mange fiskere, der i den forbindelse må stoppe deres fiskeri i 2½ måned med de økonomiske problemer, det giver for fiskerne, følgeindustrierne og for fiskerikommunerne, der jo netop har overtaget statshavnene langs Vestkysten.
Jeg forstår i øvrigt ikke, at Kommissionen kan anvende en nødprocedure i dette tilfælde, og derfor vil jeg gerne spørge ministeren, om ikke det forholder sig således, at Ministerrådet inden for 10 dage kan omstøde Kommissionens beslutning om brug af nødprocedure.
Vil ministeren anbefale Ministerrådet at stoppe denne panikhandling, som Kommissionen er kommet frem med?

Fødevareministeren (Ritt Bjerregaard):
Det er klart, at reduktionen af fangstmulighederne særlig for torsk, som blev besluttet, som spørgeren også rigtigt nævner det i december sidste år, vil medføre en indtægtsnedgang for fiskerne i 2001 i forhold til sidste år.
Umiddelbart er der ikke grund til at tro, at det midlertidige stop for torskefiskeri i de 10 uger vil føre til en yderligere generel indtægtsnedgang. Størrelsen af de økonomiske konsekvenser, og hvilke fartøjer der især rammes, afhænger bl.a. af fiskernes mulighed for at omlægge fiskeriet til andre arter eller områder og for den sags skyld også af udviklingen i priserne for fisk.
For at afklare disse spørgsmål har ministeriet nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med deltagelse fra ministeriet selv og selvfølgelig fra erhvervet. Arbejdsgruppen skal inden udgangen af februar måned afgive en redegørelse for de økonomiske konsekvenser af reduktionen af torskekvoterne i 2001 og også af den periodelukning på 10 uger, der gennemføres i Nordsøen fra den 15. februar 2001.
Før jeg har en nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser, finder jeg ikke, at der er grundlag for at overveje et kompensationsspørgsmål.
Det er regeringens opfattelse, at der ikke generelt bør gives økonomisk kompensation ved udsving i en enhvervssektors indtægtsgrundlag. Det bør imidlertid altid overvejes, hvilke initiativer som eventuelt er nødvendige til at fremme strukturtilpasningen og omstillingen i erhvervet.

Svend Heiselberg (V):
Jeg vil gerne, om ministeren vil forklare, hvad det er for fiskeri, der kan drives inden for det fredningsområde.
Ministeren ved jo udmærket, i hvert fald burde ministeren vide, at der faktisk intet fiskeri kan drives inden for det område, der nu bliver fredet. Jo, der kan drives fiskeri efter makrel, brisling, tobis, men det er på et tidspunkt, hvor der f.eks. ingen tobis er.
Derfor er det jo helt urimeligt, at ministeren forsøger at fremstille det, som om man bare kan drive en anden form for fiskeri. Ministeren burde da i det mindste vide, at det ikke kan lade sig gøre.
Når man så pludselig spontant nu kommer og freder et så stort område, som det her er tilfældet ud for den danske kyst, og det, man har lavet, jo er fuldstændig ugennemtænkt, så har jeg også spurgt ministeren, om der ikke er mulighed for, at Ministerrådet kan omstøde den beslutning, den nødprocedure, som man kalder det, som Kommissionen har iværksat inden for 10 dage.
Jeg vil anbefale ministeren, at ministeren går til sine ministerkolleger i EU og får omstødt den beslutning, der er truffet. Det burde ministeren vel også kunne svare på som tidligere kommissær.

Christian H. Hansen (DF):
Der nu er truffet sådan nogle beslutninger her, og de fiskere, der faktisk er berørt af det, udtaler, at der slet ikke belæg for de ting, der her foregår.
Hvordan har ministeren det, når hun kan konstatere, at fiskerne faktisk siger, at de biologer, der har truffet de her beslutninger, er fuldstændig ude af trit med, hvad der foregår i selve havet? Det her er et spørgsmål om, at torsken stadig væk er der, men at den simpelt hen er vandret.

Fødevareministeren (Ritt Bjerregaard):
Nu taler vi jo altså i første omgang om en nedsættelse og en meget alvorlig nedsættelse af torskekvoterne, men samtidig med at den beslutning blev truffet på rådsmødet i december måned, blev der også truffet beslutning om, at der skal laves en genopretningsplan. Det er selvfølgelig det, der er mest interessant, for vi har brug for, at vi får mere torsk i de farvande, hvor også de danske fiskere fanger.
Jeg synes ikke, man kan sige, at det her var pludseligt, eller at det var spontant. Det var et led i de drøftelser, der er foregået for simpelt hen at få etableret en sådan genopretningsplan, og det er blevet forhandlet gennem flere dage. Der har været flere planer på bordet, og erhvervet har i øvrigt haft mulighed for også at følge de forhandlinger, der er foregået på det her område.
Det er da klart, at det er ubehageligt. Jeg vil sige til hr. Christian H. Hansen, at jeg synes, at det, der har været meget ubehageligt i det her forløb, det har jo været, at biologerne året før havde nogle vurderinger, der var temmelig mere optimistiske end dem, der er kommet frem her i år, og det sætter selvfølgelig fiskerne i en meget vanskelig situation, fordi det er for store svingninger inden for et meget kort tidsrum. Det synes jeg i allerhøjeste grad at der er brug for at drøfte og også at prøve at se, om vi ikke kan finde nogle ordninger, der på længere sigt betyder, at fiskerne ikke skal komme ud for så store svingninger.
Men i den aktuelle situation er der selvfølgelig ikke andet at gøre end at prøve at indrette sig på en sådan måde, at vi får genoprettet torskebestanden.

Christian H. Hansen (DF):
Jeg takker da for svaret. Men hvad er så grunden til, at man fortrinsvis lytter til de biologer, som påstår, at der ingen torsk er, og så ser man fuldstændig bort fra en række undersøgelser, der viser, at der er masser af torsk, men som følge af den globale opvarmning er torsken svømmet længere mod nord? Hvorfor ser man sådan nogle oplysninger fuldstændig tilsidesat?

Ole Vagn Christensen (S):
Det er selvfølgelig en ubehagelig ting at skulle skabe bæredygtighed og struktur omkring fiskerierhvervet, men jeg vil godt spørge ministeren, om ikke det er rigtigt forstået, at man har nedsat en arbejdsgruppe, netop for at faget og ministeriet kan prøve på at finde de bedst mulige løsninger, og at der ikke er tale om, at det er noget, som man ønsker trækker ud, men som faktisk er færdigt, næsten før man går i gang med at lave stoppet, således at der til den tid kan ligge nogle fornuftige planer for fiskeriet.

Svend Heiselberg (V):
Jeg går ud fra, at når ministeren ikke svarer på, om Kommissionen vil overveje at stoppe den panikhandling, som Kommissionen har iværksat med sin nødprocedure, er det nok, fordi ministeren og Ministerrådet overvejer at stoppe det.
Det er jo helt urimeligt, at ministeren kommer her og siger, at man har diskuteret det i flere dage. Jamen det er 10-12 dage siden, at man har besluttet, at alt fiskeri langs Vestkysten i 2½ måned skal stoppe 200 km ud fra kysten.
Har ministeren da slet, slet ingen forståelse for, hvad der rører sig uden for Christiansborg? Man kan endda blive i tvivl om, hvorvidt ministeren har det inden for.

Fødevareministeren (Ritt Bjerregaard):
Først til hr. Christian H. Hansen: Hvis det var sådan, at vi med fuldstændig garanti kunne sige, at vi ved godt, hvorfor der ikke er så mange torsk, og det har vi et fuldstændig klart svar på - hr. Christian H. Hansen sagde, at det var på grund af klimaopvarmningen, og derfor havde torsken flyttet sig - men det kan vi ikke sige. Vi har ikke den sikkerhed i forhold til det, og biologerne har ikke den sikkerhed i forhold til det, og derfor er vi simpelt hen nødt til at få undersøgt det her noget bedre, og vi må konstatere, at der altså er en mangel på torsk.
Jeg gad jo nok høre, hvad både hr. Christian H. Hansen og hvad hr. Svend Heiselberg ville sige den dag, der ikke var nogen torsk - og det er jo ikke et ukendt fænomen andre steder - ja, så ville der være spørgsmål og larm her i salen
i retning af: Hvad har ministeren gjort, og hvorfor har ministeren ikke sagt til, og kunne man da ikke have iværksat nogle foranstaltninger i forvejen? Den forpligtelse, der er, er nu, at når der er problemer med bestanden, så bliver man nødt til at foreslå nogle foranstaltninger, der kan afhjælpe situationen, og det bliver man altså også nødt til her. Derfor er det ikke nogen panikhandling, kan jeg sige til hr. Svend Heiselberg. Det er et resultat af, at ministrene besluttede, at der skal laves en genopretning af torskebestanden, og det her er første led. Der kommer et andet led, og der kommer et tredje led. Hr. Svend Heiselberg kan være helt rolig: det er hverken mig eller hr. Svend Heiselberg, der sidder og træffer de afgørelser. Det er nogle af de mennesker, der arbejder i denne her sektor og ved, hvad det her handler om. Derfor vil jeg godt sige til hr. Ole Vagn Christensen, at det, vi har prøvet at gøre, er netop sammen med erhvervet og med ministeriet at sige: Det her er et stort problem for fiskeriet, og en torskekvote, som den, der her er blevet vedtaget, giver en række problemer for mennesker rundt omkring i forskellige byer bl.a., langs Vestkysten, og derfor må vi have kigget på det. Hvad er det for nogle helt konkrete problemer? Hvad kan vi overhovedet gøre ved det, og ud over den arbejdsgruppe, som hr. Ole Vagn Christensen henviste til, så kan jeg da sige, at så har vi også afholdt et længerevarende seminar, hvor jeg også selv havde mulighed for at deltage langt det meste af tiden, til at drøfte denne her situation, som er alvorlig for fiskerierhvervet. Men det kan ikke nytte noget, at vi foregøgler hinanden, at vi bare kan fiske løs af torsken.

Hermed sluttede spørgsmålet.