Hjælpemenu

Hovedmenu

Om Frankrigs atomvåben.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 1105

Til udenrigsministeren (12/1 01) af:

Keld Albrechtsen

(EL):

»I hvilket omfang vil Frankrigs ny hangarskib Charles de Gaulle med tilhørende kampgruppe og de nye franske atomvåben kunne stilles til rådighed for EU til udførelse af såkaldte »fredsskabende« Petersberg-aktioner, altså krigsoperationer uden for EU's område?«

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 1104.

Svar (22/1 01)

Udenrigsministeren

(Mogens Lykketoft):

Hvorvidt Frankrig vil stille hangarskibet Charles de Gaulle til rådighed for EU-operationer vil bero på en fransk beslutning, idet det er de enkelte EU-lande, der beslutter, hvilke bidrag de ønsker at stille til rådighed for en given operation.

Fsva. muligheden for at stille franske atomvåben til rådighed for EU-operationer kan oplyses, at udviklingen af EU's sikkerheds- og forsvarsdimension alene vedrører krisestyring. Således er spørgsmålet om Frankrigs atomvåben ikke relevant i forhold til drøftelserne i EU.