Hjælpemenu

Hovedmenu

Om aktiegevinster trods nej til euroen.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 980

Til økonomiministeren (4/1 01) af:

Frank Dahlgaard

(UP):

»Kan ministeren bekræfte, at ejere af danske aktier opnåede en betydelig formuegevinst i det forløbne år, hvor befolkningen sagde nej til euroen?«

Begrundelse

Ifølge den danske dagspresse ved årsskiftet 2000/2001 steg det såkaldte totalindeks for aktiekurser i Danmark med 17,1 pct. i løbet af år 2000. Ser man alene på aktierne i danske børsnoterede industriselskaber, var kursstigningen på hele 58 pct. gennem 2000. Det såkaldte KFX-indeks steg med 22,6 pct. i løbet af det forløbne år. Værdien af den samlede danske aktiemasse skulle ifølge fondsbørsens chef v&ael ig;ret steget med over 200 mia. kr. i løbet af 2000.

Det er unægtelig en anden udvikling end den, som f.eks. Den Danske Banks cheføkonom forudsagde for syv måneder siden. Til dagbladet Børsen den 30. maj 2000 sagde cheføkonom Jørgen Birger Christensen således, at de danske aktieejere i tilfælde af et euronej ville få et formuetab på 100 mia. kr.

Svar (22/1 01)

Økonomiministeren

(Marianne Jelved):

De danske aktier er ligesom aktier på de andre børser i Europa og USA steget betydeligt i de seneste år, hvilket har medført betydelige formuestigninger. Således er det danske KFX indeks over de seneste tre år steget med samlet 46 pct. Det er det samme som det amerikanske S&P 500, men væsentligt mindre end de 71 pct., som de største europæiske aktier er steget over de seneste tre år.

At de danske aktier er steget relativt meget i år 2000, afspejler således bl.a., at den danske udvikling på aktiemarkedet har haltet efter de andre lande, og Danmark har indhentet en del af forspringet. Hvorfor det netop er i år 2000, at de danske aktier er halet kan skyldes mange forhold.

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål S 671 fra 5. december 2000 siger økonomisk teori om prisfastsættelse af aktier, at på et effektivt marked afspejler aktiekursen al tilgængelig information på markedet om den pågældende virksomheds fremtidige indtjening. Det er derfor ikke muligt at tolke udviklingen i et aktiekursindeks over en kort tidsperiode alene som udtryk for den isolerede effekt af en bestemt begivenhed. Aktiekurser p&a ring;virkes daglig af forskellige nyheder, såvel nationaløkonomiske som sektor- og virksomhedsspecifikke nyheder, ligesom aktiekursudviklingen i Danmark er stærkt påvirket af aktiekursudviklingen i USA og i euroområdet, se f.eks. figurerne i Økonomisk Oversigt, december 2000, kapitel 3.

Dertil kommer, at der på aktiemarkederne er investorer med forskellig inve- steringshorisont, der kan have forskellige forventninger. Det er derfor ikke uden videre klart, nøjagtig hvilke markedsforventninger specifikke aktiekurser afspejler.

Endelig kan aktiekurser være et resultat af selvopfyldende forventninger på markedet, der ikke er knyttet til »fundamentals«.