Om respekt for afgørelsen af folkeafstemning om euroen.

Spm. nr. S 968 - besvaret 10/01-2001

2) Til statsministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Betyder statsministerens forsikring i nytårstalen om fuldt og helt at respektere afgørelsen ved folkeafstemningen om euroen, at regeringen fremover i EU-sammenhæng vil undlade at betegne Danmark som et »B-land« og andre tilsvarende nedsættende betegnelser?«

Skriftlig begrundelse

Statsministerenen sagde i sin nytårstale den 1. januar 2001 bl.a., at »jeg respekterer fuldt og helt afgørelsen ved folkeafstemningen den 28. september«.
     Skal denne udtalelse tages for pålydende, må det betyde, at regeringens ministre ikke mere vil benytte en retorik, hvor man reelt nedgør Danmark og andre vesteuropæiske lande, som har valgt at stå uden for euroen eller andre dele af det europæiske EU-samarbejde.
     Den hidtidige retorik fra regeringen har bl.a. omfattet nedladende udtalelser om Danmark som et EU-land »i 2. division«, som »et B-medlem« af EU, som et land, »der står tilbage på perronen, når EU-toget kører«, som et land, der ligger »ude i periferien«, som et land »der hygger sig i smug«, som et land, »der kører frihjul, mens de andre trækker læsset«, som et land, der er »usolidarisk« osv., osv.
     Ude i den store verden betragtes Danmark som »et paradis på jorden«, hvad statsministeren da også selv påpegede i sin nytårstale.

Frank Dahlgaard (UP):
Statsministeren benyttede i sin nytårstale til hele det danske folk udtrykket »... jeg respekterer fuldt og helt afgørelsen ved folkeafstemningen ...«, og det, der ligger i spørgsmålet, er at få uddybet: Hvad ligger der egentlig i dét, når statsministeren siger, at han fuldt og helt respekterer afgørelsen af folkeafstemningen? Ligger der deri, at man ikke længere vil betegne Danmark som et B-land, et andenklassesland, et usolidarisk land, et land, som ligger ude i periferien i forhold til EU - det må jo være logisk - eller hvad ligger der i det?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Må jeg også starte med at ønske hr. Frank Dahlgaard godt nytår. Vi fik ikke lejlighed til det i går.
     Jeg må sige, at hverken jeg eller regeringen har udtalt os nedsættende om vores land, om Danmark, og det agter vi sandelig heller ikke at gøre i fremtiden.
     Vores opgave er naturligvis at varetage vort lands interesser i Europa og i verden omkring os, lige så vel som indadtil, og derfor kan jeg sige til hr. Frank Dahlgaard, at min nytårstale skal tages bogstaveligt. Jeg og regeringen respekterer fuldt og helt folkeafstemningsresultatet den 28. september, så enkelt er det i virkeligheden.

Frank Dahlgaard (UP):
Ja tak. Og godt nytår.
     Jeg har jo hørt det, men det er måske kun indenrigs. Problemet er, at vi jo har en række udenlandske ambassadører, som er her i Danmark, og de er yderst velkomne, og de rapporterer jo hjem. Men i den indenrigspolitiske debat har der jo i tiden efter folkeafstemningen den 28. september været tale om - jeg mener også fra statsministerens mund, men
i hvert fald fra regeringen - at nu har Danmark sat sig selv udenfor, og nu er vi et B-medlem i De Europæiske Fællesskaber, fordi vi altså ikke er med i den der euro-del af EU-fællesskabet. Det har været anvendt - statsministeren har jo sagt nogle gange, at han respekterer afgørelsen af folkeafstemningen - men så kommer udtrykket »respekterer fuldt og helt« på fjernsynsskærmen, og det er jo en meget, meget stærk udtalelse. Betyder det, at man ikke fremover vil høre statsministeren og regeringsmedlemmer tale om Danmark som et B-medlem eller en andenklassesnation eller noget andet, også selv om det er i den indenrigspolitiske debat, som selvfølgelig bliver refereret hjem til hovedstæderne, altså Berlin og Rom og Paris osv.? Den giver et underligt indtryk af Danmark. Er det det, der ligger i det?

Per Kaalund (S):
Jeg vil gerne i forlængelse af hr. Frank Dahlgaards spørgsmål stille et spørgsmål til statsministeren.
     Sverige har overtaget formandskabet i EU her pr. 1. januar 2001. Nu har jeg haft lejlighed til at følge med i svenske aviser og den svenske debat, og den svenske finansminister, Bosse Ringholm, skal jo som bekendt være leder af finansministerkredsen i EU, og det er jo helt tydeligt, at når Euro-11, snart Euro-12, mødes, er det den belgiske finansminister, der skal lede møderne, og det er man
i Sverige helt klar over giver praktiske problemer og mindre indflydelse. Så uanset om man måtte bruge betegnelser som B-medlem eller andenrangs eller på anden vis, kan statsministeren så ikke bekræfte, at det, at man ikke er medlem af Euro-11, giver problemer af rent praktisk art og også giver mindre indflydelse i finansministerkredsene?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Må jeg sige til hr. Frank Dahlgaard: Jeg tror præcis, det er den sammenblanding i hr. Frank Dahlgaards sind, der sker, som hr. Per Kaalund rigtigt peger på her.
     Jeg tror, vi skal være ærlige nok, som vi altid skal være, til at erkende, at det er klart, at det, at vi siger nej den 28. september, selvfølgelig har sine konsekvenser. Det har den objektive konsekvens, at den danske regering ikke er repræsenteret i eurolandenes møder. Og det har den konsekvens, som vi også ser i det svenske formandskab nu, at den svenske finansminister Bosse Ringholm ikke deltager i Euro-11-møderne, og det vil derfor betyde, at Bosse Ringholm må vige pladsen, når de 11 eurolande holder møde, til fordel for en af de øvrige, og så samles de i det store møde i Økofin umiddelbart om eftermiddagen, som de normalt gør.
     Så til punkt 1: Den danske regering kunne ikke drømme om at tale nedsættende om Danmark, tværtimod. Vi skal til enhver tid, som vi gør måned for måned, dag for dag, arbejde for Danmarks interesser.
     Punkt 2: Det vil være forkert at benægte, at nejet den
28. september har konsekvenser for, hvilke møder vi kan deltage i, ligesom det har konsekvenser på andre felter.

Frank Dahlgaard (UP):
Det var jo egentlig et nogenlunde tilfredsstillende svar. Jeg har bare lidt svært ved at tro på, at det kan være rigtigt, at man ikke fra regeringens side fremover vil betegne Danmark som et B-land, et andenklassesland, et usolidarisk land, fordi vi har valgt at køre videre og holde fast i den gode, gamle krone og den danske kroneøkonomi, som jo er stærkere end nogen sinde, og som ikke er blevet rystet af dette nej.
     Men er det rigtigt forstået, og kan jeg ligesom konkludere på statsministerens besvarelse her, at udtryk som Danmark som B-land, andenklassesnation eller andre former for
i realiteten nedsættende udtryk om Danmark i forhold til EU-samarbejdet ikke finder sted? Det er jo klart, at vi ikke er med i nogle få af de mange møder, der afholdes ved de mange borde i EU. Det gør os jo ikke til en andenrangsnation eller B-medlem. Vi har en anden placering, det har Sverige også, det har Storbritannien også. Og det er der jo ikke noget galt i. Den svenske befolkning er jo massivt imod euroen, og det opdager den svenske regering jo nok på et tidspunkt, når befolkningen træffer sin afgørelse. De bliver jo ikke et B-medlem eller et ringere medlem. Statsministeren må vel medgive, at det er rigtigt, hvad der står i det sidste nummer af The Economist, hvor man måler, hvilke lande inden for EU, der bedst opfylder EU's betingelser. Jamen det er Danmark, Sverige og Luxembourg, langt foran Tyskland, Frankrig og de store eurolande.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Statsministeren har jo anlagt sådan en lidt ny stil her ved det nye års begyndelse, og det er jo forfriskende og godt. Derfor synes jeg, det også kunne være på sin plads, hvis statsministeren fik renset luften i forhold til den valgkamp, der fandt sted frem til den 28. september sidste år, og fik gjort det klart, at man fra regeringens side naturligvis har fortrudt, at man i perioden op til afstemningsdatoen gjorde det klart for den danske befolkning, at hvis man stemte nej, så gjorde man Danmark til et medlem af B-rang i den europæiske klub, så gjorde man Danmark til en andenrangsnation. For alt viser jo også efterfølgende, at det ikke er sagen. Det er ikke sådan, man skal tackle det. Og det, at befolkningen træffer et valg om, hvorvidt man skal afskaffe sin nationale valuta eller ej, er et spørgsmål, som befolkningen må tage stilling til, og som ikke på nogen måde har indflydelse på, at Danmark er en nation, der såvel af regeringen som af Folketinget skal betegnes med nogle positive ord.
     Kan vi ikke bare få renset luften og få statsministeren til at erkende, at han i virkeligheden har fortrudt, at man førte den valgkampagne frem til den 28. september sidste år?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Må jeg sige til hr. Thulesen Dahl: Jeg tror ikke, at man skal lave om på sig selv. Jeg har et klart standpunkt som hr. Thulesen Dahl. Jeg har altid ment, siden jeg begyndte at udtale mig om sagen og havde gjort op med mig selv, at Danmark var bedst tjent med et ja. Det ved hr. Thulesen Dahl, og det ved hele Danmark, og det mener jeg fortsat, men det er jo ikke det samme, som at jeg ikke som statsminister og som menneske og som medlem af Folketinget skal respektere folkeafstemningen, som jeg selvfølgelig gør, og det vil jeg gerne bekræfte. Derfor står jeg ved mine holdninger, også den debat, vi havde op til den 28. september 2000.
     Det andet, jeg vil sige til hr. Frank Dahlgaard, er som sagt: Hverken jeg eller mine ministre har udtalt os nedsættende om Danmark. Vi varetager Danmarks interesser, som vi skal - og mere til - ude omkring i verden, også i Europa. Det vil vi selvsagt fortsætte med.
     Jeg føler ikke, jeg har mere at tilføje til spørgsmålet her.

Hermed sluttede spørgsmålet.