Om administration af de fire danske undtagelser.

Spm. nr. S 945 - besvaret 17/01-2001

5) Til udenrigsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Hvorledes vil udenrigsministeren administrere de fire danske undtagelser og sikre, at der bygges bro til befolkningen i EU-politikken, herunder at regeringen medvirker til at skabe folkelig debat om Nicetraktaten?«

Keld Albrechtsen (EL):
Først vil jeg sige til lykke til ministeren med den nye ministerpost.
     En af grundene til, at jeg har stillet dette spørgsmål, er at give ministeren lejlighed til her for første gang i spørgetiden som udenrigsminister at komme med en slags programerklæring.
     Der skete jo det, at hr. Niels Helveg Petersen ved sin afgang fastslog, at han ikke længere var den rette til at forvalte de fire danske undtagelser. Det håber jeg jo så den nye minister er.
     I den forbindelse vil jeg håbe, at ministeren vil forklare, hvordan han vil forvalte de fire undtagelser.

Udenrigsministeren (Mogens Lykketoft):
De danske EU-forbehold eksisterer. De skal efterleves i såvel bogstav som i ånd, og de kan kun ændres ved en folkeafstemning. Men det er også klart, at disse forbehold har både tilsigtede og, som udviklingen foregår, utilsigtede virkninger. De har deres pris, og den pris kan komme til at stige i de kommende år.
     Nu har vælgerne jo som bekendt netop den 28. september sidste år taget stilling. Det betyder efter min opfattelse, at der må gå en rum tid, før en ny folkeafstemning om forbehold bliver aktuel. Men forbeholdenes eksistens må ikke forhindre os i løbende at drøfte, hvad der er i Danmarks interesse. Det er vigtigt, at vi forholder os til udviklingen
i Europa, som jo konstant er i bevægelse, og jeg mener, det bl.a. er min opgave som udenrigsminister - og jeg takker for velkomsten fra hr. Albrechtsen - at være med til hele tiden at vurdere, hvad der er Danmarks interesse. Jeg vil selvfølgelig administrere forbeholdene loyalt, men også med den klare målsætning, så vidt det er muligt, at forhindre, at de udgør end belastning for danske interesser. Efter folkeafstemningen i september har regeringen lagt op til en dialog, en debat, om Danmarks rolle i EU, en debat, der skal bredes ud til alle hjørner af samfundet, ikke kun finde sted her i spørgetiden eller i Folketinget i det hele taget. Målet er at bidrage til at skabe en folkeligt stærkere funderet debatproces, som kan forny vores europadebat, uanset de holdningsforskelle der er. Vi opfordrer partierne til at deltage, komme med nye initiativer, der kan styrke befolkningens deltagelse i debatten. Debatten hører ikke kun til ved folkeafstemninger. Den skal være der løbende. Den skal omfatte alle europæiske spørgsmål, altså også forbeholdene, Nicetraktaten, udvidelsen, hele dagsordenen om Europas fremtid. Regeringen vil senere på året fremlægge en hvidbog om de spørgsmål, der tegner sig som de centrale for den europæiske dagsorden efter Nice, og hvidbogen vil forhåbentlig kunne være det gode grundlag for de kommende års debat.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg lagde mærke til, at ministeren lagde megen vægt på, at der skulle være ulemper ved de danske undtagelser. Det tyder jo ikke på, at befolkningen i almindelighed har den opfattelse. I hvert fald var der en meningsmåling i Politiken her den 11. januar, som markant gav en solid folkelig opbakning til tre af de fire undtagelser, f.eks. til unionsborgerskabet.
     Når nu regeringen påtænker at være med til en ny unionstraktat i 2004, hvor man indskriver det såkaldte charter i Traktaten og dermed altså indfører unionsborgerskabet, ja, så er det jo på direkte kollisionskurs med den danske undtagelse.
     Der vil jeg godt spørge ministeren: Bekymrer det ikke ministeren, når man sammenholder med, at der er en massiv opbakning i befolkningen bag den undtagelse, der vedrører unionsborgerskabet?
     Så vil jeg godt spørge ministeren med hensyn til dialog og debat. Der lagde jeg mærke til, at ministeren henviste til en hvidbog, og den skulle beskæftige sig med situationen efter Nice, men jeg vil egentlig godt spørge ministeren, hvordan en debat i befolkningen om Nicetraktaten sikres, for det spørgsmål, der er afgørende her og nu, er jo Nicetraktaten, men jeg fornemmer hele tiden et forsøg fra regeringens side på at undgå en debat om Nicetraktaten. Før jul kom statsministeren her i spørgetiden nærmest til at sige, at den debat allerede var slut. Det håber jeg ikke er regeringens opfattelse.
     Men nu lægger jeg mærke til, at debatten skal starte efter Nice, men det håber jeg ikke er meningen, og derfor vil jeg godt bede ministeren uddybe, hvordan en offentlig debat om Nicetraktaten sikres.

Holger K. Nielsen (SF):
Jeg vil også godt byde velkommen til den nye minister med et håb om et godt samarbejde.
     Når der nu bliver snakket meget om fordele og ulemper ved de danske undtagelser, så vil jeg godt høre, om ministeren er enig i, at det er en ganske stor ulempe, når regeringen bliver underkendt af et flertal af befolkningen med hensyn til at få undtagelsen ophævet, og omvendt, om det ikke er en meget stor fordel, ja, nærmest en forudsætning for en offensiv dansk EU-politik, at der er et bredt, folkeligt grundlag bag den pågældende politik i stedet for en situation, hvor der er en skyttegravskrig, hvor der står to næsten lige store grupper over for hinanden og bekæmper hinanden, og at det er en forudsætning for, at vi kan komme videre, at man får dette bredere, folkelige fundament, og at man i sammenhæng med det skal tage undtagelserne alvorligt.

Udenrigsministeren (Mogens Lykketoft):
Må jeg sige til hr. Keld Albrechtsen om undersøgelsen, unionsborgerskabet og folks holdning til det, at det jo er interessant, at det jo stort set er den eneste ting, vi ikke har haft nogen offentlig debat om i nyere tid, og hvis indhold er højst abstrakt.
     Jeg har ikke beredt mig på at tænke til ende - det mener jeg også er en dialog, vi skal have med hinanden i Folketinget - hvad der skal stå i en ny traktat i år 2004.
     Vi kender dagsordenen for en ny regeringskonference eller i hvert fald elementer i den, men vi har meget god tid til at tænke igennem, hvad vi fra dansk side mener, den skal udmøntes i.
     Jeg kan bekræfte over for hr. Holger K. Nielsen, at jeg bestemt synes, det er en ulempe, når regeringen underkendes ved den folkeafstemning, en meget stor ulempe, og derfor vil vi selvfølgelig også være meget optaget af, hvordan vi kan brede den her debat ud både mellem Folketingets partier og i befolkningen, så der er en mere solid folkelig forankring for europapolitikken.
     Jeg kan sådan set ikke svare mere præcist på det i dag, eller jeg mener ikke, det ville være hensigtsmæssigt at gå ind i en lang diskussion, men jeg håber, at vi i forbindelse også med den hvidbog, der skal forberedes, får lejlighed til at sætte en dagsorden, som de fleste danskere kan føle er fælles.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil meget gerne også vende tilbage til den diskussion bl.a. om unionsborgerskabet, for det kan være, ministeren ikke har været så dybt nede i det charter endnu. Jeg forlanger heller ikke, at ministeren skal være specialist i alle de sager, han har arvet fra hr. Niels Helveg Petersen, men det handler jo om unionsborgerskabet, og det vil sige, at
i løbet af få år står unionsborgerskabet altså på dagsordenen. Men jeg tolker ministerens svar i dag sådan, at han er noget forsigtig med at gå til angreb på undtagelserne, og jeg er da ikke ked af, hvis det er rigtigt tolket. Med hensyn til spørgsmålet om Nicetraktaten og den debat, som jeg synes vi skal have om Nicetraktaten, synes jeg ikke rigtig, der var noget svar, og med hensyn til hvidbogen kunne det jo være interessant at få oplyst, hvem det er, ministeren har tænkt sig at sætte til at lave den hvidbog, for unionsmodstanderne har ikke modtaget nogen henvendelse fra ministeren med henblik på, hvordan det projekt skal udarbejdes. Det kunne være interessant, hvis ministeren kunne løfte sløret for det.

Peter Skaarup (DF):
Jeg vil godt høre udenrigsministeren, om udenrigsministeren vil lægge op til den samme kurs som sin forgænger, hvor man ikke fører den dialog, der er nødvendig, med de partier, der er skeptiske over for EU, og med de bevægelser, der er skeptiske over for EU, eller om ministeren vil tage skeen i den anden hånd og sikre, at den dialog og den kommunikation også med dem, der har sagt nej til euroen, kommer i stand.
     Vi har jo bemærket, at der siden det møde, som statsministeren sørgede for der blev efter euroafstemningen mellem alle partier, ikke har været nogen dialog. Det var et møde, hvor vi stillede en række spørgsmål og havde kommentarer, og der kom ikke noget tilbage fra regeringen.
     Vi håber i Dansk Folkeparti, at regeringen med den nye udenrigsminister vil føre en anden kurs og en ordentlig dialog med de skeptiske partier herinde på Christiansborg.
     Så vil jeg godt spørge udenrigsministeren, om den hvidbog, som nu bliver annonceret - det blev også nævnt på det dialogmøde, der var med statsministeren og alle partier i Folketinget - skal udformes af DUPI, eller hvem det er, der skal udforme den hvidbog. Det må regeringen vel have et bud på, når den siger, at der kommer en hvidbog efter Nice.
     Jeg må slutte her. Jeg vender tilbage med et spørgsmål igen om lidt.

Udenrigsministeren (Mogens Lykketoft):
Jeg mener også, vil jeg sige til hr. Keld Albrechtsen, at det er vigtigt, vi får en fortsat debat her i Folketinget, det giver jo sig selv med hele ratifikationsprocessen om Nice, men også, at der som del af den fortsatte diskussion om Europas fremtid skabes om muligt en endnu større folkelig interesse for det flotte perspektiv, der er i Nice, alle mellemregningerne er ufortalt.
     Nu har vi fjernet barriererne for, at udvidelsen kan gå sin gang, institutionerne er parat til at modtage de nye medlemmer, og nu skal vi som dansk deltager i EU-samarbejdet holde fast i, at de enkelte lande så hurtigt som muligt skal have forhandlet deres adgang på plads og optages i den rækkefølge, de er parat til at leve op til kravene.
     Må jeg sige om hvidbogen: Vi er meget interesserede og vil hurtigt tage initiativ til at få holdninger, reaktioner, input fra alle sider, men det er et dokument, der som vanligt skrives på regeringens ansvar med skrivekraft fra alle sider, men selvfølgelig primært fra Udenrigsministeriet.
     Andre kan jo selvfølgelig med fuld kraft deltage også med særlige debatindlæg, men som jeg sagde tidligere i virkeligheden i en replik til hr. Holger K. Nielsen, vil vi lægge megen vægt på at formulere os sådan både tematisk og på anden vis, at alle parter føler, at det her er et dokument, der med vægt kan indgå i debatten.

     Men det er vores ansvar, hvad der står, som det normalt vil være, når vi taler om en hvidbog.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg må indrømme, jeg er lidt forbløffet over at høre, at regeringen har tænkt sig selv at skrive hvidbogen. Der var jo egentlig i efteråret, som jeg opfattede det, lagt op til et projekt. Jeg tror, at hr. Anders Fogh Rasmussen, hr. Holger
K. Nielsen og andre var inde med nogle ideer, og unionsmodstanderne var i hvert fald interesseret i at få en diskussion om, hvordan man kunne få sådan et projekt, så også uvildige kræfter kunne komme ind. Men nu forstår jeg, at der bare skal være tale om en regeringsrapport, hvis resultat jo selvfølgelig vil blive en velkendt fremstilling af regeringens politik. Men hvad er egentlig perspektivet med at skrive sådan en? Det overrasker mig noget at høre det. Det minder ikke så fantastisk meget om en dialog, må jeg sige. Så vil jeg godt spørge ministeren: Jeg har jo forstået, at ministeren endnu ikke har villet give tilsagn om en folkeafstemning om Nicetraktaten - det bliver han nu nok nødt til, inden vi er færdige med at behandle lovforslaget - men hvad er regeringens aktuelle konkrete planer for at inddrage befolkningen i den debat? Det synes jeg ikke heller vi fik så frygtelig meget bud på.

Peter Skaarup (DF):
Ja, det er jo næsten lidt for sjovt, at regeringen indkalder til et møde med alle partier, og der kommer ikke en pind ud af det konkret fra regeringen. Jo, måske en lille bitte ting, nemlig at man vil give den lille luns, at man vil lave en hvidbog, som skal beskrive situationen efter Nice og op til en kommende folkeafstemning og måske en ny traktat. Det er det, man vil give, siger man på mødet.
     Derefter går forskellige partier ud og siger: Jo, det kan da godt være, at vi her taler om en lille, bitte ting, som kan imødekomme de modstandere, de skeptikere, der er i befolkningen og i Folketinget. Men det må da være helt åbenbart, at det ikke er DUPI, der har lavet en rapport, som der sættes mange spørgsmålstegn ved i forbindelse med den tidligere afstemning, der laver den undersøgelse.
     Nu siger den nye udenrigsminister så til Folketinget her
i dag, at det ikke engang er DUPI, nej, det er sandelig regeringen selv, der vil lave den her redegørelse, den her hvidbog. Det vil sige, at de holdninger og de ønsker, som kommer til udtryk fra manges side, overhovedet ikke kan blive dækket. Det vil være en rapport, som er at sammenligne med alle de regeringsrapporter, der kom op til folkeafstemningen omkring euroen, og alle sammen var jo partsindlæg. Hvor er vi henne i den her debat? Hvor er den dialog, der skulle være?

Udenrigsministeren (Mogens Lykketoft):
Jeg har kun to bemærkninger. Den ene er, at det er regeringens opfattelse, at Nicetraktaten ikke er omfattet af grundlovens § 20 og derfor ikke skal underkastes folkeafstemning; det er et velkendt synspunkt. Men vi får jo lejlighed til at få en endelig vurdering af den sag og en behandling i Folketinget.
     Men derudover er der selvfølgelig al mulig anledning til, at de temaer, de perspektiver, de meget positive perspektiver, som Nicetraktaten åbner for, er genstand for stor folkelig interesse, stor folkelig debat.
     Og til hr. Peter Skaarup vil jeg bare sige, at jeg tror, hr. Peter Skaarup undervurderer vores muligheder for, med de input, vi vil søge hos Folketingets partier, at skrive en hvidbog, som kan være andet og mere end noget, man bare kan karakterisere som det sædvanlige, regeringen udkommer med.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil godt spørge ministeren, hvordan regeringen har tænkt sig at starte en langsigtet debat, som skulle bygge på en dialog, ved at regeringen sætter sig til at skrive en hvidbog, hvori regeringen så selvfølgelig fremsætter sine synspunkter, som jo er velkendte. Jeg forstår det simpelt hen ikke.
     Og hvordan er den idé opstået, at nu skal det være regeringen selv, der skriver den? Og jeg forstod sådan, at så kan vi andre måske sende et papir, som så kan blive optaget som bilag i bogen eller sådan noget.
     Men det er jo ikke en rigtig hvidbog. Det var jo ikke det, vi snakkede om, da vi snakkede om en hvidbog. Det var heller ikke det, som f.eks. hr. Holger K. Nielsen eller hr. Anders Fogh Rasmussen snakkede om, da vi talte om en hvidbog.
     Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor det er endt med den her løsning. Det er jo reelt en opgivelse af det projekt, som man havde.
     Vil ministeren ikke godt overveje en gang til, om det nu også er en klog fremgangsmåde?

Udenrigsministeren (Mogens Lykketoft):
Vi får med alle Folketingets partier i meget nær fremtid i Udenrigsministeriet lejlighed til at diskutere det her videre.

Hermed sluttede spørgsmålet.