Om eurolandenes investeringer i Danmark.
Spm. nr. S 943
Til økonomiministeren (22/12 2000) af:
(UP):»Kan ministeren bekræfte, at eurolandenes investeringer i Danmark er klart mindre end de investeringer, som de vesteuropæiske lande uden for euroen (Storbritannien, Sverige, Norge, Schweiz og Island) har foretaget i Danmark?«
Begrundelse
Regeringens billede af Danmark som et land, der er stærkt økonomisk afhængig af eurolandene, bliver underkendt af en ny opgørelse fra Danmarks Nationalbank. Denne opgørelse viser blandt andet, at eurolandene tilsammen kun har investeret for 55,7 milliarder kr. i Danmark ved indgangen til år 2000, mens de vesteuropæiske lande uden for euroen tilsammen har investeret for 67,1 milliarder kr. Alene Sverige har investeret for over dobbelt så meget i Danma rk som Tyskland. Selv Norge har større investeringer i Danmark end Tyskland har.
Svar (18/1 01)
Økonomiministeren
(Marianne Jelved):Ifølge Danmarks Nationalbank udgjorde eurolandenes samlede direkte investeringer (netto) (nettoopgørelsen indebærer alene, at der tages højde for eventuelle passiver, dvs. gæld til udenlandske investorer, dels i form af egenkapital, dels gæld til udenlandske investorer og søsterselskaber i form af koncernlån mv. (Koncernlån omfatter mellemværender i forbindelse med handel med varer og tjenester - herunder forudbetalinger - lån og udlod det men ikke udbetalte udbytte. Nettoberegningen viser således ikke forskellen mellem f.eks. danske investeringer i eurolandene og eurolandenes investeringer i Danmark.)) i Danmark 73,6 mia. kr. i 1999. De direkte investeringer i Danmark fra Storbritannien, Sverige, Norge og Schweitz/Liechtenstein beløb sig til henholdsvis 26,6, 35,1, 18,6 og 8,7 mia. kr. svarende til i alt 89,0 mia. kr. (Der foreligger ikke særskilte tal for Schweiz eller for Island).
Eurolandenes investeringer i Danmark har i de seneste år været stigende i forhold til de andre vesteuropæiske landes, se tabel 1.
Tabel 1 Udenlandske direkte investeringer i Danmark
|
Mia. kr. |
1991 |
1994 |
1996 |
1998 |
1999 |
|
Eurolandene |
28,4 |
16,6 |
37,5 |
54,6 |
73,6 |
|
Andre vesteuropæiske lande |
46,8 |
73,7 |
62,2 |
77,6 |
89,0 |
Anm.: Eurolandene er i alle år - på nær 1999 - inklusive Grækenland. De andre vesteuropæiske lande er Storbritannien, Sverige, Norge og Schweitz/Liechtenstein.