Om anvendelse af Dublinproceduren over for asylansøgere.

Til indenrigsministeren (13/12 2000) af:

»I hvor mange tilfælde har man i 1999 og 2000 undladt at anvende Dublinproceduren over for asylansøgere og hvor mange heraf som følge af formodning om, at asylansøgere vil begå kriminelle handlinger?«

Udlændingestyrelsen har oplyst, at politiet i alle asylsager foretager en indledende afhøring med henblik på fastlæggelse af den pågældende asylansøgers identitet, rejserute og indrejseforhold. Dette sker, uanset om sagen efterfølgende viderebehandles i Dublin-proceduren eller ej.

Den indledende afhøring munder enten ud i, at der træffes afgørelse om, at den pågældende asylansøger afvises til et sikkert tredjeland, at den pågældendes sag viderebehandles i Dublin-proceduren, eller at den pågældendes asylansøgning behandles i Danmark uden videre behandling i Dublin-proceduren.

Udlændingestyrelsen har i den forbindelse oplyst, at enhver asylansøger, der får sin asylansøgning behandlet her i landet, som udgangspunkt forinden har fået sin asylansøgning behandlet i Dublin-proceduren med henblik på at vurdere, hvilket EU-land, der er forpligtet til at modtage en asylansøger og behandle asylansøgningen, selv om den pågældende har søgt om asyl i Danmark.

Dette gælder dog ikke, hvis det allerede efter politiets indledende afhøring kan lægges til grund, at den pågældendes sag skal behandles i Danmark, f.eks. fordi den pågældende er indrejst direkte fra hjemlandet og har indgivet ansøgning om asyl i forbindelse med indrejsen til Danmark.

En allerede påbegyndt Dublin-procedure vil endvidere blive afbrudt, såfremt der under politiets efterforskning i den indledende asylfase fremkommer oplysninger, der godtgør, at Danmark er ansvarlig for behandlingen af den pågældendes asylansøgning.

Hvis særlige hensyn af humanitær karakter taler herfor, kan Udlændingestyrelsen endvidere beslutte, at asylansøgningen skal behandles her i landet, hvis asylansøgeren ønsker det, hvilket indebærer, at Dublin-konventionen ikke finder anvendelse i den pågældendes sag. Dette kan f.eks. ske, såfremt et eller flere af ansøgerens nære familiemedlemmer allerede befinder sig i Danmark enten med opholdstilladelse eller f.eks. som asylans& oslash;ger.

Herudover kan det oplyses, at asylansøgere fra nationaliteter, hvor der ud fra hidtidige erfaringer er en meget stærk forhåndsformodning for, at de pågældende ikke vil være berettiget til at opnå asyl, behandles i en særlig haste-procedure (ÅGH-proceduren). Sager, der normalt behandles i ÅGH-proceduren, behandles kun i Dublin-proceduren, såfremt det er åbenbart, at et andet EU-land er ansvarligt for asylsagsbehandlingen og hurtigt v il modtage ansøgeren.

Andre spontane asylansøgere bliver som udgangspunkt fortsat behandlet i Dublin-proceduren.

Jeg kan dog oplyse, at der pr. 4. september 2000 i Udlændingestyrelsen er iværksat en procedure, hvorefter nyindrejste asylansøgere fra lande, hvorfra der erfaringsmæssigt kommer mange kriminelle asylansøgere, ikke behandles i Dublin-proceduren, medmindre der er klare indicier for, at et andet EU-land er ansvarligt for asylsagsbehandlingen. Det drejer sig for tiden om asylansøgere fra SNG-landene. Sagerne overgår i stedet fra Den Centrale Politiafdeling i Cent er Sandholm til hastebehandling i den i Udlændingestyrelsen etablerede task-force umiddelbart efter, at politiets indledende fastlæggelse af identitet, rejserute m.v. er gennemført.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at det ikke er muligt at trække statistiske oplysninger fra Udlændingeregistret vedrørende antallet at tilfælde i 1999 og 2000, hvor Dublin-proceduren ikke er anvendt, eller {{SPA}} for så vidt angår 2000 {{SPA}} i hvor mange af disse tilfælde, dette er begrundet i en formodning om, at de pågældende asylansøgere vil begå kriminelle handlinger.