Om gyldig Schengenlegitimation.
Spm. nr. S 818
Til indenrigsministeren (11/12 2000) af:
(EL):»Vil ministeren oplyse, hvilke regler vedrørende gyldig Schengenlegitimation der vil være gældende i Danmark fra den 25. marts 2001?«
Begrundelse
Ifølge ministerens svar på spørgsmål nr. S 550 vil den svenske regering gennemføre Schengenkonventionens legitimationskrav (artikel 45) i national lovgivning ved at pålægge hotelværter, campingbestyrere mv. at registrere de udenlandske gæster og at sikre, at de identificerer sig ved gyldig legitimation. Også i Danmark skal der jo tages stilling til spørgsmålet, om hvilken gyldig Schengenlegitimation som danske hotel- og campi ngværter mv. skal kræve, og hvilken registrering der skal foregå (blanketter, indhold af registrering mv.).
I den forbindelse skal det naturligvis sikres, at gæster fra de øvrige nordiske lande hverken direkte eller indirekte stilles overfor paskrav. Det har vi jo lovet. Det vil derfor være i strid med løfterne, hvis der indføres legitimationskrav, som i realiteten vil tvinge nordiske gæster til at medbringe pas for at kunne være sikre på at leve op til legitimationskravene.
Svar (22/12 2000)
Indenrigsministeren
(Karen Jespersen):Efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde vil udenlandske gæster, der overnatter på hoteller m.v. i Danmark, skulle identificere sig ved forevisning af gyldig legitimation. Dette gælder dog ikke ledsagende ægtefæller og mindreårige børn samt deltagere i grupperejser.
Legitimationskravet fortolkes i praksis således, at statsborgere i et Schengen-land skal kunne bevise deres statsborgerskab, hvilket for mange landes vedkommende indebærer forevisning af pas.
Nordiske statsborgere er imidlertid berettiget til inden for rammerne af den nordiske pasunion at rejse i de nordiske lande uden at skulle være i besiddelse af pas og vil derfor også efter de nordiske landes indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde ved rejser inden for de nordiske lande kunne overnatte på hoteller, campingpladser m.v. uden at blive mødt med krav om forevisning af pas. Nordiske statsborgere vil i stedet {{SPA}} i det omfang dette er nødvendigt ef hengen-konventionens artikel 45 {{SPA}} kunne legitimere sig ved forevisning af andre personlige dokumenter, såsom kørekort, sygesikringsbevis o.l.
Der henvises i øvrigt til besvarelserne af 10. november 2000 og 4. december 2000 på spørgsmål nr. S 265 og S 550 fra samme spørger.