Til statsministeren. Af Kristian Thulesen Dahl (DF). Om topmødet i Nice.

Spm. nr. S 801 - besvaret 13/12-2000

5) Til statsministeren af:
Kristian Thulesen Dahl (DF):
»Vil statsministeren redegøre for sin vurdering af Nicetopmødet - herunder redegøre for, om regeringen finder resultatet tilfredsstillende for Danmark?«

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det er altså lidt forbløffende, for jeg synes, det er sådan, at der i dette folketingsår er indført en ny praksis med, at vi gerne må stille spørgsmål, men vi kan absolut ikke få noget svar.

 Og det gør jo altså, at vi bliver nødt til at trække statsministeren herned onsdag efter onsdag, fordi det eneste, vi får svar på, er det, der i første omgang er skriftligt formuleret. Og spørgsmålene hober sig jo op hos os, når vi ikke kan få svar, når vi går i dybden på området.
 Derfor må jeg da bare sige til statsministeren, at hvis det er den vurdering, statsministeren fortsætter med at have, at man ikke vil gå ind i nogen dialog, jamen så er det jo, statsministeren står her onsdag efter onsdag med mere og mere detaljerede spørgsmål, og det er altså ikke den facon, det går nemmest på. Derfor vil jeg gerne bede statsministeren om at tage det her mere seriøst og svare på de spørgsmål, der bliver stillet.
 Jeg har stillet det her spørgsmål for at få statsministerens vurdering af Nicetopmødet og herunder, om regeringen finder resultatet tilfredsstillende for Danmark.
 Og jeg kan så se i forhandlingerne, at nogle lande - små lande - mente, at Danmark ikke gjorde nok for at kæmpe for de små landes indflydelse, og jeg vil selvfølgelig også gerne have statsministerens kommentarer til de vurderinger, der er kommet fra andre lande om det spørgsmål.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg synes, at resultatet i Nice er overordentlig tilfredsstillende. Det opfylder de to mål, som vi rejste til Nice for at nå, for det første at få skabt grundlaget for helingen af Europa efter alle de lidelser, det europæiske kontinent har været igennem i næsten 75-100 år, for det andet at skabe tryghed omkring Danmarks velfærd og Danmarks arbejdsmarkedspolitik. Begge dele er nået i Nice, og derfor var det en god traktat, vi kom hjem med.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Tak for svaret. Der er nogle områder, hvor jeg gerne vil have et uddybende svar, og det er blandt andet i forhold til ændringerne i artikel 7. Det er det sted, hvor man jo i EU-Traktaten laver en decideret overvågning af de enkelte medlemslande og den debat, der finder sted.
 Jeg vil gerne høre statsministeren, om man på det område fik et tilfredsstillende resultat. Jeg kan forstå, at regeringen jo rejste af sted med et ønske om, at det skulle være sværere at iværksætte den procedure, end det reelt er blevet.
 Det andet spørgsmål, jeg gerne vil have en uddybning af, er den vurdering, som flere lande - jeg nævnte det lige i mine indledende spørgsmål - gav udtryk for undervejs i forhandlingerne, nemlig at man savnede Danmark som et af de lande, der kæmpede for de små landes rettigheder og de små landes muligheder i EU samarbejdet. Det kom specifikt til udtryk fra portugisisk side, at man, da man kæmpede for de små landes stemmevægte, savnede Danmark ved sin side.
 Endelig vil jeg gerne spørge statsministeren, om det er korrekt fremstillet, at det ikke er Danmark, der har sikret, at der ikke bliver flertalsafgørelse på artikel 42 - et område, hvor vi helst ikke så flertalsafgørelse - men at det var Storbritannien, og at Danmark faktisk var indstillet på at acceptere en flertalsafgørelse på artikel 42, en af de traktatartikler, der er et ømt punkt for Danmarks vedkommende.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil gerne sige, at jeg synes, det er meget stærkt utilfredsstillende, når statsministeren nu kommer hjem med en stor ny traktat og der så er en interesse i Folketinget for at drøfte den og vi stiller en række spørgsmål, at så tager statsministeren i en række tilfælde ikke engang ordet, når vi har stillet disse spørgsmål.
 Jeg lagde mærke til, at hr. Kristen Touborg stillede et overordentlig relevant spørgsmål for eksempel til statsministeren, men statsministeren værdigede overhovedet ikke hr. Touborg et svar.
 Det synes jeg ikke er tilfredsstillende, og derfor vil jeg godt spørge statsministeren, om han nu vil give hr. Kristen Touborg et svar på det overordentlig præcise spørgsmål om demokratiet i det her, som hr. Touborg stillede.

Frank Dahlgaard (UP):
Ja tak.
 Jeg vil igen spørge statsministeren, om han vurderer, at Nicetraktaten er et større skridt, en større ændring end det, der skete i Amsterdamtraktaten. Og i givet fald: Hvorfor skal vi så ikke have Nicetraktaten til en folkeafstemning, for det havde vi jo med Amsterdamtraktaten?

Peter Skaarup (DF):
Jeg har lagt mærke til, at statsministeren, efter at resultatet af Nicetraktaten var kendt, har udtrykt, at der var positive elementer, men at statsministeren også fandt, at der var nogle negative elementer. Det var spørgsmålet omkring stemmevægtene. Og der kunne jeg godt tænke mig, at statsministeren uddybede, hvad det egentlig var statsministeren mener der var negativt ved udfaldet af Nicetraktaten.
 Så vil jeg spørge statsministeren, om statsministeren mener, det er gavnligt for Danmark, at vi nu mister tre medlemmer af Europa-Parlamentet; vi går jo fra de nuværende
16 til 13 fremover. Er det gavnligt for dansk indflydelse på Europapolitikken i det hele taget og EU? Og endelig vil jeg spørge statsministeren: Det synspunkt, Danmark havde med, at det var en dårlig idé, i hvert fald henne i forløbet mente Danmark, at det var en dårlig idé med de her Østrigsanktioner: Er det fornuftigt, at man nu med Nicetraktaten har sørget for, at fremtidige Østrigsanktioner kan holdes inden for Traktaten, altså at det kan blive kutyme, at man laver sanktioner over for lande, man ikke kan lide?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Til hr. Kristian Thulesen Dahl om ændringer i artikel 7: Ja, det er tilfredsstillende; vi har fundet en løsning. Savnede man Danmark? Nej, det gjorde man ikke, vi sloges og kæmpede af alle vores evner, og det vil hr. Thulesen Dahl også forstå, hvis han havde været i lokalet. Artikel 42 - ja, det er en tilfredsstillende løsning, vi har fundet.
 Til hr. Keld Albrechtsen og hr. Touborg: Nej, men jeg tror ikke, det er klogt at sammenblande begreberne. Vi har grundloven, som er fundamentet for stillingtagen til folkeafstemning.
 Til hr. Frank Dahlgaard, Nice og Amsterdamtraktaten: De to ting kan man ikke uden videre sammenligne; det var to forskellige formål. Amsterdam, det var beskæftigelse og miljø; det nåede vi. Nice, det er udvidelsen; det nåede vi.
 Til hr. Peter Skaarup om negative træk: Man kunne måske ønske, at der var en lidt tættere, logisk sammenhæng i stemmevægtenes fordelinger, men alt i alt et tilfredsstillende resultat for Danmark.
 Og må jeg så ikke bare tilføje, at jeg synes, vi har drøftet det her grundigt i en lille times tid under § 20-spørgsmålene, og vi får rig lejlighed til, hvad jeg meget gerne vil deltage i, en lang række folketingsdebatter, som jeg næsten også opfordrer til, her i januar, februar måned, når vi kan få tingene lagt til rette og får den tid, vi har brug for, så befolkningen også kan få et mere dybtgående kendskab.
 Så på den baggrund har jeg ikke mere til tilføje.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jamen det er jo fantastisk, det er jo fantastisk. Nu er det lykkedes statsministeren - er det det femte spørgsmål, vi har? - sådan meget hurtigt bare lige at give nogle småsvar, og jeg må anerkende, at her til sidst var det faktisk de mest konkrete svar, vi har fået i forhold til alle de spørgsmål, vi har stillet, og »så har jeg i øvrigt ikke mere at tilføje«.
 Jeg har noget mere at tilføje. Jeg synes, det er selvfølgelig en måde at tackle det på at sige, at vi er tilfredse med alt, hvad der er kommet ud af topmødet, færdig, slut. Men det er vel ikke hele sandheden, for sandheden i forhold til artikel 7, som handler om overvågning, som statsministeren siger at vi nåede en tilfredsstillende løsning på, er vel, at regeringen kæmpede for noget andet, for skrappere muligheder for at få sanktioner eller henstillinger, hvordan man nu vil lave det, over for lande iværksat. Er det ikke korrekt, at det resultat, man i virkeligheden fik, ligger et stykke fra det, regeringen ønskede?
 Og vedrørende artikel 42 spurgte jeg helt specifikt, om statsministeren ikke kan bekræfte, at de, der sørgede for, at der fremover er enstemmighed på artikel 42, var ikke Danmark, for Danmark var villig til at acceptere flertal på artikel
42. Det var Storbritannien, som satte hælene i; det er Storbritannien, vi skal takke for det.

Kristen Touborg (SF):
Jeg tror, statsministeren må have misforstået mit spørgsmål lidt, for statsministeren svarer nu, at han ikke finder, det er klogt at blande tingene.
 Mit spørgsmål gik faktisk på at adskille tingene netop i en situation, hvor der ikke er suverænitetsafgivelse i henhold til grundloven, at det da i den forbindelse godt kunne være fornuftigt demokratisk set at afholde en folkeafstemning alligevel.
 Jeg tænkte sådan set, om det ikke ville være i god overensstemmelse med regeringens egne hensigter om at få en bred folkelig debat omkring EU-sammenhænge og få en bedre forståelse for EU-spørgsmålene i den danske befolkning.

Peter Skaarup (DF):
Ja, jeg må sige, at det undrer også mig i lighed med hr. Kristen Touborg, at der ikke bliver en folkeafstemning omkring en traktat, ligesom der var omkring Amsterdamtraktaten, Maastrichttraktaten og jo også det forbehold, vi havde til afstemning her den 28. september. Men det er så, hvad det er.
 Men jeg synes under alle omstændigheder, at efter sådan et topmøde kunne statsministeren godt svare på de spørgsmål, som bliver stillet.
 Jeg stillede bl.a. et spørgsmål, der gik ud på, hvad det præcis var, statsministeren og regeringen mente var negativt ved stemmevægtene. Der kom lidt snak, men der var ikke noget konkret om, hvad det egentlig var, der var negativt, hvor det var, Danmark havde et udspil, der ikke blev imødekommet fra de andre landes side. Det mangler vi et svar på.
 Vi mangler også et svar omkring Europa-Parlamentet:
Hvorfor er det positivt, at vi mister tre medlemmer af Europa-Parlamentet fra og med denne her traktat? Jeg forstår ikke, hvorfor det er positivt; der må statsministeren også komme med et svar på: Hvori består det positive ved, at Danmark mister tre medlemmer, fra 16 til 13?
 Og endelig: Hvor er det positive i, at vi legitimerer Østrigsanktionerne i Nicetraktaten, altså det, som Danmark kæmpede imod skulle permanentgøres, i hvert fald i afslutningen af Østrigsanktionerne? Hvor er det positive i, at det nu permanentgøres?

Arne Melchior (CD):
Jeg er helt opmærksom på, at statsministeren har sagt, at han ikke har mere at tilføje, så jeg er forberedt på, at jeg muligvis ikke får svar på mit spørgsmål.
 Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at ifølge taletidsreglerne i denne spørgetid har ministeren første gang
2 minutter og de følgende gange 1 minut til at svare. Nu spørger jeg så: Er en væsentlig grund til, at statsministeren ikke giver sig til at svare på fem forskellige spørgsmål på 1 minut, den, at det simpelt hen ikke kan lade sig gøre? Og der er det gode ved det spørgsmål, jeg her stiller, at hvis statsministeren vælger ikke at svare på det, så har han dermed bekræftet, at spørgeren har ret.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Formanden:
Jeg skal for ordens skyld gøre opmærksom på, at de taletidsregler, hr. Arne Melchior henviser til, er de regler, der gælder for tirsdagsspørgetimen, og det er onsdag i dag.
 Statsministeren har ikke mere at tilføje. Dermed er dette spørgsmål afsluttet, og vi går til det næste. Det er stillet til statsministeren af Jørgen Winther. Hr. Jørgen Winther har ordet.