Om embedsmænds arbejde med ja-annoncer op tilafstemningen den 28. september 2000.

Spm. nr. S 718 - besvaret 06/12-2000

4) Til statsministeren af:
Kristian Thulesen Dahl (DF):
»Har Statsministeriets embedsmænd på nogen måde været involveret i diskussionerne om og/eller arbejdet med ja-annoncer i forbindelse med folkeafstemningen den 28. september 2000?«

Skriftlig begrundelse

Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 717.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Dette spørgsmål omhandler jo det samme emne, og derfor giver det mig anledning til at tage fat på en af de ting, som statsministeren ikke besvarede i den sidste runde.
  I lyset af det, der er foregået her, og statsministerens svar, som gik på, at det helt klart ligger inden for rammerne af, hvad en minister og regeringen kan bruge sine embedsmænd til, vil jeg gerne bede statsministeren fortælle Folketinget, hvor grænsen så går for regeringens brug af sine embedsmænd i propagandistisk virksomhed. Er det ved udfærdigelsen af annoncerne? Må de godt få ideerne, men ikke udfærdige dem? Må de ikke selv stå for kontakten til bureauet eller avisen? Hvor går grænsen? Er der overhovedet nogen grænse ifølge statsministerens overvejelser? Jeg synes, det er interessant at få det belyst, for vi ved jo, at vi senere får en forespørgselsdebat om dette emne. Jeg er helt overbevist om, at der er partier på både den ene og den anden side af regeringen, der vil være interesseret i at få nogle klare retningslinjer for det her områder, og som baggrund for arbejdet ville det være interessant at vide, hvad statsministerens holdning er til dette spørgsmål.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Med hensyn til grænsen er den jo glimrende beskrevet i den meget udmærkede betænkning, som hr. Frank Dalgaard refererede til, nemlig betænkning 1354 fra maj 1998, hvor der jo rigtigt står på siderne 20 og 21:

 »Som politisk chef for ministeriet har ministeren krav på både faglig og politisk taktisk rådgivning. En sådan rådgivning er nødvendig, for at ministeren kan leve op til sin rolle som politisk chef for ministeriet og dermed for, at ministerstyret kan fungere.«
 Der står mange andre kloge ting, som vi kan komme tilbage til under den store debat, jeg forstår vi skal have i januar måned, og det er for mig helt o.k.
  Hr. Kristian Thulesen Dahl stillede spørgsmål nr. S 718, der lyder: Har mit ministeriums medarbejdere på nogen måde været involveret i diskussioner om og/eller arbejdet med ja-annoncer i forbindelse med folkeafstemningen.
  Det var det præcise spørgsmål.
  Udover det svar, jeg har givet på spørgsmål S 727, som var et andet spørgsmål, kan jeg svare: Ja, en medarbejder i Statsministeriet har deltaget i et par møder om ja-annoncer i partiregi med henblik på at videregive mine synspunkter.
  Jeg kan i øvrigt nævne, at den pågældende er ansat på de særlige vilkår, der er angivet i betænkning 1354 fra maj 1998 for personer, der betegnes som særlige rådgivere.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg kan forstå på statsministerens svar, at der for statsministerens vedkommende reelt ikke er nogen grænse for brugen af embedsmænd. Det synes jeg nødvendiggør, at vi tager diskussionen. I lyset af, at statsministeren har involveret Økonomiministeriet også i det her spørgsmål, er det klart, at vi på baggrund af det vil bede økonomiministeren om at komme her i salen og redegøre for sin rolle også i den her pågældende sag. Så det vil jeg tage initiativ til.
  Nu har vi altså fået oplyst, at der er en annonce her den 26. september, som man har været medvirkende til. Jeg vil gerne spørge statsministeren: Har der været andre annoncer end den her med de tidligere vismænd, som man i ministeriets regi har været medvirkende til eller har været med til opfordring af og lign.?
  Har der været andre initiativer også på den her måde, hvor man har givet indtryk af en anden afsender end den afsender, det måske i virkeligheden var?
  Det synes jeg kunne være interessant at vide.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu meddeler statsministeren så, at en medarbejder ansat på særlige vilkår deltager i partiaktiviteter, ganske vist på statsministerens vegne. Men bekymrer det overhovedet ikke statsministeren, at vi er ved at få opbygget sådan et spindoctorsystem her i Danmark, både i regeringen og i de store partier, hvor medlemsdemokratiet i partierne erstattes med spindoctorinstitutionen, som så kører de pågældende politikere. Det er jo det, der er realiteten.
  Det synes jeg altså rejser et fundamentalt problem, nemlig hvordan vores demokrati på lang sigt skal fungere. Partierne forsvinder jo medlemsmæssigt, hvis det fortsætter på den måde. Derfor er det faktisk ikke for at genere statsministeren, at jeg beder om, at vi får sådan en kommission. Det er faktisk, fordi jeg er bekymret over, at vi også her i Danmark får sådan et Tony Blair-demokrati eller mangel på samme, hvis den udvikling fortsætter.
  Derfor må de grænser trækkes, men vi får jo så en stor debat om det i Folketinget. Jeg synes bare, det er ærgerligt, at vi skal starte den debat med det udgangspunkt, at statsministeren sådan set ikke synes, der overhovedet er et problem.

Peter Skaarup (DF):
Nu til de her to spørgsmål har jeg bemærket, at statsministeren helt tydeligt har forberedt sig godt, og det er jo glimrende, at vi får nogle fyldestgørende svar her. De tillægsspørgsmål, vi så stiller, er det lidt sværere at få svar på, men det er så, hvad det er. Men jeg vil alligevel lige prøve engang.
  Når det er sådan, at statsministeren har forberedt sig godt, så kan statsministeren måske også svare på, om statsministeren selv var informeret om, at det her arbejde blev sat i gang i forbindelse med den afsluttende del af kampagnen op til folkeafstemningen den 28. september. I den forbindelse vil jeg også spørge: Har man fra statsministerens eller fra ministeriets side involveret andre politiske partier i, at man havde sat det her arbejde i gang, altså ud over Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, som sidder i regeringen?
  Det er klart, at mange partier her i Folketinget anbefalede et ja, både Venstre, De Konservative og CD. Det kunne godt være, man havde informeret de partier. Jeg ønsker som sagt et svar på, om man har informeret dem.
  For det er klart, at hvis kommende regeringer, der kan være borgerlige, regeringer af Venstre og De Konservative, laver tilsvarende ting, vil det blive mødt med kritik fra Socialdemokratiets side, det er der ingen tvivl om. Derfor synes jeg, det er relevant at høre: Har man informeret andre partier i forbindelse med kampagnen om det her?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Må jeg først sige, at man selvfølgelig altid kan blæse sådan et stykke arbejde op til den helt store dimension, som jeg hører, man er i gang med. Et godt råd er: Ned på jorden igen!
  Dernæst angående kommissionen: Jamen vi har jo haft en kommission, vil jeg sige til hr. Keld Albrechtsen. Det er jo netop den, jeg refererede til. Vi har fået et fortræffeligt stykke arbejde fra en stor kommission, som gjorde sit arbejde færdigt i 1998, og det er det grundlag, vi bygger på i dag.
  Til hr. Thulesen Dahl: Der er ikke, som det foreligger oplyst for mig, andre eksempler på medvirken, opfølgning, opfordringer eller varianter over det tema.
  Der er i øvrigt ikke givet indtryk af en anden dagsorden eller afsender. Det er ikke oplyst for mig, at dygtige medarbejdere i centraladministrationen skulle have givet et forkert indtryk.
  Endelig skal jeg sige til hr. Peter Skaarup: Mig bekendt og oplyst for mig er der heller ikke tale om, at der har været taget kontakt til andre politiske partier. Det var det, jeg forstod hr. Peter Skaarup var inde på, men igen:
ikke som det foreligger oplyst for mig.
  Jeg tror nogenlunde, det er beskrivelsen. Jeg må igen sige til Dansk Folkeparti og også til Enhedslisten: Jeg tror, man skal skelne mellem valgkamp og folkeafstemning, og man skal skelne mellem det at få en god idé, det at få en henvendelse, f.eks. fra tidligere vismænd, og så det øvrige arbejde, der blev udført af organisationerne - på baggrund af den debat, der har været mellem de tidligere vismænd selv.
  Som sagt, jeg har ikke mere at bidrage med til beskrivelsen af historien. Den er, efter hvad der er oplyst for mig, ikke større; den er et fornuftigt stykke arbejde. Dermed har jeg også svaret på det, hr. Peter Skaarup spurgte om: Har ideen været forelagt mig? Ja, det har den, og jeg har givet udtryk for, at det er en god idé.
  Detaljerne i øvrigt kender jeg af gode grund ikke. Det er heller ikke mit arbejde.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Må jeg ikke sige til statsministeren, at der såmænd ikke er nogen, der forsøger at blæse det her op, mere end det kan bære.
  Men det er faktisk en bekymrende sag. Jeg tror også, statsministeren selv ville have forståelse for det, hvis statsministeren sad i opposition, og hvis det var en regering, der modarbejdede hans politiske synspunkt og misbrugte embedsmændene på den måde, jeg føler, at embedsmændene bliver misbrugt på af den nuværende regering.
  Jeg har i øvrigt kendskab til, at Økonomiministeriet udgav en pjece med en meget kendt person her i Danmark på forsiden, samtidig med at der gik annoncer i gang med selvsamme person, som agiterede for et ja.
  Det var nok heller ikke nogen tilfældighed. Er det noget, statsministeren har kendskab til? Eller er det også en af dem, der skal sparkes over i Økonomiministeriet til næste gang, vi får en debat om det her emne, hvor det så bliver med økonomiministeren? For det virkede jo også ret påfaldende.
  Statsministeren skelner meget mellem folketingsvalg og en folkeafstemningssituation. Jeg bliver nødt til at spørge statsministeren: Vil det betyde, at det, der er sket her, ville være uforeneligt med god praksis, hvis det skete i en valgkampssituation til Folketinget?
  Når statsministeren selv siger, at der er en vurdering, man skal foretage, som er forskellig fra det ene til det andet, så må vi kunne få at vide, om det her også kunne finde sted op til et kommende folketingsvalg.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg synes også, det er interessant, at statsministeren jo dog
i hvert fald erkender, at der må sættes nogle skærpede grænser, når det handler om en folketingsvalgkamp. Vi må så prøve at se, om vi under forespørgselsdebatten lidt nærmere kan finde ud af, hvor den grænse går i forbindelse med en folketingsvalgkamp. Så vil jeg bare spørge, om det ikke er korrekt, at det kommissionsarbejde, der har været, sagt meget kort bare er nået frem til den konklusion, at regeringen rent juridisk efter loven altså kan bruge embedsmænd meget vidtgående, og muligvis endog til det, der er sket i den her sag. Men der er jo altså også brug for nogle retningslinjer for god regeringsførelse, som man vist kalder det på FN-sprog, når man f.eks. taler om regeringer i Afrika. Derfor vil der være brug for en kommission, der kan lave et stykke arbejde, som ikke bare beskæftiger sig med, hvad der er direkte ulovligt, men også med, hvad der er i strid med god regeringsførelse. Jeg vil godt spørge statsministeren, om han ikke er enig i, at det er to forskellige ting: det juridiske og så det, man kunne kalde god regeringsførelse?

Peter Skaarup (DF):
Jeg siger tak for svarene, som jeg synes var meget åbenhjertige her til sidst.
  Nu siger statsministeren, og det har vi selvfølgelig noteret os, at statsministeren var bekendt med, at det her arbejde foregik, men kan man sige, at det måske i virkeligheden var på statsministerens og regeringens initiativ, at det blev sat i gang, det at lave den slags oplæg for vismænd?
  Jeg vil også godt spørge: Var der nogle embedsmænd, der under arbejdet med det her gjorde opmærksom på, at det måske ville være på kanten af rammerne for embedsmændenes virke, at man direkte skulle ind og lave annoncer eller være medvirkende i forbindelse med udarbejdelsen af annoncer i forbindelse med en folkeafstemning her i landet?
  Endelig vil jeg spørge: Har det været diskuteret, at det måske kunne være på kanten af rammerne for embedsmændenes arbejde?

Formanden:
Statsministeren? Statsministeren har ikke mere at tilføje.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Formanden:
Spørgsmål nr. S 722, der er stillet til statsministeren af hr. Frank Dahlgaard, er taget tilbage af spørgeren. Spørgsmålet, der hermed er bortfaldet, lød således: