Om brugen af »euroland« i vismandsrapporten fra november2000.

Spm. nr. S 674

Til økonomiministeren (29/11 2000) af:

Frank Dahlgaard (UP):

»Kan ministeren bekræfte, at når f.eks. vismandsrapporten benytter betegnelsen »Euroland« om euroområdet, er det fordi dette i økonomisk henseende fremstår som ét land med én valuta, én pengepolitik og én rente?«

Økonomiministeren (Marianne Jelved):

Jeg skal ikke kunne vurdere, hvorfor de økonomiske vismænd i rapporten »Dansk Økonomi, forår 2000« blandt andet anvender fællesbetegnelsen »Euroland« for de lande, der deltager i ØMU'en. I vismandsrapporten anvendes også betegnelsen »euroområdet«.

Det forhold, at landene i euroen har én fælles valuta, én fælles centralbank samt én fælles penge- og valutakurspolitik og endvidere deltager i samarbejdet om den økonomiske politik i EU, er ensbetydende med, at de deltager i EU's Økonomiske og Monetære Union, ØMU'en. Det er ikke ensbetydende med, at de i økonomisk henseende fremstår som ét land.

ØMU'en baserer sig på en klar arbejdsdeling mellem

• den fælles monetære politik (penge- og valutakurspolitik), som Den Europæiske Centralbank (ECB) har til opgave at varetage
• den økonomiske politik, der drejer sig om vækst og velfærd (finans- og strukturpolitik) og som er medlemslandenes regeringers og parlamenters ansvar
• lønudviklingen, som arbejdsmarkedets parter i de enkelte lande har ansvaret for.

Denne arbejdsdeling svarer til den, som har eksisteret i Danmark i mange år. Det gælder også for landene i euroen, de øvrige EU-lande uden for euroen og stort set alle andre vesteuropæiske lande.

Landene i euroområdet har således selv ansvaret for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, herunder skattepolitik, socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik, inden for rammerne af traktaten og stabilitets- og vækstpagten. Det enkelte land i euroen bestemmer selv udformningen af sit velfærdssystem og fordelingspolitik, og indretter selv sin arbejdsmarkedsmodel.

ØMU'en er således en valutaunion med et tættere økonomisk og monetært samarbejde mellem selvstændige lande, der arbejder sammen med sigte på de fælles mål om en stabil og bæredygtig økonomisk vækst og høj beskæftigelse. Euroområdet er ikke en nationalstat eller en forbundsstat.