Om en rotationsordning for kommissærposter i EU.

Spm. nr. S 569 - besvaret 29/11-2000

1) Til statsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Er det statsministerens opfattelse, at indførelse af en rotationsordning for kommissærposter i EU er en væsentlig ændring af det grundlag for EF-medlemskabet, som befolkningen har taget stilling til, og derfor forudsætter godkendelse ved en folkeafstemning?«

Skriftlig begrundelse

Berlingske Tidende oplyser den 22. november 2000, at EF-retseksperten Peter Vesterdorf vurderer, at accept af en rotationsordning kan betyde, at dansk godkendelse af en sådan traktatændring skal behandles efter reglerne i grundlovens §
20 (vedrørende suverænitetsafgivelse). Peter Vesterdorf siger ifølge Berlingske Tidende, at der er tale om en fundamental ændring af EU's karakter og ændrede forudsætninger for den danske tilslutning til EF. Hertil kan føjes, at en eventuel vedtagelse af en rotationsordning skal ses i sammenhæng med forslagene om at give Kommissionens formand øget magt og indføre en form for hierarki i Kommissionen. Sammenlagt indebærer disse forslag, at Kommissionen ændrer karakter fra at være et kollegialt forvaltningsorgan til i højere grad at blive en regering med en statsminister og ministre af forskellig rang.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu er det her spørgsmål jo stillet på baggrund af en situation, hvor regeringen signalerede, at den var villig til at forhandle om indførelse af en rotationsordning med hensyn til EU-kommissærer, altså at Danmark i perioder ikke skulle være repræsenteret i EU-Kommissionen.
 Jeg håber, at statsministeren i dag er i stand til at meddele, at der ikke fra dansk side vil blive givet køb overhovedet på det spørgsmål, og jeg håber, at statsministeren vil bekræfte, at hvis der skulle foregå ændringer af den art, er det væsentligt, at så kan det ikke bare gennemføres i Folketinget hen over hovedet på befolkningen.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jamen jeg er glad for at kunne bekræfte over for hr. Keld Albrechtsen, at vores holdning er klar. Vi ønsker, at hvert land, også efter Nice, har en kommissær, og det er det, vi arbejder for, det er det, vi kæmper for. Det samme gør i øvrigt også en række mindre EU-lande, så vi er sammen med et ganske godt hold, vil jeg sige.
 Men omvendt skal vi også fortælle åbent og direkte og ærligt, at der er andre forslag på bordet. Og det er bl.a. forslaget om det udskudte loft med en tilknyttet jobrotation, hvis jeg må kalde det dét, mellem kommissærerne.
 Og til det teoretiske spørgsmål og vel også juridiske spørgsmål, der her stilles af hr. Keld Albrechtsen, kan jeg sige, at Justitsministeriet har vurderet sagen og konkluderet, at en sådan eventuel rotationsordning - nu forholder jeg mig ikke til det forhandlingsmæssigt, og hvad regeringen står for og ønsker og vil kæmpe for - men at sådan en eventuel rotationsordning ikke indebærer overladelse af nye beføjelser til EU, og den vil heller ikke i øvrigt indebære, at proceduren efter § 20 skal følges, altså det vil sige grundlovens § 20.

Keld Albrechtsen (EL):
Så vil jeg godt spørge statsministeren, hvad regeringens holdning egentlig er, for den blev jo på ingen måde klar ved det, statsministeren sagde, desværre.
 Statsministeren siger nu, at han ønsker, at Danmark beholder kommissærposten. Men han brugte ikke udtrykket »står fast«. Jeg har forstået det sådan, at den irske regering har meldt ud, at den står fast i det spørgsmål. Men er det sådan, at den danske statsminister også står fast og ikke lader sig drive væk fra den position og om nødvendigt vil nedlægge veto for at sikre den position?
 Men altså ellers må man jo sige, at så er der ingen, der ved, hvor den danske regering står, hvis man ikke fuldstændig klart kan besvare det spørgsmål med et ja.
 Så vil jeg gerne spørge statsministeren, om han er opmærksom på den artikel, der var forleden i Berlingske tidende, hvor der blev rejst det synspunkt fra en statsretsekspert, at en rotationsordning kan være med til at ændre Kommissionens karakter på en sådan måde, at det rejser spørgsmål om grundloven.
 Det vil jeg godt spørge om statsministeren er opmærksom på, for jeg tror, at statsministeren indtil nu ikke fuldt ud har været til bunds i dette her spørgsmål rent juridisk.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg kan sige til hr. Keld Albrechtsen, som jeg sagde før, at vi ønsker og vi kæmper for, at Danmark også efter Nice har en kommissær sammen med alle andre lande. Og det er der flere end os der ønsker. Hr. Keld Albrechtsen nævnte en eller anden
i Irland f.eks., men der er også Østrig, Portugal, jeg kan nævne flere lande. Det er det, vi kæmper for. Det er det, vi arbejder for. Det er det, vi forhandler efter. Så blev jeg stillet et spørgsmål om juraen: Nej, jeg har ikke set den pågældende statsretsekspert, og jeg er heller ikke gået ned i en juridisk analyse. Det føler jeg at justitsministeriet skal gøre - som de altid har gjort i ministeriet - foretage en nøgtern, juridisk saglig vurdering. Det er det, man også gør i dette tilfælde, og det er det, der er baggrunden for mit svar til hr. Keld Albrechtsen. Jeg tror, at vi her som politikere - og jeg i hvert fald som statsminister - må tage udgangspunkt i det, som kyndige folk i Justitsministeriet har vurderet. Det har vi gjort igennem mange, mange år - vel i de sidste 28 år, 38 år, eller hvor mange år vi nu går tilbage. Og det skal fortsat være grundlaget.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil vende tilbage til det dér med juraen i det næste spørgsmål, men så spørge statsministeren:
 Hvis nu der laves en ændring af Kommissionen, sådan at posterne går på omgang mellem landene, og således at EU-Kommissionens formand får en magt, der minder meget om den, statsministeren har i den danske regering, er statsministeren så ikke enig i, at så er der tale om en meget væsentlig ændring af EU-Kommissionens karakter? Så begynder den at ligne en rigtig regering i en unionsstat, og så er det vel tvivlsomt, om det kan være forsvarligt, at sådan noget gennemføres uden at spørge befolkningen.
 Det synes jeg er et alvorligt problem, og statsministeren kan vel bekræfte, at også spørgsmålet om at styrke EU-Kommissionens formand og give ham øgede magtbeføjelser dér også indgår i forhandlingerne.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg har et lille problem her, må jeg sige til hr. Keld Albrechtsen. Det, der her spørges om, er det i virkeligheden ikke det næste spørgsmål, nr. S 570?
 Jeg går gerne over til det næste spørgsmål; det er det, det i virkeligheden er. Hvis det er det, der menes, så vil jeg gerne svare på spørgsmål nr. S 570. For det knytter sig ikke til dette her spørgsmål.
 Det andet spørgsmål føler jeg jeg har besvaret, altså spørgsmål nr. S 569. Vi går gerne over til spørgsmål nr. S
570 nu. Det afgør formanden og hr. Keld Albrechtsen.

Keld Albrechtsen (EL):
Jamen så vil jeg gerne stille spørgsmål nr. S 569, som går ud på, om det er en væsentlig ændring af det grundlag for EF-medlemskabet, som befolkningen tog stilling til, altså om det er en væsentlig ændring.
 Og dér er det, at jeg spørger statsministeren: Hvis man laver både en rotationsordning og samtidig styrker EU-Kommissionens formand, sådan at han i realiteten bliver en slags unionsstatsminister, så går vi altså fra at have sådan et embedsmandsorgan og så til at have en EU-unionsregering.
 Det synes jeg er en væsentlig ændring af betingelserne for det danske EU-medlemskab, og det vil jeg gerne bede statsministeren svare på. Det er faktisk det stillede spørgsmål.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Ja, jeg forstår det sådan, at hr. Keld Albrechtsen siger:
Hvis nu - vi er stadig ovre i et tænkt scenario, det er ikke det, regeringen går ind for - men hvis vi nu forestiller os, at der kommer en rotationsordning, og at vi samtidig - det er det, der spørges om - ser en ny kommissionspræsident, der får større beføjelser i en eller anden udstrækning end det, den pågældende kommissionsformand i dag har, vil det så være en paragraf § 20-situation i henhold til grundloven, vi står i? Det er det, der spørges om, ikke sandt?
 Hvis det er det, der spørges om, vil jeg sige, at når vi kommer til det næste spørgsmål, om stærkere beføjelser til Kommissionens formand vil udløse en § 20-situation, så vil svaret til den tid være, at det vil det ikke efter det, der foreligger for mig.
 Når der med andre ord ikke er en § 20-situation ved en rotationsordning i Kommissionen og heller ikke er en § 20-situation ved en kommissionsformand, der får lidt større beføjelser, er det min konklusion, at så vil der heller ikke, hvis vi kombinerer de to ting, være en § 20-situation.
 Jeg har så i øvrigt ikke flere kommentarer til det spørgsmål.

Formanden:
Hr. Keld Albrechtsen, det er sidste runde.

Keld Albrechtsen (EL):
Ja, jeg prøver én gang til.
 Jeg spurgte statsministeren, om det ville være en væsentlig ændring, hvis de to ting skete. Jeg spurgte ikke statsministeren, om det var en § 20-situation i forhold til grundloven, men alene, om det efter statsministerens opfattelse er en væsentlig ændring af forholdet mellem Danmark og EU, helt bortset fra juraen, som vi skal diskutere efterfølgende under det næste spørgsmål.
 Men jeg ved ikke, om statsministeren har haft nogle hårde dage, eller hvad det er, men det er, som om statsministeren har meget svært ved at få det her spørgsmål ind på lystavlen.

Hermed sluttede spørgsmålet.