Om rækkevidden af en ny formulering af Amsterdamtraktatens artikel 137 om sociallovgivning.

Til udenrigsministeren (13/11 2000) af:

»Kan udenrigsministeren oplyse rækkevidden af ordene »de grundlæggende principper« og »i væsentligt omfang« i det franske forslag om ny formulering af Amsterdamtraktatens artikel 137 - eller vil det være sådan, at denne afgrænsning senere kan fastlægges af EF-Domstolen, således at EF-Domstolen vil kunne afgøre, i hvilket omfang medlemsstaterne selv kan fastlægge de grundlæggende principper i landenes sociallovgivning?«

Det nuværende stk. 5 i TEF art. 137 har til formål at afgrænse bestemmelsens rækkevidde. Således fastslås det, at »Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne artikel, er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, når de er forenelige med denne traktat«.

Formandskabet foreslår, at denne afgrænsning - som i formandskabets forslag foretages i et stk. 4 - udbygges, således at bestemmelser, som vedtages i henhold til artiklen, ikke må anfægte medlemsstaternes mulighed for at fastlægge de grundlæggende principper i deres sociale sikringsordninger og ikke i væsentligt omfang må berøre den økonomiske balance i disse ordninger.

Det er selvsagt vanskeligt nærmere at definere rækkevidden af denne tilføjelse. Bestemmelsen må vurderes at sætte visse grænser for rækkevidden af hjemmelsgrundlaget og pålægger dermed også Kommissionen og Rådet visse bindinger i anvendelsen af art. 137.

Fsva. medlemsstaternes mulighed for at fastlægge de grundlæggende principper i deres sociale sikringsordninger bemærkes, at bestemmelsen - jf. CONFER 4784 af 18. oktober 2000 - kan læses i forlængelse af de relevante dele af Edinburgh-erklæringen om social- og arbejdsmarkedspolitik, forbruger- og miljøanliggender samt fordelingspolitik herunder erklæringen om, at den enkelte medlemsstats skal have mulighed for at føre sin egen fordelingspoliti or at opretholde eller forbedre sin sociale standard.

Fsva. hensynet til den økonomiske balance i medlemsstaternes sociale sikringsordninger bemærkes det, at der med ordet »væsentlig« indlægges en bagatelgrænse, hvis formål givetvis er at forhindre misbrug af bestemmelsen i tilfælde, hvor der foreligger et forslag, som kan indebære en mindre udgiftsforøgelse i en eller flere medlemsstater. Med væsentlighedskriteriet stilles der visse krav om bevisbyrde til den medlemsstat, der vil påber&ari ng;be sig bestemmelsen i Rådet.

Hvornår en påvirkning af den økonomiske balance kan siges at være væsentlig og hvorledes medlemsstaternes mulighed for at fastlægge de grundlæggende principper afgrænses i det konkrete tilfælde, vil i sidste instans være et domstolsanliggende.

Det bemærkes, at der er fortilfælde, hvor Domstolen med henvisning til et alvorligt indgreb i en social sikringsordnings økonomiske ligevægt, har udtalt at der kan være tale om en berettiget begrænsning af - i det pågældende tilfælde - det grundlæggende princip om fri udveksling af tjenesteydelser.