Om orientering af Udenrigspolitisk Nævn i forbindelse medaftaler mellem EU og andre stater.

Til udenrigsministeren (13/11 2000) af:

»Vil det i forbindelse med indgåelse af aftaler mellem EU og andre stater eller internationale organisationer efter fremgangsmåden i den foreslåede artikel 24, stk. 3, i alle situationer være muligt for regeringen at forhåndsorientere Udenrigspolitisk Nævn i de tilfælde, hvor der er tale om beslutninger af større udenrigspolitisk rækkevidde?«

Grundlovens § 19, stk. 3, fastslår, at regeringen forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde skal rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn.

Efter den gældende traktat kan EU indgå aftaler med andre parter på basis af strategier og fælles aktioner. Men det kræver enstemmighed i EU's ministerråd, og den danske regering kan derfor altid sikre, at Folketinget orienteres forud i det omfang, grundloven kræver det.

Dette vil imidlertid ikke længere være muligt, hvis beslutninger om sådanne for Danmark bindende udenrigspolitiske aftaler kan træffes af Rådet ved kvalificeret kontrol.

De nødvendige forelæggelser for Folketingets kompetente udvalg, herunder Udenrigspolitisk Nævn, vil kunne gennemføres. Det er således også i dag muligt f.eks. at sikre en forelæggelse for Folketingets Europaudvalg, når det vedrører retsakter på det kommunautære område, som vedtages med kvalificeret flertal.