Om ændring af Amsterdamtraktatens artikel 24.

Til udenrigsministeren (13/11 2000) af:

»Er det korrekt, at det franske forslag om ændring af Amsterdamtraktatens artikel 24 vil indebære, at internationale aftaler, indgået med hjemmel i artikel 24, stk. 3, vil være bindende for Danmark, og at den nye bestemmelse derfor kan bruges af et flertal i EU's ministerråd til at påtvinge Danmark en folkeretlig forpligtelse, som Danmark efter den nuværende traktat kan sige nej til?«

Formandsskabets senest foreliggende forslag til ændring af art 24 (confer 4810 af 23. november 2000) indebærer, at vedtagelser i Rådet sker med enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelsen af den interne afgørelse.

Såfremt en aftale sker som et led i gennemførelsen af allerede vedtagne fælles strategier, fælles aktioner eller fælles holdninger forslås, at samme vedtagelsesprocedure finder anvendelse, som den der gælder for vedtagelsen af interne gennemførelsesretsakter. Denne vedtagelsesform indebærer anvendelse af kvalificeret flertal jf. TEU art 23 stk. 2 for søjle 2 og TEU art 34 for søjle 3.

For vedtagelser med kvalificeret flertal inden for søjle 2 gælder efter art 23, stk. 2, at en sådan ikke kan ske, hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vigtige nærmere anførte årsager, der vedrører den nationale politik, agter at stemme imod vedtagelsen af en afgørelse.

Det foreslåede stk. 5 i art 24 fastslår endvidere, at ingen aftaler er bindende for en medlemsstat, hvis repræsentant i Rådet meddeler, at medlemsstaten må opfylde de krav, der gælder ifølge dens egen forfatningsmæssige procedure. Efter sammenhængen i bestemmelsen må det antages, at der med ordet bindende sigtes til forholdet til Unionen (de andre medlemsstater) og ikke til forholdet til tredjeland m.v.

De foreslåede ændringer i art 24 indebærer således ingen ændring i bestemmelsens almindelige virkemåde. De aftaler, som indgås af Rådet forpligter Unionen, som det nu fremgår udtrykkeligt af den foreslåede nye formulering i stk. 6. Medlemsstaterne kan blive forpligtet overfor Unionen (de øvrige medlemsstater) til at respektere aftalerne.