Om at huspriser og aktiekurser fortsætter med at stigeherhjemme efter nej til euroen.

Spm. nr. S 380 - besvaret 15/11-2000

2) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Hvorfor fortsætter både huspriser og aktiekurser med at stige herhjemme, når regeringen tidligere har tilkendegivet, at et nej til euroen ville medføre et betydeligt formuetab i Danmark for såvel husejere som aktionærer?«

Skriftlig begrundelse

Jylland-Posten skriver den 3. november 2000, at »huspriserne sætter historisk rekord«. Denne kendsgerning harmonerer imidlertid dårligt med Den Danske Banks vurdering forud for euroafstemningen, nemlig at de samlede ejendomsværdier i Danmark ville falde med ca. 50 milliarder kroner i tilfælde af et nej til euroen - en vurdering, som regeringen i hvert fald ikke tog afstand fra. Siden nejet til euroen er både huspriserne og aktiekurserne steget.

Frank Dahlgaard (UP):
Både huspriserne og aktiekurserne befinder sig på højt niveau, og ejendomspriserne ser ud til fortsat at stige, om end ikke så meget som før. Det var helt andre forudsætninger og forudsigelser, regeringen og regeringens økonomer lagde til grund i tilfælde af et nej til euroen. Nu fik vi nejet til euroen, og vi har aktiekurser, der klarer sig bedre end i alle andre lande, og vi har huspriser, der ligger så højt, at ministeren prøver på at sige til huskøberne: Lad være med at betale så meget for husene.
     Hvordan hænger det sammen med det, som ministeren sagde før folkeafstemningen den 28. september?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Regeringen har ikke før den 28. september kommenteret størrelsen af et givet formuetab i Danmark som følge af et nej til euroen.
     Derimod har regeringen skønnet, at et nej betyder, at Danmark går glip af en fjernelse af rentespændet - det var, hvad vi talte om for et øjeblik siden - og vi har ment, at der ville være en forsikringspræmie, som betales for at beholde muligheden for en devaluering.
     At renten ligger højere ved et nej end ved et ja medfører alt andet lige lavere aktiekurser og boligpriser. Det er den økonomiske teori, og det er den empiriske erfaring. Lavere aktiekurser og boligpriser betyder, at husholdningen går glip af en formuestigning. Det er også fremgået af en lang række spørgsmål, skriftlige spørgsmål og svar, i månederne før afstemningen, bl.a. også stillet af hr. Frank Dahlgaard.
     Boligpriserne er siden afstemningen fortsat med at stige. Ja, altså de seneste tal, vi har, er fra tredje kvartal, og tredje kvartal er udløbet af september måned, og stigningen fra andet kvartal til tredje kvartal var i størrelsesordenen 1,4 pct., oplyst af Realkreditrådet. Aktiekurserne er steget frem til slutningen af oktober, herefter har der været et fald i aktiekurserne, selv om niveauet stadig væk er højt. Det skyldes i virkeligheden først og fremmest, at det går godt i Europa, og derfor går det også godt i Danmark, jf. eksporten fra Danmark til EU-området, og at virksomhederne derfor også tjener penge, og så stiger aktiekurserne altså. Det er der ikke noget nyt i, og det er der heller ikke nogen overraskelse i.
     Når rentespændet er mindre end ½ pct. lige nu, skal det også ses i sammenhæng med, at det går godt for dansk økonomi
- som vi var enige om for få minutter siden - med overskud på de offentlige finanser og betalingsbalancen, hvilket også var tilfældet før afstemningen.

Frank Dahlgaard (UP):
Tak for svaret, men det efterlader alligevel sådan en underlig fornemmelse hos mig og givetvis hos mange andre, for det var jo helt andre toner, der kom fra regeringen før folkeafstemningen. Da sagde man ikke, at aktiekurserne ville stige, og at de ville stige mere i Danmark end i andre lande, og når de så falder, så falder de mindre end i andre lande.
     Kan ministeren bekræfte, at de danske aktiekurser og aktier har klaret sig bedre i forhold til alle andre lande i tiden efter folkeafstemningen?
     Med hensyn til huspriserne kom der en vurdering i dagbladet Børsen - jeg tror, det var den 30. maj, det blev slået stort op og brugt politisk, og regeringen tog ikke afstand fra det - af muligheden for voldsomme formuetab i tilfælde af et nej til euroen, som følge af fald i aktiekurserne og fald i ejendomspriserne. Tilsammen tror jeg at man forudsagde et formuetab i Danmark på 150 mia. kr.
     Kan ministeren bekræfte, at dette formuetab ikke er kommet, men at huspriserne tværtimod fortsat stiger, og at aktiekurserne stiger? Der er ikke tale om et tab, der er tale om en gevinst.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg kan ikke bekræfte det. Altså jeg tør ikke stå her med ministeransvarlighedsloven i ryggen, om jeg så må sige, og bekræfte en lang række ting, som jeg ikke har været forberedt på at skulle svare på, så derfor kan jeg ikke svare på det med aktiekurserne i Danmark i forhold til andre lande. Jeg vil hverken bekræfte eller afkræfte det, som hr. Frank Dahlgaard siger netop om det spørgsmål.
     Endelig må jeg sige, at jeg synes, hr. Frank Dahlgaard skal besinde sig en lillebitte smule med hensyn til huspriserne, for de seneste tal, vi har, er altså fra tredje kvartal i forhold til andet kvartal, og det er med udløbet af september måned 2000.
     Jeg håber meget, at pinsepakken kommer til at virke, så vi får dæmpet husprisernes stigning. Vi har i dag en situation, hvor det er 10 pct. billigere at bygge et nyt hus
i forhold til at købe et tilsvarende brugt, og det siger noget om, at danske huspriser er for høje i forhold til et naturligt balancepunkt, sådan kan man vist kalde det. Men ændringer af den type er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, og jeg står ikke og forudser et fald på 10 pct. - nu skal det ikke udlægges på den måde. Jeg tror, der er en stagnation på vej i prisstigningstakten på huspriserne, som i øvrigt er meget forskellig fra landsdel til landsdel, men det er affødt af pinsepakken. Det har været et mål med pinsepakken at dæmpe prisstigningstakten på husene, og det er den sammenhæng, jeg udtalte mig om forleden dag.

Frank Dahlgaard (UP):
Tak for svaret. Det er jo klart, at jeg ikke kender huspriserne, for statistikken skal jo først samles ind, men vi har den til og med tredje kvartal, dvs. til begyndelsen af oktober måned 2000.
     Men det er jo ikke anderledes, end at ministeren var ude, jeg tror, det var for en uge eller 10 dage siden, og tale om, at huspriserne var kommet så højt op, at ministeren
i fjernsynet sagde til kommende huskøbere: Pas på, I skal ikke betale så meget for husene. Havde ministeren overhovedet forestillet sig, at man kunne være i sådan en situation i Danmark efter et nej til euroen? Med hensyn til aktiekurserne, hvor ministeren siger, at det har ministeren ikke kendskab til, vil ministeren så se i det sidste nummer af Børsens Nyhedsmagasin fra den 5. november 2000, hvor der står, at Danmark er det eneste lyspunkt med hensyn til aktiekurserne, aktiekurserne bevæger sig dårligt i alle andre lande end i netop Danmark?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Nu vil det altså undre mig meget, hvis aktiekurserne ikke er gode i Sverige og andre lande. Jeg har ikke læst den der artikel, men jeg stiller gerne op næste onsdag eller svarer på skriftlige spørgsmål, hvis det er nødvendigt eller ønsket.
     Det, jeg udtalte mig om for 10 dage siden, er om en analyse, der hedder »Familie og Indkomster - November 2000«, som Økonomiministeriet laver en gang om året, hvor et af kapitlerne drejer sig om en vurdering af pinsepakkens effekter. Her er det korrekt, men det har ikke noget med folkeafstemningen eller forudsigelser i forbindelse med folkeafstemningen at gøre, at vurderingen i regeringen i juni 1998 i forbindelse med pinsepakken - ændringer af værdien af rentefradraget - betød, at vi forudså, at der ville være en opbremsning i stigningen på huspriserne, og det var bl.a. det, vi gik efter.
     Det har ikke helt fulgt det forløb, som regeringen havde håbet på og forudset eller analyseret sig til. Og noget af det, der har bidraget til, at det ikke helt har fulgt det forløb, er måske - det er der noget der tyder på - brugen af flekslån, som gør, at ydelserne bliver lavere, end hvis man har fast forrentede lange lån. Dette betyder, at der er en risiko eller sandsynlighed for, at man sætter sig til et højere prisniveau, fordi ydelserne reduceres ved hjælp af rentetilpasningslånene.
     Det er i den sammenhæng, jeg har sagt til nye husejere, de unge, at de skal passe på ikke at sætte sig for stramt, for der er selvfølgelig en vis risiko ved den type belåning.
     Det har ikke noget at gøre med folkeafstemningen, og jeg mindes ikke, at jeg har udtalt mig særlig meget om huspriserne i forbindelse med kampagnen op til folkeafstemningen.

Frank Dahlgaard (UP):
Jo, der var en serie spørgsmål her i løbet af sommeren op til folkeafstemningen om det her, bl.a. på baggrund af Den Danske Banks vurdering af, at huspriserne ville falde med 100 mia. kr. i tilfælde af et nej, og at aktiekurserne ville falde, hvilket ville give et formuetab på 50 mia. kr. I alt ville et nej koste 150 mia. kr. på formuen.
     Det var der spørgsmål om, og regeringen benyttede overhovedet ikke lejligheden til at tage afstand fra denne beregning, som i kommentarerne fremstod som meget sandsynlig, det kunne meget vel ske. Nu er vi i en situation, hvor vi har fået et nej. Huspriserne fortsætter stadig væk på det pæne niveau. Ministeren bruger anledningen til at sige i en rapport, at huspriserne er for høje og pas på.
     Det kører altså fint, og alligevel vil ministeren ikke erkende, at det er en overraskende situation, at det altså går utrolig godt for dansk økonomi på alle områder.
     Jamen jeg synes, det er mærkeligt, og jeg synes, vi mangler disse forklaringer. De forklaringer, som ministeren er kommet med nu, vil ministeren ikke her medgive, at dem, kunne man lige så godt have fremlagt før folkeafstemningen, for der er ikke noget nyt i dem.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg skal ikke gøre mig klog på Den Danske Banks analyser, men jeg kan i hvert fald sige én ting: Der var jo ikke nogen, der drømte om, at et ja eller nej ville give nogle reaktioner af den størrelsesorden fra den ene dag til den anden.
     Hverken i regeringens vurdering i den meget tykke analyse om Danmark og euroen, i vismændenes vurdering, i Det Europæiske Råds udvalgs vurdering eller Hoffmeyerudvalgets vurdering er der nogen økonomer, der har forudset, at der skal komme reaktioner fra den ene dag til den anden.
     Jeg har stået her i salen og svaret på spørgsmål fra Dansk Folkepartis ordfører, bl.a. også om jeg vurderede, at et nej ville give sig udslag i et pres på kronen eller ikke, og jeg har sagt, at der kunne komme en lille krusning eller mindre bevægelser, men jeg var bare fuldstændig overbevist om, at vi kunne håndtere det.
     Dansk økonomi er sund og har været det i adskillige år. Den er bygget op igennem mange, mange år. Danmark kan klare sig uden for euroen, det er aldrig blevet afvist af regeringen. Vi har set nogle klare fordele for Europas fremtid ved at være med økonomisk og ikke mindst politisk. Det er det, det handler om, og ikke, hvordan rentespændet en bestemt dato i november måned 2000 er i forhold til, hvad det var den 28. september. Det er helt ude af proportioner i forhold til, hvad folkeafstemningen handlede om.

Frank Dahlgaard (UP):
Jamen spørgsmålet er, om det, der er ude af proportioner, ikke er det, det blev sagt fra regeringens side og af ministeren før folkeafstemningen, og så det, vi ser i dag, og som ministeren også siger i dag, nemlig huspriser, der er høje, der ikke er faldet, aktiekurser og obligationskurser, der er steget, renten, der er faldet.
     Vil ministeren virkelig hævde - for det er jo det, der ligger i det, ministeren har sagt indtil nu - at der efter en folkeafstemning, som giver et nej, foreligger en ny situation, for ifølge ministeren og regeringen var der forventninger om, at det ville blive et ja, og så kommer der et nej?
     Nu ligger det klart, at Danmark ikke tilslutter sig euroen. Er det ikke korrekt? Så vil finansmarkederne reagere øjeblikkelig med kurser, som jo afspejler fremtiden, fremtidsforventningerne i de kommende måneder og de kommende år med aktier, med rente, med obligationer, og hvis der pludselig foreligger en ny situation, fordi danskerne stemte nej til euroen, så vil forventningerne dér til de mange år frem i tiden da afspejle sig i kurserne her og nu.
     Men det har de ikke gjort, og er det ikke udtryk for, at der er en tillid i finansmarkederne og i økonomien i det hele taget til, at det står helt fint til med dansk økonomi, også selv om vi holder fast i kronen?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Sagen er jo, at det ikke er korrekt, at regeringen umiddelbart før folkeafstemningen sagde, at finansmarkedet havde indoptaget en forventning om, at det blev et ja. Det er jo ikke korrekt, men det antydes i den måde, spørgsmålet blev formuleret på.
     Jeg har givet udtryk for utallige gange, også før den
28. september, at markedet har opfattet det som usikkert, om det blev et ja eller et nej på grund af meningsmålingerne, og at markedet har indoptaget muligheden af, at det blev et nej. Nationalbanken reagerer den 29. september med at hæve renten en halv procent, regeringen går ud med en markant udtalelse, og det falder til ro. Det fulgte fuldstændig den beskrivelse, der er givet af mig, også fra denne plads før afstemningen. Der er intet overraskende i dét. Og så advarer jeg igen mod at skabe den fornemmelse af, at vi kan se, hvordan verden ser ud fra nu af og frem på baggrund af aktuelle data med få parametre taget ned i midten af november. Vi ved intet om, hvordan fremtiden arter sig. Vi ved intet om, hvordan det går, hvis eurokursen stiger i forhold til dollaren, som mange forventer vil ske i løbet af det næste års tid, vi ved intet om, hvad der sker, hvis der bliver uro på det finansielle marked; lad os tales ved til den tid. Så længe jeg sidder på den post, jeg nu sidder på, så vil jeg gøre, hvad jeg kan, for at det går stabilt og godt med dansk økonomi, for de danske borgere og danske virksomheder. Det kan hr. Frank Dahlgaard være fuldstændig sikker på, uanset hvor mange onsdagsspørgsmål vi så i øvrigt får.

Hermed sluttede spørgsmålet.