Om garanti for, at der efter Nicetraktaten ikke vilkomme flere traktater m.v. før samtlige kandidatlande eroptaget.
Spm. nr. S 334
Til statsministeren (31/10 2000) af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Vil Danmark i forbindelse med vedtagelsen af Nicetraktaten afkræve de øvrige 14 EU-medlemslande garanti for, at ingen af dem vil kræve nye regeringskonferencer eller traktater, før samtlige af de nuværende kandidatlande er optaget i EU?«
Svar (17/11 2000)
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Formålet med den igangværende regeringskonference er at forberede udvidelsen. EU bør herefter være klar til at optage de første lande fra udgangen af 2002 i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Helsinki i december 1999. Derfor er det af stor betydning, at den igangværende regeringskonference afsluttes på Det Europæiske Råd i Nice.
I henhold til artikel 48 TEU kan enhver medlemsstats regering eller Kommissionen forelægge Rådet forslag til ændring af de traktater, som Unionen bygger på. Regeringen har ingen planer om at foreslå denne bestemmelse ændret.