Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EU-charterets artikel 12 er irrelevant.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 291

Til udenrigsministeren (30/10 2000) af:

Keld Albrechtsen

(EL):

»Vil EU med hjemmel i Amsterdamtraktaten kunne vedtage lovgivning om forsamlings- og foreningsfrihed eller begrænsninger af denne, eller må det konstateres, at artikel 12 om forsamlings- og foreningsfrihed i udkastet til charter er irrelevant for unionen, og at udkastets artikel 51 tømmer artikel 12 for indhold?«

Svar (15/11 2000)

Udenrigsministeren

(Niels Helveg Petersen):

Vedtagelsen af charterudkastet vil ikke ændre på den nuværende kompetencefordeling, der eksisterer mellem Unionen og medlemstaterne, hvilket fremgår af charterets artikel 51, stk. 2. Unionen og medlemsstaterne, når disse gennemfører EU-retten, skal ifølge artikel 51, stk. 1 respektere rettighederne og overholde principperne i charteret, herunder forsamlings- og foreningsfrihed og de lovlige begrænsninger af denne rettighed. Dette er særligt relevant når Unionen vedtager foranstaltninger indenfor afsnit XI i EF-traktaten om »[social-] og arbejdsmarkedspolitikken,...«.

Det fremgår tillige af Amsterdamstraktatens art. 6, stk. 2, at

»Unionen respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, og således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten«.

Det fremgår af forklaringerne til charteret, at charterets artikel 12, stk. 1 svarer til artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I henhold til forklaringen har bestemmelsene samme betydning som dem, der er fastlagt i Menneskerettighedskonventionen, men er mere omfattende, da de finder anvendelse på alle niveauer, hvilket også omfatter det europæiske niveau. I henhold til charterets artikel 52, stk. 3, må begrænsninger i denne ret ikke være mere omfattende end dem, der betragtes som lovlige i medfør af artikel 11, stk. 2 i Menneskerettighedskonventionen. Endvidere bygger charterets artikel 12 på fællesskabspagtens (om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder) artikel 11.