Om danske statsborgere efter vedtagelse af EU-charteret stadig kan gå til Menneskerettighedsdomstolen.
Spm. nr. S 275
Til udenrigsministeren (30/10 2000) af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Vil regeringen garantere, at danske borgere også efter vedtagelsen af EU-charteret og også i situationer, hvor EF-Domstolen vedtager en begrænsning i en borgers rettigheder, kan gå til Menneskerettighedsdomstolen, og at Menneskerettighedsdomstolens afgørelse vil blive gennemført af danske myndigheder, uanset hvad EF-Domstolen har besluttet?«
Svar (15/11 2000)
Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Indledningsvis bør det understreges, at en vedtagelse af udkastet til EU-charteret ikke ændrer på den nuværende retstilstand vedrørende en borgers mulighed for at få en sag om brud på de grundlæggende menneskerettigheder prøvet ved henholdsvis de danske domstole eller Menneskerettighedsdomstolen.
Det fremgår af fast praksis ved EF-domstolen, at EF-domstolen indfortolker Menneskerettighedskonventionen som fortolket af Menneskerettighedsdomstolen ved vurderingen af gyldigheden af en EU-retsakt.