Om EU-charteret ophæver den danske stats eneansvar formenneskerettighederne.

Spm. nr. S 273

Til udenrigsministeren (30/10 2000) af:

Keld Albrechtsen (EL):

»Vil udenrigsministeren oplyse, om vedtagelsen af EU-charteret indebærer, at den danske stat ikke længere har eneansvaret for, at EU-lovgivning, som gennemføres i Danmark, respekterer de europæiske menneskerettigheder fuldt og helt, eller vil vedtagelsen medføre, at Unionen overtager ansvaret for unionslovgivningens forhold til borgernes rettigheder?«

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):

Indledningsvis bør det gøres klart, at vedtagelsen af udkastet til EU-charter for grundlæggende rettigheder ikke ændrer på den retstilstand, som allerede er gældende i dag.

Spørgeren forudsætter, at medlemsstaterne indtil charteret vedtages har eneansvaret for at EU-lovgivning som gennemføres i Danmark, respekterer de europæiske menneskerettigheder fuldt og helt.

Denne forudsætning er ikke korrekt. EF-domstolen påser, at EU{{PU2}}s institutioner ved myndighedsudøvelse respekterer de grundlæggende rettigheder, hvilket følger af retspraksis fra EF-domstolen samt EU-traktatens art. 6, stk. 2. Det følger samtidig af retspraksis fra EF-domstolen, at medlemsstaterne er ansvarlige for overholdelse af disse rettigheder ved gennemførelsen af EU-retten.

Som eksempel kan nævnes den såkaldte Kent Kirk-sag (sag 63/83 af 10/7, saml. 2689), hvor daværende fiskeskipper og MEP Kent Kirk blev opbragt af den engelske fiskeriinspektion for at fiske inden for UKs 12-sømilsfiskerigrænse i strid med en engelsk bekendtgørelse. Kent Kirk blev idømt en bøde ved en engelsk ret, idet retten lagde til grund, at den engelske bekendtgørelse var i overensstemmelse med en EF-forordning om fiskeriet, der var blevet ved taget nogle uger efter Kent Kirks fiskeri, men som ansås for at have tilbagevirkende kraft. Den engelske appelret forelagde fortolkningen af den relevante EF-forordning for EF-domstolen. EF-domstolen fastslog, at Kent Kirk ikke kunne straffes for overtrædelse af den britiske bekendtgørelse , da det ville være i strid med princippet i den europæiske menneskerettighedskonvention om straffelove med tilbagevirkende kraft at fortolke den relevante EF-forordning på en må de, der tillod at straffe med tilbagevirkende kraft.