Om euroen som »en fantastisk succes«.

Spm. nr. S 256 - besvaret 01/11-2000

1) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Vil ministeren fortsat betegne euroen som »en fantastisk succes«?«

Skriftlig begrundelse

Euroens kurs når stadig nye bundrekorder på de internationale valutamarkeder. I forhold til den amerikanske dollar er euroen - siden sin fødsel den 1. januar 1999 - faldet med 30 pct. Euroens kursfald i forhold til japanske yen er endnu større. Euroen er også faldet mærkbart i forhold til engelske pund, svenske og norske kroner og de fleste øvrige valutaer i verden.
     Euroens kursfald har medvirket til at øge inflationen, således at prisstigningerne nu i euroområdet er større, end de er i Danmark.
     Mens ministeren og den danske regering - i hvert fald indtil for et par måneder siden - betegnede euroen som »en fantastisk succes«, ser man anderledes på sagen ude i den store verden - herunder også i Den Europæiske Centralbank, ECB. Således bad ECB den 22. september den amerikanske, den engelske og den japanske centralbank om hjælp. Man bad disse centralbanker foretage store støtteopkøb af euro med det formål at få eurokursen trukket op. Aktionen lykkedes dog kun delvis, og i dag er eurokursen atter sunket ned på nye bundrekorder.
     Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB) fremsatte midt i oktober i et interview i den engelske avis The Times en lille uforsigtig bemærkning omkring andre centralbankers eventuelle støtte af euroen, og denne bemærkning fik så euroen til at falde til det nye bundniveau.
     En valuta, som ikke tåler de mindste bemærkninger fra en centralbankchef, er selvsagt en valuta, som befinder sig i grundlæggende vanskeligheder. Det er mildt sagt ikke en valuta, som nogen nationaløkonom vil betegne som »en fantastisk succes«.
     Stadig flere økonomer siger nu åbent, at euroen næppe kommer op fra dybet, før der i eurolandene er gennemført reformer og harmoniseringer på arbejdsmarkeds-, social- og skatteområdet. Med andre ord, før Den Økonomiske og Monetære Union er suppleret med en egentlig politisk union. Problemet synes at være, at der bag euroen står 11 - snart 12 - forskellige lande med vidt forskellige økonomiske systemer - lande, som stadig har en vis national handlefrihed i behold. Bag en stærk og troværdig valuta må der imidlertid kun stå ét land. Det er euroområdet imidlertid ikke - endnu.

Frank Dahlgaard (UP):
For knap et år siden sagde økonomiministeren her i denne sal, at euroen er en fantastisk succes - ikke en succes, ikke noget, der er godt, men en fantastisk succes.
     Siden er euroen faldet i kurs, og til sidst her - det var en uge før folkeafstemningen i Danmark - måtte den have krisehjælp fra den amerikanske, japanske og engelske centralbank, men lige meget hjalp det. Den røg ned på bundkurs, og nu ligger den og flaprer dér og bliver påvirket af små udtalelser, som måske er lidt uheldige, fra centralbankchefen. Der skal ingenting til.
     Det er åbenlyst for alle økonomer, også i Den Europæiske Centralbank, at euroen og europrojektet er i dyb krise. Og det er baggrunden for spørgsmålet her: Vil ministeren korrigere sin tidligere opfattelse af euroen som værende en fantastisk succes?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Nej, det vil jeg ikke. Så enkelt kan der svares. Og jeg vil også gerne forklare, hvorfor jeg stadig væk synes, at euroen er en fantastisk succes.
     Hr. Frank Dahlgaard ved godt, og jeg har sagt det, jeg ved ikke hvor mange gange fra denne plads onsdag efter onsdag, at succeskriteriet for euroen er ikke dollarkursen og eurokursen i forhold til hinanden. Og hr. Frank Dahlgaard har hørt mig sige det mange, mange gange. Succeskriteriet er, at euroen kan bidrage til at skabe stabilitet i euroområdet og i EU. Det er derfor, vi har fastkurspolitik, det er derfor, kronen er hægtet til euroen, for at sikre stabil prisudvikling og undgå høj inflation. Det kan euroen, og det gør euroen, og det er en fantastisk succes.
     Derudover så bidrager euroen til at skabe et helt og udelt Europa, et solidarisk og socialt ansvarligt Europa, hvor alle landene afgiver noget af deres suverænitet for at skabe det bedst tænkelige grundlag for høj beskæftigelse, bæredygtig udvikling og bedre sociale vilkår i hele Europa. Det synes jeg er et mirakel, og det er fantastisk, at det kan lade sig gøre. Derfor synes jeg, vi skal tage hatten af for de lande, der er med til at skabe et bedre Europa.

Frank Dahlgaard (UP):
Jeg bemærkede jo, at ministeren havde et stille smil om munden, og det synes jeg er sympatisk. For ministeren siger selv, at et succeskriterium for euroen er ikke, at man skal ikke se på kursen, det synes jeg jo nok man skal, det er vi mange andre, der gør, men at man skal se på stabiliteten og prisstabiliteten.
     Vil ministeren ikke bekræfte her i Folketingssalen, at lige siden euroen blev sat i søen for snart to år siden, er prisstigningstakten, inflationen vokset og vokset i euroområdet, således at den er tredoblet? Fra at være en prisstigningstakt i begyndelsen af 1999 på 0,8 pct., er man nu oppe på 2,8 pct., de sidste 12 måneder på 2,8 pct.s prisstigning i euroområdet. Dette er mere end prisstigningstakten i samme periode i Danmark, som er 2,7 pct. Der er større inflation i euroområdet end i Danmark. Er det udtryk for en fantastisk succes, altså andet end for den danske økonomi?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Ja, man kunne godt fornemme, hvor svært det er for ministeren, at det er lidt hårdt sådan at skulle tage hatten af for de andre befolkninger og de andre lande, men ikke kunne gøre det på vegne af den danske befolkning. Det er hårdt for ministeren. Men sådan er kendsgerningerne jo gudskelov efter nejet den 28. september.
     Men jeg vil spørge ministeren, som jo fokuserer meget på det her med prisstabiliteten, om det ikke er rigtigt, som også hr. Frank Dahlgaard gør gældende, at der jo er den situation, at euroen er faldende, at der jo reelt sker markedsbestemte devalueringer, og at det jo på lang sigt ikke skaber stabilitet, men det modsatte.
     Derfor må jeg spørge ministeren, om ikke der også for ministeren er et eller andet punkt, hvis euroen bliver ved med at falde, hvor selv ministeren må erkende, at nu er der ikke tale om, at euroen bidrager til stabilitet, men tværtimod vil komme til at bidrage til ustabilitet.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jamen det stille smil, må jeg sige til hr. Frank Dahlgaard, skulle opfattes som et triumferende smil over, at det er lykkedes at gøre så gode fremskridt i det europæiske samarbejde, og jeg anerkender fuldt ud, at Danmark har sagt nej; det er slet ikke det, jeg taler om.
     Omkring prisstabiliteten og den voksende inflation har jeg jo også stået på denne plads gang efter gang, altså onsdag efter onsdag, og beskrevet, at vi forventer, at inflationstakten vil stige i eurolandene, fordi euroen har skabt en stabil økonomisk situation og den bedste økonomiske situation, Europa har haft i årtier. Vi skal helt tilbage til 1960'erne, hvis vi skal tro på, hvad Valutafonden siger, for at vi kan se så gode udsigter for væksten, for beskæftigelsen i euroområdet. Og det er jo på baggrund af, at landene har fået bedre økonomiske udgangspunkter, hvilke er adgangsmuligheden for at være med i den fælles valuta. Så det er der ikke noget nyt i; med væksten så stiger inflationen.
     Det, der er kunsten for euroen og for Den Europæiske Centralbank, er jo via rente-, det vil sige pengepolitikken, at sikre, at prisstabiliteten holder sig rimeligt over sigt - over sigt, ikke fra dag til dag, men over sigt i størrelsesordenen 2 pct. - og det er det, vi ser.
     Det er ikke spor hårdt for ministeren, kan jeg sige til hr. Thulesen Dahl, at anerkende, at folkeafstemningen har fundet sted og har givet et resultat; det har jeg erkendt. Derfor må jeg stadig væk være glad over, at der er 12 lande, der er med til at skabe euroen, og at Danmark har fastkurspolitik, og at kronen følger euroen op og ned, som markedet nu bestemmer det. Det er vilkårene; det har vi vidst
i 18 år.

Frank Dahlgaard (UP):
Jamen jeg kan jo konstatere, at ministeren fortsat betegner euroen som en fantastisk succes. Det synes jeg i hvert fald selv er ganske fantastisk.
     Jeg vil spørge ministeren, om hun har kendskab til andre, om der er nogen finans- eller økonomiministre i EU, herunder inde i euroområdet, som betegner projektet i dag som en fantastisk succes, hvis man oversætter korrekt. Jeg tror det ikke. Jeg har ikke hørt om det. Jeg hører om krisemøder hele tiden og anmodninger om at få amerikanere og japanere til at støtte denne her synkende euro. Så jeg mener, at ministeren står ganske alene.
     Og tænk, hvis der var en politiker i dette Folketing, der kunne sige: Jeg tog fejl, eller: Det så ud til at være en fantastisk succes; nu er det bare sådan en rimelig og måskesucces. Så var det troværdigt.
     Det andet spørgsmål: Euroen og dens succes skal måles på stabilitet, det vil sige prisstabilitet. Priserne må ikke stige for meget. Og man har sat en langvarig grænse på, højst
2 pct.s prisstigninger. Nu stiger priserne med en hastighed af 2,8 pct. i euroområdet. Ministeren ved det. Det er beskrevet i det sidste nummer af »The Economist«. Og ingen af de 11 snart 12 eurolande har en inflation under 2 pct, de er alle sammen over 2 pct., og det ser ud til, at dér bliver de et godt stykke tid. Dermed bryder man sine egne regler. Er det ikke korrekt?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Ministeren forholdt sig ikke til det, jeg spurgte om, nemlig at hvis euroen vedbliver med at falde, så er det på lang sigt bestemt ikke af det gode og ikke noget, der skaber stabilitet. Da euroen gik under pari i forhold til dollar, betegnede finansmarkederne også det som meget ulyksaligt i forhold til euroens situation. Nu er den så røget under 0,9, og nu er den på vej ned mod 0,8.
     Kan ministeren ikke erkende, at på lang sigt er det ikke særligt holdbart for euroen at ligge og rasle på det niveau, den har? Og hvis den vedbliver med at falde, må så ikke selv ministeren anerkende, at så har euroen et gevaldigt problem,
i stedet for at betegne euroen som en fantastisk succes, og at det faktisk er et problem for stabiliteten på lang sigt, at man reelt devaluerer, altså at markedsbestemte devalueringer, som gør valutaen mindre værd, på lang sigt skaber ustabilitet og ikke stabilitet?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg er faktisk uenig med de to spørgere, også fagligt uenig. Så det er ikke engang et spørgsmål om at være politisk eller polemisk. Jeg er dybt uenig. Og det er forkert, det, der bliver sagt.
     Lad os tage et eksempel. Da den anden oliekrise kom i slutningen af 1970'erne, i begyndelsen af 1980'erne, steg oliepriserne, så vidt jeg husker det, i størrelsesordenen 111 pct. Vi havde enorm inflation som følge af det. Under denne oliekrise, som vi godt kan kalde det, selv om vi ikke bruger det i medierne, er oliepriserne på meget kort tid steget over
200 pct. Taler vi om oliekrise i dag? Har vi en tocifret inflation? Nej, det har vi ikke, fordi Europa og eurolandene via den økonomiske samordning, via den bedre økonomiske politik, ubalancerne, der er ude, euroen, der er skabt, har langt bedre muligheder for at håndtere den slags kriser, end vi havde før. Det er bare ærgerligt, at modstanderne af det projekt ikke vil anerkende værdien af den langt bedre økonomiske udvikling, der er i Europa. Og det er rigtig synd for det europæiske folk, hvis ikke de kan se det, fordi der bliver talt om alt mulig andet. Og det var et fælles svar til de to spørgere.

Frank Dahlgaard (UP):
Ministeren siger, det er forkert, hvad der bliver sagt, og det er altså et fælles svar.
     Er det forkert, at prisstigningstakten de sidste 12 måneder nu er oppe 2,8 pct. i euroområdet? Og det er altså mere end i Danmark. Hvad er så den danske krone og den danske økonomi? Er det en superfantastisk succes? Er det forkert, eller er det rigtigt, som der står i »The Economist« og i statistikkerne, at samtlige 11 eurolande og snart også det tolvte, Grækenland, har inflationstakter over de fastsatte 2,0 pct., og at man nu erkender - det står i den sidste månedsrapport fra Den Europæiske Centralbank - at inflationstakterne forbliver nok et godt stykke tid over 2 pct.?

Det er det, man selv har sat som et succeskriterie. Er det forkert, og er det forkert, at den faldende eurokurs giver dyrere import og dermed importerer inflation, sådan at man kom ind i en ond cirkel? Er det alt sammen forkert?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg har bekræftet over for hr. Frank Dahlgaard, at inflationstakten er større nu. Jeg har også repeteret eller erindret om - det er et bedre udtryk - at jeg har stået her og forudsagt det; bl.a. på det tidspunkt, hvor det så ud, som om den danske inflationstakt gjorde, at Danmark ikke ville kunne opfylde konvergenskriteriet i forhold til inflation, da har jeg stået her og beskrevet det.
     Og jeg har svaret på skriftlige spørgsmål gennem sommeren om det her og forudset, at når væksten begynder at trække, så vil inflationstakten også stige i euro-området og dermed mindske gabet mellem den danske inflationstakt og eurolandenes.
     Må jeg ikke lige minde om, at aktiemarkederne for eurolandenes aktier er steget med ca. 20 pct. mere i værdi end aktierne i USA og Japan inden for den sidste tid. Må jeg minde om, at obligationsmarkedet har ved udstedelsen af værdipapirer i eurolandenes valuta oplevet et voldsomt løft. Succesen afspejler jo også, at de meget lave renter i euro-området er centrale her. De har i euroens levetid været de laveste siden Anden Verdenskrig.
     Jamen der er en utrolig forbedret økonomisk udvikling i Europa til gavn for alle landene, også for Danmark, fordi vi fører fastkurspolitik og er hæftet til euroen.
     Men jeg venter, at hr. Frank Dahlgaard næste onsdag har spørgsmål til mig igen - da er jeg desværre i Reykjavík med hr. Frank Dahlgaard - men så ugen efter, og at vi dér taler om, at euroen er på vej op. Og hvis det er tilfældet, så forventer jeg jo, at hr. Frank Dahlgaard ud fra sin måde at have succeskriterier på anerkender, at euroen er en fantastisk succes. For den er på vej op - helt af sig selv.

Hermed sluttede spørgsmålet.