Om EU-charteret om grundlæggende rettigheder.

Spm. nr. S 253 - besvaret 01/11-2000

12) Til udenrigsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Vil udenrigsministeren fastholde, at regeringen ikke inden forespørgselsdebatten om F 12 om »udarbejdelsen af et charter for grundlæggende rettigheder i EU« vil udarbejde et notat om forholdet mellem et kommende EU-charter og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og mellem det kommende EU-charter og grundloven?«

Skriftlig begrundelse

Regeringen afviste i går, onsdag den 25. oktober 2000, ønsket om at få udarbejdet et sådant notat. Dog har regeringen den
25. oktober sendt Folketingets Europaudvalg et svar på et spørgsmål om EF-Domstolens rolle i forbindelse med charteret, (bilag 126). Dette notat indeholder alene en påstand om, at EF-Domstolens rolle ikke ændres som følge af en vedtagelse af charteret i Nice. Kommissionen er imidlertid dybt uenig i dette synspunkt. Kommissionen har i en meddelelse af 11. oktober 2000 om den legale natur af charteret skrevet, at det er sandsynligt, at EF-Domstolen vil søge inspiration i charteret, og at det kan forventes, at charteret bliver obligatorisk (mandatory) gennem EF-Domstolens fortolkning af charteret som tilhørende de generelle principper i EU-retten. Det indebærer, at Kommissionen forudser, at charteret, uanset at det ikke gøres til en del af Traktaten, men derimod vedtages som et politisk dokument, alligevel vil blive anvendt af EF-Domstolen som en integreret del af EU-retten. Derfor vil allerede vedtagelsen som politisk dokument formentlig indebære dansk suverænitetsafgivelse, fordi det vil være EF-Domstolen, som suverænt afgør, i hvilket omfang charteret vil blive gældende ret i Danmark. Dette følger af forrangsprincippet, der jo indebærer, at EF-Domstolens afgørelser går forud for grundloven.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu er det efterhånden med angst og bæven, at man stiller et spørgsmål, men det kan jo ikke blive meget værre.
 Jeg bad forleden om, at regeringen kunne give en redegørelse om forholdet mellem charteret, charterudkastet og så den danske grundlov og mellem charteret og de europæiske menneskerettigheder.
 Det må altså være ret afgørende at få afklaret, om Europa-Kommissionen har ret i, at charteret - også selv om det i første omgang kun bliver et politisk dokument - vil blive retningsgivende for EF-Domstolens afgørelser. Dermed vil det sandsynligvis være suverænitetsafgivelse allerede i det øjeblik, man vedtager charteret som politisk dokument.

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Regeringen har faktisk allerede redegjort for EU-charterets forhold forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention.
 Justitsministeren har den 12. oktober i besvarelse af spørgsmål nr. 5 og 6 til Retsudvalget redegjort for forholdet mellem charterets og menneskerettighedskonventionens bestemmelser. Netop i dag er oversendt et svar til Folketingets Europaudvalg, som belyser forholdet mellem udkastet til EU-charteret og grundloven. Jeg skal blot her fremhæve eller understrege, at charteret ikke er i konflikt med grundlovens frihedsrettigheder.
 Der er altså sendt et svar til Europaudvalget i dag, som muliggør, at den videre diskussion kan foregå på et mere udvidet grundlag. Det er et svar, der er sendt til fru Lene Espersen, og jeg ville foretrække, om vi kunne fortsætte denne diskussion på grundlag af, at vi alle har læst det samme materiale.

Keld Albrechtsen (EL):
Jamen så må jeg da konstatere, at selve stillelsen af det her spørgsmål måske alligevel har gjort en lille smule gavn. Det er jo altid noget. Nu må vi jo så se, hvad der står i det notat.
 Jeg vil godt spørge ministeren, om han vil fastholde den opfattelse, at en vedtagelse af charteret i Nice ikke vil ændre på EF-Domstolen rolle - det er jo den afgørende sætning
i det, ministeren hidtil har sagt - for vi står med et problem, hvis ministeren vil fastholde det. Europa-Kommissionen har jo den klare opfattelse, at vedtagelsen af charteret til december som politisk erklæring vil få betydning for EF-Domstolen afgørelser og dermed også vil få betydning for og direkte indvirkning i dansk ret, og derfor står vi med et juridisk problem. Men jeg håber så, at det notat, som kommer, afklarer det spørgsmål, men jeg håber også, at ministeren her vil besvare det spørgsmål om EF-Domstolens rolle.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg vil naturligvis også se frem til at læse det seneste bidrag, der er kommet, men jeg har allerede på nuværende tidspunkt to spørgsmål.
 Det ene er, om ministeren kan bekræfte, at selv om man laver charteret som en politisk erklæring eller et politisk dokument, så vil det bliver brugt hos EF-Domstolen som fortolkningsbidrag til dens domme. Det er det ene spørgsmål.
 Det andet spørgsmål er: Hvis udenrigsministeren vil fastholde det, som regeringen indtil nu har sagt, nemlig at charteret alene henholder sig til spørgsmål mellem borgeren og EU's egne institutioner, altså kun er et spørgsmål om at regulere eller give nogle rettigheder i forhold til EU's institutioner, hvorfor er der så medtaget en række artikler i charteret, som går ind på områder, hvor EU slet ikke har nogen kompetence? Altså: Hvorfor behandler man så i flere artikler ting, som EU overhovedet ikke har nogen kompetence til at behandle i øvrigt?

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Charteret er jo et forsøg på at gennemskrive eksisterende rettigheder, ikke at skabe nye rettigheder, men at synliggøre eksisterende rettigheder, og allerede af den grund, at disse rettigheder allerede eksisterer, ændrer det ikke noget som helst ved Domstolens retspraksis.
 Der vil ikke ved charterets vedtagelse være noget nyt, som domstolene skal tage stilling til i forhold til det, de i dag skal tage stilling til, når de afgør en sag.
 Det er også svaret til hr. Kristian Thulesen Dahl. Den beskyttelse, som charteret her opregner, som allerede eksisterer i dag, fremgår jo af menneskerettighedskonventionen og andet materiale, som Domstolen i forvejen er forpligtet til også at tage hensyn til.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg ved ikke, om ministeren har læst et interview i Weekendavisen fra den 27. oktober med professor, dr.jur. Henning Koch, hvori han henviser til, at charteret vil blive anvendt som en læsevejledning til, hvad der menes med Amsterdamtraktatens artikel 6, at Domstolen altså uden tvivl vil opfatte charteret som - hvad skal man sige - den indholdsmæssige beskrivelse af den artikel 6, der allerede findes i Amsterdamtraktaten. Det vil sige, at dokumentet alene ved sin vedtagelse som politisk resolution på topmødet
i Nice umiddelbart vil gå ind og være retningsgivende for, hvordan Amsterdamtraktatens artikel 6 skal forstås. Er ministeren enig med Henning Koch i, at det nødvendigvis må hænge sådan sammen? Og hvis ministeren er enig med Henning Koch, vil ministeren så erkende, at sagerne altså er noget mere komplicerede, end ministeren hidtil har givet udtryk for over for Folketinget?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Tak for svarene.
 Jeg vil gerne komme med et konkret eksempel: Hvornår regulerer EF-Domstolen ekspropriation? Og særligt - for der kan der jo godt være nogle eksempler på, at Domstolen har behandlet sager på området - spørgsmålet om erstatning for ekspropriation?
 For det må jo give sig af det svar, udenrigsministeren giver, at der bare er de samme rettigheder, som der hele tiden har været, og at det derfor ikke giver ny retsstilling ved EF-Domstolen, og at man i det her charter jo bare opremser det, man kender i dag.
 Der står i en af artiklerne om ejendomsret, at hvis man eksproprierer, skal det være mod rimelig og rettidig erstatning for tabet. Rimelig og rettidig erstatning for tabet. Må jeg erindre om, at det er en anden formulering, end vi i Danmark har valgt at have i grundloven omkring erstatning for tab i forbindelse med ekspropriation. Det er jo slet ikke noget, EU regulerer, det her med, hvad man giver
i erstatning ved ekspropriation; det er jo noget, vi i Danmark regulerer efter grundlovens bestemmelse. Derfor bliver ministeren jo nødt til at være mere konkret i forhold til, at EF-Domstolen ikke på nogen måde vil få nogle nye ting at lade sig vejlede af ved det her charter.

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Jeg mener ikke, det er mere kompliceret, end jeg hidtil har givet udtryk for.
 Charteret indeholder alene eksisterende rettigheder. Det stemmer helt overens med Kølnmandatet, og Domstolen vil således fortsat - og skal i øvrigt under henvisning til artikel 6, stk. 2 - beskytte de rettigheder, der bl.a. følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og som også gengives i charteret.
 Hvad erstatningssager i Danmark angår, er det klart, at disse spørgsmål reguleres efter den danske grundlov.

Keld Albrechtsen (EL):
Jo, men vil ministeren ikke godt svare på det spørgsmål, om man på nogen som helst måde kan forestille sig, at EF-Domstolen vil undlade at lægge charteret til grund for sager, der vedrører forståelsen af art. 6 i Amsterdamtraktaten.
 Det kan man ikke forestille sig. Det er også det, Kommissionen har skrevet helt udtrykkeligt, at selvfølgelig vil det komme til at blive retningsgivende - »mandatory« er det udtryk, Kommissionen bruger - for EF-Domstolens fortolkning af Amsterdamtraktaten.
 Så er det bare, at jeg så mindeligt beder ministeren om at erkende, at så er det altså mere kompliceret, og så kan man ikke fastholde den påstand, som ministeren startede debatten med, nemlig at charteret ikke berører EF-Domstolens rolle. Det gør det da i allerhøjeste grad. Charteret vil jo netop blive et redskab for EF-Domstolen.
 Det håber jeg så, vi kan starte med at blive enige om, for så kan vi gå videre i den juridiske afklaring af denne her sag.

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Jamen jeg tror da gerne, at Domstolen kan lade sig inspirere af en politisk tekst; det tror jeg da sagtens kan ske. Derfor er det jo også afgørende, hvad det er for en tekst, vi taler om. Og det er en god tekst helt i overensstemmelse med de menneskerettigheder, som vi i øvrigt hylder. Så selvfølgelig kan Domstolen da lade sig inspirere af en sådan tekst.

Hermed sluttede spørgsmålet.