Om Europa-Parlamentets kommende sag mod EU's ministerrådved EF-Domstolen.
Spm. nr. S 194 - besvaret 01/11-2000
10) Til udenrigsministeren af:
Keld
Albrechtsen (EL):
»Vil den danske regering intervenere til fordel
for Europa-Parlamentets kommende sag mod EU's Ministerråd ved EF-Domstolen og
altså deltage som part i sagen imod Ministerrådet?«
Skriftlig begrundelse
Ifølge en pressemeddelelse fra Europa-Parlamentets Informationskontor mandag
den 23. oktober 2000 indklager parlamentets formand Nicole Fontaine nu EU's
Ministerråd for EF-Domstolen i Luxembourg. Sagen drejer sig om to
ministerrådsbeslutninger om hemmelighedsstempling af dokumenter om EU's
udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Europa-Parlamentet opponerer imod, at
Ministerrådet har besluttet, at dokumenter på forsvarsområdet generelt skal være
fortrolige. Efter Parlamentets opfattelse bør fortrolighed være en undtagelse,
som skal retfærdiggøres fra sag til sag.
I forbindelse med
Ministerådets beslutning tog Danmark en form for forbehold, men det er ikke nok.
Der er formentlig tale om et regulært brud på Traktaten, der netop bygger på det
princip, at dokumenter principielt er tilgængelige, og at undtagelser fra
aktindsigt derfor kun kan finde sted på grundlag af en konkret vurdering af
hvert enkelt dokument. Hvis Ministerrådet vinder retssagen ved EF-Domstolen, vil
det omvendt betyde, at EU fremover generelt kan ophæve retten til aktindsigt fra
sagsområde til sagsområde. I forbindelse med vedtagelse af Amsterdamtraktaten
den 28. maj 1998 var et af regeringens argumenter for et ja de forbedrede
bestemmelser om åbenhed. Hvis Ministerrådet vinder retssagen, vil en væsentlig
del af grundlaget for den danske godkendelse af Amsterdamtraktaten dermed være
faldet bort.
Keld
Albrechtsen (EL):
Sagen handler jo om, at der vil blive anlagt
retssag ved EF-Domstolen imod den afskaffelse af aktindsigten, som EU's
Ministerråd har vedtaget på det militære og forsvarspolitiske område.
Der har været en uklarhed om Danmarks holdning til den sag. I visse
aviser fremstår det, som om Danmark har været med til at vedtage afskaffelsen af
aktindsigten. Derfor er der i meget høj grad brug for et dansk signal om, at man
er modstander af denne generelle hemmeligholdelse. Et sådant signal kunne man
give ved at erklære, at man går ind og deltager i de retssager mod
Ministerrådet, som nu er på vej.
Udenrigsministeren (Niels
Helveg Petersen):
Regeringen har ikke taget stilling til spørgsmålet om
dansk intervention. Det gør vi fornuftigvis først, når sagen er anlagt og et
referat af sagsindholdet er offentliggjort i EF-Tidende.
Som det er
spørgeren bekendt, stemte Danmark for rådsbeslutningen fra august i år.
Folketingets Europaudvalg blev i den forbindelse i slutningen af juli orienteret
om de danske synspunkter.
Der var et vigtigt hensyn at tage til NATO.
For at udvikle samarbejdet mellem EU og NATO er det helt nødvendigt at sikre en
fortrolig omgang med højt klassificerede oplysninger. Det er i Danmarks
interesse, også som NATO-medlem.
Men Danmark erklærede sammen med
Holland, Finland og Sverige i juli, at den vedtagne beslutning ikke burde få
indvirkning på de kommende regler om aktindsigt i Rådets, Kommissionens og
Europa-Parlamentets dokumenter. Sådanne regler skal vedtages i medfør af
EF-Traktatens artikel 255.
Vi erklærede samtidig, at vi havde
foretrukket at beskytte de pågældende dokumenter - ESDP-dokumenterne - ved at
præcisere undtagelsesbestemmelserne i de gældende regler om aktindsigt fremfor
generelt at undtage dokumenterne for aktindsigt.
Det synspunkt vil vi
gøre gældende i forhandlingerne om nye regler om aktindsigt.
Keld
Albrechtsen (EL):
Jeg må sige, at jeg synes ikke, det lykkedes
ministeren at gøre den danske regerings holdning specielt meget klarere med sit
svar, måske endda tværtimod, er jeg bange for.
Ministeren har altså
stemt for afskaffelsen af aktindsigten, men samtidig undertegnet en erklæring
om, at den går faktisk ikke. Er der ikke grundlag for at få ryddet op i den
danske regerings position?
Vil ministeren ikke medgive mig, at Holland
og Parlamentet faktisk har ret i, at det er i strid med Traktaten på et
sagsområde generelt at afskaffe aktindsigten? Kan vi ikke starte dér og få
fastslået, om den danske regering er enig med Parlamentet og Holland i det
synspunkt, at den beslutning, der er truffet, er ulovlig, og derfor bør
forelægges for EF-Domstolen med henblik på at få den ophævet?
Er
ministeren enig med Holland og med Parlamentet?
Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Hvis vi havde været
det, havde vi selvfølgelig ikke stemt for den beslutning.
Noget af
kritikken af beslutningen har gået på, at man ikke har inddraget
Europa-Parlamentet. Artikel 207 i EF-Traktaten forpligter ikke Rådet til at
inddrage Europa-Parlamentet, og det er baggrunden for, at Parlamentet ikke blev
hørt. Med vedtagelsen af nye regler om aktindsigt i henhold til artikel 255 vil
Europa-Parlamentet skulle inddrages, da forslaget skal vedtages efter proceduren
for fælles beslutningstagen.
Jeg kan ikke se, der er noget uklart i
øvrigt i regeringens standpunkt. Om vi skal intervenere tager vi stilling til,
når sagen er anlagt, og vi vil arbejde for, at beslutningerne om aktindsigt
indrettes på en sådan måde, at man præciserer undtagelsesbestemmelserne i stedet
for generelt at undtage.
Keld
Albrechtsen (EL):
Jeg er desværre enig med ministeren i, at efter
det sidste svar er det ikke længere specielt uklart, men kun dybt beklageligt,
for nu siger ministeren jo i virkeligheden, at han bakker op om Solanas kup, som
det er blevet kaldt, og mener, at når Danmark har stemt for det, så er det
selvfølgelig også lovligt.
Så vil jeg godt spørge ministeren: Hvad
så, hvis vi i Folketingets Europaudvalg anmoder om at få oversendt et af disse
dokumenter, som nu bliver hemmeligstemplet uden konkret begrundelse, og vi så
henviser til, at der ikke i det pågældende dokument er grundlag for
hemmeligholdelse, vil ministeren så meddele Folketingets Europaudvalg, at vi
ikke kan få dokumentet, eller vil ministeren foretage den konkrete bedømmelse,
som Traktaten fordrer?
Vil ministeren rette sig efter den ulovlige
beslutning fra Ministerrådet, eller vil ministeren rette sig efter Traktaten?
Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Jeg gentager: Efter
den danske regerings opfattelse begik Rådet ikke traktatbrud med vedtagelsen,
ellers ville vi ikke have stemt for beslutningen.
Der har været en
strid om hjemmelen for beslutningen, men det er klart, at efter medlemslandenes
og Rådets juridiske tjenestes opfattelse var den rette hjemmel i det konkrete
tilfælde artikel 207. Nu er sagen så for Domstolen, og vi får se, hvad Domstolen
når frem til.
Men lad mig gøre det fuldstændig klart, at det er den
danske regerings holdning, at vi ønsker at beskytte de pågældende dokumenter
ved præcise undtagelsesbestemmelser direkte i reglen, ikke ved generelt at
undtage dokumenterne.
Keld
Albrechtsen (EL):
Men skal svaret så forstås sådan, at hvis
Folketingets Europaudvalg eller en borger i Danmark henvender sig og anmoder om
aktindsigt og der åbenlyst er tale om, at aktindsigt skal gives efter Traktatens
regler, så vil den danske regering alligevel nægte det, fordi den danske
regering vedstår sig den ulovlige beslutning i Ministerrådet?
For
ministeren er vel opmærksom på, at Solanas kup jo medfører, at vi ikke i
Folketinget kan få indsigt og parlamentarisk kontrol med de sager, der foregår
på forsvarsområdet i EU, heller ikke med den danske regerings deltagelse på det
her område, heller ikke med forvaltningen af undtagelserne f.eks. Så det er jo
ikke en sag af lille betydning; det er faktisk en sag af stor betydning.
Jeg forstår altså, at det desværre er sådan, at regeringen i
virkeligheden er enig med det flertal, som vedtog denne formentlig klare
ulovlighed.
Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Ja, ellers havde vi
ikke stemt for den.
Hermed sluttede spørgsmålet.