Om EU-charteret om grundlæggende rettigheder.

Spm. nr. S 189

Til udenrigsministeren (23/10 2000) af:

Kim Behnke (FRI):

»Er det i overensstemmelse med overholdelsen af de danske EU-forbehold, hvis regeringen i Nice godkender EU-charteret om grundlæggende rettigheder, hvor det i præamblen fremgår, at »Den sætter mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet...«?«

Danmark har et forbehold i forhold til unionsborgerskabet. Med Amsterdamtraktaten mente regeringen, at nu var enhver plan om unionsborgerskab ude af EU's planlægning.

I Nice er det forventningen, at der skal vedtages et EU-charter om grundlæggende rettigheder. Charteret planlægges vedtaget som en politisk protokol til Traktaten.

I charteret er begrebet unionsborgerskab et gennemgående udtryk. Således fremgår det allerede i præamblen: »Den sætter mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område mned frihed, sikkerhed og retfærdighed«.

Den danske regering kan næppe tilslutte sig charteret, hvis de danske forbehold skal respekteres. Derfor må regeringen enten modsætte sig vedtagelsen af charteret eller få charteret omskrevet, så der ikke længere er unionsborgerskab som det gennemgående tema.

Svar (31/10 2000)

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):

I afgørelse truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, om visse problemer, som Danmark har rejst vedrørende Traktaten om Den Europæiske Union (Edinburgh-afgørelsen) fastslås i afsnit A om borgerskab følgende: "Bestemmelserne vedrørende unionsborgerskab i anden del af Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab giver medlemsstaternes statsborgere de yderligere rettigheder og den yderligere bes kyttelse, der nævnes i den pågældende del. De træder ikke på nogen måde i stedet for nationalt statsborgerskab. Spørgsmålet om, hvorvidt en person besidder statsborgerskab i en medlemsstat, afgøres udelukkende efter vedkommende medlemsstats egen lovgivning".

Indholdet af Edinburgh-afgørelsens afsnit A om borgerskab blev afspejlet i Amsterdam-traktaten, idet det blev præciseret i EF-traktatens artikel 17, stk. 1, tredje pkt., at "[unionsborgerskabet] er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette". Den danske særstilling blev derfor sikret ved Amsterdam-traktaten.

Udkastet til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ændrer ikke herved, idet det fremgår af charterudkastets artikel 52, stk. 2, at "[de] rettigheder, der anerkendes i dette charter, og som er baseret på fællesskabstraktaterne eller traktaten om Den Europæiske Union, udøves på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i disse traktater".

Et kommende charter kan således hverken udvide eller begrænse den beskyttelse og de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet i medfør af Amsterdam-traktaten. Charteret anfægter således ikke det danske forbehold vedrørende unionsborgerskabet.

Det tilføjes, at det fremgår af de forklarende bemærkninger til kapitel V, der omhandler "borgerne i Unionens medlemsstater", at bestemmelserne i dette kapitel alene gengiver eksisterede rettigheder, der følger af EF-traktaten eller af retspraksis fra EF-Domstolen, og som tilkommer statsborgere i EU{{PU2}}s medlemslande.