Om EU og flygtninge.

Spm. nr. US 53 - besvaret 27/02-2001

Lene Espersen (KF):
Jeg vil gerne spørge lidt til, hvilket spørgsmål det egentlig er, der skal rejses i EU, og henlede udviklingsministerens opmærksomhed på det bilag, der hedder 819, i Europaudvalget, der handler om det svenske formandskabs program. Der skriver det svenske formandskab nemlig, at man vil diskutere en større vægt på et helhedssyn på immigrationsspørgsmål gennem udenrigspolitikken og det internationale udviklingssamarbejde. Kan de forhold, som påvirker, at mennesker føler sig tvunget til at forlade deres hjemland, påvirkes? Og videre står der på side 24, at fattigdomsbekæmpelse skal stå i centrum for udviklingssamarbejdet.
     Det er det, svenskerne selv lægger op til. Hvad er det præcis, udviklingsministeren så lægger op til at der yderligere skal diskuteres i EU? For jeg går ikke ud fra, at det bare er et gratis citat fra det svenske formandskabs program, som udviklingsministeren her underholder Folketinget med.

Ministeren for udviklingsbistand (Anita Bay Bundegaard):
Det er faktisk ikke min hensigt at underholde Folketinget. Jeg vil gerne have, at vi diskuterer problemer, og det henregner jeg ikke under underholdning. Det henregner jeg faktisk under seriøst politisk arbejde.
     Det, jeg siger, som den danske regering synes er en god idé at vi diskuterer i EU, er faktisk, at vi forholder os til de problemer, som EU har, og det er der jo sådan set ikke noget underligt i, for det er jo også det formål, EU har. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi tager det her spørgsmål op på EU-plan: Hvad gør vi med de mennesker, som banker på døren? De kan ikke søge politisk asyl, de kommer her, fordi de ikke kan få mad i munden, og hvad gør vi ved dem?
     Og så med hensyn til det svenske formandskab: Jamen det er da klart, at den danske regering er ret enig med det svenske formandskab i, at bl.a. konfliktforebyggelse som en del af udviklingsbistanden, men også som en del af den danske udenrigspolitik, er med til at løse nogle problemer, sådan at folk ikke flygter.

Lene Espersen (KF):
Jamen jeg må jo så igen spørge udviklingsministeren: Præcis hvad er det, Danmark vil rejse i EU? De spørgsmål, som udviklingsministeren her beskriver, er allerede rejst af det svenske formandskab.
     Vi må jo forfølge det spørgsmål under den debat, der er næste punkt på dagsordenen, nemlig diskussionen af det svenske formandskab, for jeg synes, forvirringen er ved at brede sig over, hvad det egentlig er, den danske regering vil foreslå.
     Jeg vil gerne spørge udviklingsministeren om, hvad udviklingsministeren mener er det rigtige niveau for den danske udviklingsbistand. For jeg kan forstå på udviklingsministeren, at der skal en massiv indsats til, og der går jeg ikke ud fra, at de 11 mia. kr., som vi nu har brugt 1 time på at diskutere, er tilstrækkeligt efter udviklingsministerens mening. Så hvis udviklingsministeren vil komme med nogle løse tanker om, hvilket niveau udviklingsministeren mener at udviklingsbistanden skal være på, tror jeg, det ville være ganske godt for debatten.

Ministeren for udviklingsbistand (Anita Bay Bundegaard):
Jeg vil gerne sige, at fra dansk side er vi selvfølgelig glade for, at vi faktisk er enige med det svenske formandskab i, hvad det er, der skal til af løsningsmuligheder.
     Men det ændrer jo ikke ved, at man sagtens i EU-regi kan diskutere det presserende problem, som altså viser sig hver eneste dag ved Europas grænser. Så det er selvfølgelig det, man kan tage op og diskutere uden nødvendigvis at have noget færdigt forslag med i tasken, det vil jeg gerne sige. Men vi er nødt til at forholde os til det, vi er nødt til at diskutere det.
     Og ja, der er et behov for en massiv indsats. Det mener regeringen i modsætning til f.eks. Venstre og De Konservative, som jo gerne ser, at ulandsbistanden bliver sat ned, og som vil gøre det, forstår jeg, lige så snart de kan komme til det.
     Så lige for øjeblikket er den politiske situation sådan, at vi kan holde den danske ulandsbistand på 1 pct., og det synes jeg vi skal være glade for, og dér vil vi gerne holde den.

Lene Espersen (KF):
Jeg kan altså forstå, at ministeren vil rejse et spørgsmål i EU, der allerede er rejst af svenskerne. Jeg ved ikke, hvor meget Danmark vil få ud af at rejse et spørgsmål, som svenskerne allerede har brugt flere måneder på at forberede, men det må jo være regeringens afgørelse, hvad de mener man skal bruge sin tid i EU på.

     Så vil jeg godt bede udviklingsministeren om at komme med et bud på, hvordan ministeren tror, at det vil påvirke udviklingen i en region som Afrika, hvis Europa åbner for fattigdomsflygtninge, for nu skal vi jo diskutere det reelle, siger udviklingsministeren. Hvad vil der ske i Afrika, hvis Europa og Danmark åbner for fattigdomsflygtninge? Hvad vil konsekvensen blive?

Ministeren for udviklingsbistand (Anita Bay Bundegaard):
Jeg vil gerne sige, at nu tager fru Lene Espersen jo igen forslag op, som ikke ligger på bordet, om vi skal ændre konventionen, om Europa eller Danmark skal åbne for Afrika.
     Da det ikke er et forslag, der ligger på bordet, synes jeg, vi skulle diskutere problemerne i stedet for at diskutere et forslag, der ikke eksisterer.

Lene Espersen (KF):
Jeg tager sandelig ikke et forslag op, der ikke længere ligger på bordet. Jeg citerer bare flittigt, hvad ministeren selv har sagt i Folketingssalen den sidste times tid, nemlig at der netop er et problem, at det er reelt, og at det er til stede, uanset om man vil diskutere det eller ej.
     Jeg må indrømme, at forvirringen breder sig jo egentlig om, hvad det er, udviklingsministeren vil diskutere. Det ene øjeblik har vi fattigdomsflygtninge i Europa. Det næste har vi det åbenbart overhovedet ikke.
     Jeg vil foreslå udviklingsministeren, at udviklingsministeren bliver i salen under næste punkt på dagsordenen, der handler om det svenske formandskabsprogram, så vi kan få uddybet præcist, hvad det er, den danske regering har tænkt sig at sige, når udviklingsministrene mødes i EU-regi.

Første næstformand (Ole Løvig Simonsen):
Jeg vil gerne have lidt ro i salen. Vi mangler stadig lidt af spørgetimen.

Ministeren for udviklingsbistand (Anita Bay Bundegaard):
Jeg er fuldstændig enig med fru Lene Espersen i, at der faktisk er reelle problemer, at det også er dem, vi skal diskutere, og derfor ikke diskutere forslag, som ikke eksisterer og heller ikke er på Folketingets dagsorden.

Første næstformand (Ole Løvig Simonsen):
Så har jeg tre medspørgere. Det er hr. Hans Christian Schmidt, fru Margrete Auken og hr. Peter Skaarup.

Hans Christian Schmidt (V):
Ministeren har jo svaret på en del spørgsmål i dag, og et gennemgående tema har været, at ministeren sådan set er ganske godt tilfreds med den debat, ministeren har fået startet.
     Det er nogle gode forslag, forstår jeg ministeren selv kommer med, og ministeren siger jo også, at det må være en ministers opgave at skabe debat og sørge for, at man får nogle synspunkter frem i en sag som denne her.
     Derfor synes jeg, det efterlader det helt centrale spørgsmål til sidst: Hvad er i grunden årsagen til, at ministeren har trukket forslaget tilbage, et forslag, ministeren er glad for, et forslag, som indeholder de rigtige elementer efter ministerens opfattelse, og et forslag, som skal fremsættes, som skulle til, for at man kunne få den rigtige debat? Hvad er så i grunden årsagen til, at ministeren har trukket forslaget?

Ministeren for udviklingsbistand (Anita Bay Bundegaard):
Jeg vil gerne gentage det svar, som jeg har givet indtil flere gange, nemlig at det ikke er regeringens politik at ændre ved konventionen, og at det er ikke udviklingsministerens politik, at det forslag er på dagsordenen længere.

Margrete Auken (SF):
Jeg synes lige, vi skal minde hinanden, ministeren og offentligheden om, at det ikke er ministeren, der har sat det på dagsordenen i Folketinget. Det er os, i og med at det er os, der har stillet spørgsmålet til ministeren, som jo ikke havde forelagt det for Folketinget. Bare lige at vi husker, hvem der gør hvad, og hvem der tager hvis tid.
     Derudover vil jeg da gerne takke ministeren for, at vi kommer til at drøfte de her ting, og jeg mener, at i og med at vi har fået flyttet diskussionen om konventionen, har vi fået sat fokus på det, det reelt drejer sig om, og jeg vil gerne spørge ministeren, om hun nu i forlængelse af, at vi nu er blevet mindet om, at også svenskerne har det på deres formandsprogram, vil sikre, at vi får inddraget netop de spørgsmål om bistand, om handelsadgang, ...

Første næstformand (Ole Løvig Simonsen):
Vi skal have noget mere ro.

Margrete Auken (SF):
...om gældslettelse, som har været drøftet, og som ministeren selv har bekræftet var vigtige, så de tidligt kommer frem til det svenske formandskab, sådan at vi får forberedt det, da der jo ikke uden videre er konsensus i EU om, at det skal være sådan. Der er jo en hel del i EU, der støtter Venstres og De Konservatives afvisning af at gøre noget ordentligt for de fattige.

Ministeren for udviklingsbistand (Anita Bay Bundegaard):
Jeg vil meget gerne tilkendegive, at den danske regering vil præcisere over for det svenske formandskab, hvad der egentlig er vores politik, og hvad det er, vi synes, at også EU-formandskabet skal arbejde videre med, nemlig de emner, som fru Margrete Auken netop nævnte, og som jo i en meget overordnet form er skitseret i det svenske formandskabs rapport, som også fru Lene Espersen har henvist til.

Første næstformand (Ole Løvig Simonsen):
Den sidste spørger i denne time er hr. Peter Skaarup.

Peter Skaarup (DF):
Efter en spørgetime som denne kan man vel ikke konkludere andet, end at vi har oplevet en typisk radikal.
     På den ene side er forslaget nu trukket tilbage, for det var dumt, det var forkert, og på den anden side kan vi nu høre, at efter en perfekt aflevering af SF's hr. Jørn Jespersen skal der nu holdes en konference for at dyrke nogle af de her ting. Der skal også af ministeren fremsættes et forslag i EU-regi, som også er en forlængelse af det her.
     Så det bliver svært fremover at høre de undskyldninger, som ministeren eventuelt vil komme med for egne forslag, for reelt er der jo tale om, at man arbejder videre i den retning, som ministeren gerne vil, og det kan vi i hvert fald ikke støtte i Dansk Folkeparti. Vi synes ikke, det er nødvendigt at holde flere konferencer om det her. Vi ved udmærket godt, at det, der skal til, er, at man sikrer de danske grænser, at man sikrer, at grænsekontrollen er i orden, men det er desværre den, som regeringen vil fjerne efter den 25. marts.
     Jeg vil godt stille et konkret spørgsmål til ministeren
i forbindelse med spørgsmålet om EU, for det er for mig meget svært at vurdere, hvad det er, ministeren nu i den kommende tid vil rejse i EU på baggrund af det her forslag. Vi skal huske på, at Danmark har et forbehold på det retlige område. Vi kan ikke deltage i EU-initiativer, hverken når det gælder familiesammenføringsregler, når det gælder flygtningepolitik eller andre ting, og derfor er det for mig fuldstændig uvist, hvilke diskussioner det er ministeren vil rejse, for det, der står tilbage er jo, at den danske befolkning har sikret Danmark et forbehold på det område. Jeg kunne godt tænke mig at høre præcist, hvad det er, ministeren mener der skal diskuteres i EU, hvordan det er, Danmarks rolle skal være, og under alle omstændigheder afhængig af ministerens svar har vi jo en spørgetid i morgen, hvor statsministeren på regeringens vegne kan sætte de her ting på plads, hvis ministeren ikke formår det nu i dag.

Ministeren for udviklingsbistand (Anita Bay Bundegaard):
Bare et meget kort svar til sidst til hr. Peter Skaarup.
     Jeg tror faktisk godt, at man på EU-niveau kan diskutere ting, uden at der ligger konkrete forslag på bordet.
     Jeg kan godt forstå, at hvis man har haft den arbejdsform i mange år, og det er også sådan, man arbejder i Folketinget, tænker man i forslag, sådan er det, men jeg tror, vi er nødt til at tænke lidt ud over bare forslag og også tænke i, at vi altså godt kan diskutere nogle problemer, vi har set, uden at vi har konkrete forslag på bordet, og det tror jeg godt EU kan finde ud af.

Hermed sluttede spørgsmålet.