Om globaliseringens udfordringer håndteres bedst ved at deltage i ØMU'en.

Til økonomiministeren (24/7 2000) af:

»Mener regeringen seriøst, at de udfordringer, som globaliseringen stiller, håndteres bedst ved at indgå i et kæmpestort, ufleksibelt område med samme valuta, samme rente og samme pengepolitik i alle eurolandene - uanset landenes vidt forskellige situationer og behov?«

Det fremgår indirekte af fremsættelsestalen til regeringens euroforslag L 288, at fremtiden ikke kræver fleksibilitet på det penge- og valutapolitiske område, men derimod ensretning og harmonisering i ét kæmpestort område (euroområdet). Det er ud fra almindelige betragtninger om både nutiden og fremtiden en forbløffende antagelse.

Der er sket en stærk stigning i den økonomiske integration og informationsudveksling på tværs af landegrænserne. Denne globalisering har bidraget til øget global velfærd og en bedre økonomisk fordeling mellem industrilandene og de udviklingslande, der har åbnet deres økonomier.

Globaliseringen medfører et større konkurrencepres. Det skaber både tabere og vindere. Globaliseringen sætter den økonomisk-politiske handlefrihed for det enkelte land i nyt perspektiv. Det enkelte lands mulighed for at opnå bestemte nationale mål afhænger i stigende grad af udviklingen i andre lande og af udviklingen på de internationale finansielle markeder. Det ser man bl.a. på arbejdsmarkedet og på dele af skatteområdet, som t raditionelt opfattes som landenes eget ansvarsområder.

Globaliseringen gør, at samarbejde mellem landene er nødvendigt, hvis landene ønsker at nå bestemte mål som f.eks. gode miljøstandarder, bekæmpelse af skattely og unfair handelsvilkår, sikring af rettigheder og sociale hensyn samt imødegåelse af valutaspekulation. Det økonomiske samarbejde i EU gør, at landene får bedre muligheder for i fællesskab at løse de negative sider af globaliseringen og drage nytte a f fordelene. Globaliseringen er et internationalt fænomen, som er under udvikling - euro eller ej. Et af svarene for EU-landene er det indre marked - et hjemmemarked med 400 mio. indbyggere. Det giver klarere fordele for borgerne og for virksomhederne. De største fordele for borgerne kommer, hvis der er en stabil økonomisk udvikling med stabile priser og stabile valutaforhold i hele EU. De frie kapitalbevægelser giver effektive finansielle markeder med lav rente til gavn for invest eringer i arbejdspladser m.v.

De negative konsekvenser, som f. eks. finansiel uro og konkurrerende devalueringer og dermed eksport af egne problemer på bekostning af andre, kan imødegås af euroen.

EU-samarbejdet og eurosamarbejdet kan ses som de europæiske landes svar på en række af de udfordringer, som globaliseringen stiller.

Ved at koordinere den økonomiske politik i EU kan negativ politik-konkurrence imødegås f.eks. udhuling af skattebaserne, hvilket bl.a. kan vanskeliggøre finansieringen af de europæiske velværdssamfund eller vanskeliggøre beskæftigelsen på grund af høje personskatter. Koordination vil også gøre det lettere f.eks. at benytte grønne afgifter. De nuværende gode konjunkturudsigter giver god mulighed for øget besk æftigelse.

Den internationale valutafond, IMF, har i en netop gennemført undersøgelse af euroområdet peget på, at eurosamarbejdet tegner lovende. Der er tegn på høj vækst i eurolandene, og ledigheden falder allerede nu kraftigere end i nogen anden periode siden 1960'erne. Euroen ses derfor af IMF som en god ramme for at udnytte den positive udvikling til at skabe yderligere økonomisk fremgang og beskæftigelse.