Om de fem nordiske lande fører samme økonomiske politik.

Til økonomiministeren (12/7 2000) af:

»Med hvilke begrundelser kan ministeren påstå, at de fem nordiske lande fører den samme økonomiske politik og finder løsninger, der ligner hinanden meget?«

I en kronik i Berlingske Tidende den 26. juni 2000, skriver økonomiministeren bl.a. på baggrund af Nordisk Ministerråds eurokonference i København nogle få dage tidligere, at »konferencen viste i al sin enkelthed, at alle fem nordiske lande deler vilkår med og er afhængig af resten af Europa, at de fører den samme økonomiske politik, og at de slås med de samme typer af problemer, og at de finder løsninger, der ligner hinanden mege t«.

Det viste konferencen imidlertid slet ikke. Tværtimod blev landenes meget forskellige valutapolitik betonet. Det blev også anført, at de nordiske lande »svinger« i forskellig takt i konjunkturforløbet mellem gode og dårlige tider, og mens Sverige og Finland fortsat slås med en betydelig arbejdsløshed, er et hovedproblem i Norge, Island og Danmark mangel på arbejdskraft.

På denne baggrund er det besynderligt at hævde, at vi deler problemer og løsninger herpå.

Uanset den forskellige tilknytning til euroen, som de nordiske lande har valgt, lægger alle landene vægt på at sikre stabile priser, at få overskud på de offentlige budgetter, og at nedbringe den offentlige gæld for at skabe grundlag for en stabil økonomisk udvikling med en høj beskæftigelse. Alle landene står over for samme type demografiske udvikling. Alle landene søger at undgå overophedning af økonomien og gennemf&oslas h;rer strukturreformer.

Alle 5 nordiske lande er tæt økonomisk integreret med resten af Europa og deler de samme vilkår inden for EU's indre marked, som også er udstrakt til at omfatte Island og Norge gennem EØS-aftalen.