Hjælpemenu

Hovedmenu

Om ministeren har forståelse for, at skibsreder Jess Søderberg har udtrykt sig meget forbeholdent og skeptisk over for euroen.

Besvaret §20-spørgsmål

4. august 2000

Besvarelse af spørgsmål S 3286 stillet af Frank Dahlgaard (UP) den 11. juli 2000

Spørgsmål

Har ministeren forståelse for, at den administrerende direktør for A.P. Møller- selskaberne, skibsreder Jess Søderberg, har udtrykt sig meget forbeholdent og skeptisk over for euroen?

Svar

Jeg har noteret, at skibsreder Jess Søderberg i marts måned er citeret for, at det ikke var let for befolkningen at tage stilling. Dette er jo også baggrunden for, at regeringen og Folketinget m.fl. har iværksat en betydelig informationsindsats om, hvad dansk deltagelse i euroen vil indebære. Dette skal give grundlag for, at vælgerne tager stilling den 28. september. I øvrigt er det min opfattelse, at Rederiforeningen senere har tilkendegivet, at foreningen støtter dansk deltagelse i den fælles valuta.