Om chefen for Den Europæiske Centralbank vil støtte den danske krone ved nej til euroen.

Til økonomiministeren (11/7 2000) af:

»Er det korrekt, at topchefen i Den Europæiske Centralbank, Wim Duisenberg, den 5. juli har tilsagt bankens fulde støtte til den danske krone i tilfælde af et nej til euroen ved folkeafstemningen den 28. september?«

Ifølge dagbladet B.T. har Den Europæiske Centralbanks chef hollænderen Wim Duisenberg helt uden forbehold slået fast, at centralbanken vil forsvare den danske krone med næb og kløer - også selv om folkeafstemningen den 28. september skulle give et nej til euroen. Det skulle være sket i et svar til den danske Venstrekvinde og medlem af Europa-Parlamentet Karin Riis Jørgensen.

Formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), Wim Duisenberg har bekræftet, at ECB står ved den valutaaftale (ERM II), som banken sammen med eurolandenes regeringer har indgået med den danske regering og Nationalbanken. Dette er der ikke noget nyt i, idet aftalen jo ikke er betinget af den danske folkeafstemning.

Denne valutaaftale indebærer, at både ECB og Danmarks Nationalbank vil skulle intervenere til fordel for kronen ved et spekulationspres mod den danske krone. Dette forudsætter dog, at der samtidig fra dansk side iværksættes passende penge- og finanspolitiske foranstaltninger i tilfælde af valutauro.

Omkostningerne ved sådanne interventioner sker for Nationalbankens regning. I praksis vil det ske dels gennem nedbringelse af Nationalbankens valutareserve og dels ved, at Nationalbanken gør brug af den ultrakortfristede adgang til kreditter i ECB. Disse kreditter er en tidsbegrænset kassekredit, dvs. de skal tilbagebetales med renter inden for et par måneder.

ERM II forudsætter i højere grad end det gamle EMS-system, at tilpasningsbyrden pålægges Danmark i form af renteændringer og økonomisk-politiske stramninger i Danmark i tilfælde af pres mod den danske krone.

Hvis Danmark ikke lever op til at føre en passende økonomisk politik, der harmonerer med prisstabilitet og en stabil krone over for euroen, kan det føre til en suspension af vores valutaaftale. Dette lægger således klare bindinger på finanspolitikken, der hele tiden vil skulle understøtte fastkurspolitikken.