Om Nationalbankens merindtægter som følge af renteforhøjelse i forbindelse med uro på de internationalefinansielle markeder.

Til økonomiministeren (7/7 2000) af:

»Vil ministeren oplyse hvor store merrenteindtægter Nationalbanken oppebar som følge af renteforhøjelsen i perioden fra 24. august 1998 til primo 1999, hvor Nationalbanken opererede med højere renter som følge af uro på de internationale finansielle markeder, jf. bankens årsberetning s. 38-40«?

Fra blandt andet socialdemokratisk side lægges stor vægt på, at Nationalbanken i efteråret 1998 intervenerede med ca. 30 mia. kr. til fordel for kronen, og dette beløb er blevet sammenlignet med de årlige sygehusudgifter i Danmark. En sådan sammenligning er dybt misvisende. Derfor ønskes tal, der mere nuanceret kan belyse denne problemstilling.

Jeg har forelagt spørgsmålet for Danmarks Nationalbank, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

"Den ønskede beregning har karakter af en driftsøkonomisk analyse, der står i kontrast til de samfundsmæssige hensyn, der er styrende for pengepolitikken. Nationalbanken foretager derfor ikke den slags beregninger.

Herudover er en sådan beregning ganske vanskelig, idet Nationalbanken ikke blot låner penge ud til penge- og realkreditinstitutterne men også forrenter indskud i Nationalbanken for blandt andet såvel penge- og realkreditinstitutterne som staten. Det gælder at renten på indskudsbeviser er den samme som på udlån (tidligere genkøbsforretninger) og at diskontoen er lig foliorenten. Så når diskontoen og foliorenten blev sat op med ½ procentpoi nt og renten på genkøbsforretninger (nu udlån) og indskudsbeviser blev sat op med 1 procentpoint den 18. september 1998 steg både bankens indlånsrenter og udlånsrenter. Dermed oplevede Nationalbanken såvel merrenteindtægter som merrenteudgifter.

Endvidere skal beregningen ses i sammenhæng med omkostningerne ved intervention og ved at have en likvid valutareserve, jf. spørgsmålet ovenfor.

Endelig er analysen partiel og tager ikke højde for den samfundsmæssige effekt af højere renter. I fald at banken måtte have oppebåret merrenteindtægter i slutningen af 1998 ville disse være modsvaret af ekstraudgifter hos pengeinstitutterne og/eller forbrugerne. Endvidere er effekten af højere renter, specielt i den lange ende af rentekurven, i form af lavere investeringer og produktion, af langt større betydning for samfundet som helhed".