Om der er behov for et nyt økonomisk indgreb.

Til økonomiministeren (3/7 200) af:

»Er det regeringens opfattelse, at der på baggrund af den nuværende økonomiske situation, er behov for et nyt økonomisk indgreb a la Pinsepakken?«

I Børsen den 28. juni 2000 er der en artikel om konjunktursituationen i Danmark: »Dansk økonomi på vej tilbage i topform«. Artiklen bygger på en Greens-undersøgelse af danske virksomheders vurdering af konjunktursituationen. Konklusionen på undersøgelsen er, at virksomhederne nu vurderer de økonomiske konjunkturer ligeså positivt, som i starten af 1998, hvor den kraftige økonomiske vækst som bekendt førte til Pinsepakke in dgrebet. F.eks. forventer 1/3 af industrivirksomhederne at øge beskæftigelsen i løbet af det kommende halve år.

Samtidig med at erhvervslivet forventer øget vækst i beskæftigelsen og dansk økonomi, er arbejdsmarkedet allerede i dag meget stramt, og dansk økonomi kører tæt på kapacitetsgrænsen. Det har bl.a. været udmeldingen fra en række bankøkonomer og Dansk Industri. Flere regioner og brancher rapporterer således om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Konsekvensen har da også været, at de danske lønstigni nger ligger en del over udlandets og faktisk har gjort det gennem de seneste år. Samtidig ligger den danske inflation i top i EU, og har været højere end ØMU'ens konvergenskriterier på det seneste.

De strukturelle forbedringer i Pinsepakken, der implementeres frem til og med 2002, har været medvirkende til, at der er sket den tilstræbte afdæmpning af væksten i dansk økonomi. Således blev væksten i BNP i faste priser i 1999 ifølge de seneste oplysninger 1,7 pct. mod 2,5 pct. i 1998 og 3,1 pct. i 1997.

BNP-væksten i 1999 har dermed været 0,2 procentpoint mindre end skønnet i juni 1998 ved Pinsepakkens fremlæggelse. Selv om huspriserne er højere end tidligere skønnet, har også væksten i det private forbrug i 1999 været lavere end skønnet i juni 1998: 0,6 pct. mod 1,6 pct.

De seneste nationalregnskabstal, for første kvartal 2000, viser, at væksten i efterspørgslen fortsat er behersket.

Væksten i eksporten i 1999 har været kraftigere end tidligere skønnet. Dermed er der i højere grad end ventet opnået den ønskede forskydning af vækstens sammensætning over mod eksport. Det har sammen med afdæmpningen af den indenlandske efterspørgsel ført til, at overskuddet på betalingsbalancen i 1999 blev større end ventet i juni 1998. Ifølge den seneste opgørelse var der således et overskud i 1999 p å 15,1 mia. kr. mod et skøn på 9,0 mia. kr. i juni 1998.

Genopretning af betalingsbalancen var et vigtigt motiv bag Pinsepakken.

Ledigheden er faldet mere end ventet og ligger nu på et meget lavt niveau. Således blev årsgennemsnittet for ledigheden i 1999 158.000 personer mod et skøn i juni 1998 på 180.000 personer. Faldet i ledigheden er taget af på det seneste, og der var en lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed fra april til maj 2000 (seneste tal).

Det har været en hovedbegrundelse for reformerne på arbejdsmarkedet at sænke det ledighedsniveau, der er foreneligt med samfundsøkonomisk balance. Meget tyder på, at det i høj grad er lykkedes. Lønstigningstakten er ifølge de seneste oplysninger taget af. Det skønnes, jf. Økonomisk Oversigt, maj 2000, at merlønstigningen i Danmark i forhold til udlandet vil blive reduceret til 0,4 procentpoint i 2001.

Det er vanskeligt generelt at måle kapacitetspresset. Den aftagende lønstigningstakt tyder umiddelbart på et reduceret kapacitetspres, og analyserne i Maj-oversigten peger ligeledes i retning af, at der er sket et vist fald i kapacitetspresset i 1999, således at det er mindre end i 1998 (s. 120).

Den "underliggende" stigningstakt i forbrugerpriserne - dvs. stigningen renset for ændringer i import- og energipriser mv. - er gået stærkt ned siden årsskiftet, hvilket bekræfter indtrykket af et aftagende kapacitetspres. Det skal dog bemærkes, at det som følge af en omlægning af beregningen af prisindeksene har været særlig usikkert at opgøre den underliggende prisstigningstakt siden årsskiftet.

Stigningen i de samlede forbrugerpriser har været tiltagende siden begyndelsen af 1999 i høj grad påvirket af udviklingen i oliepriserne og dollarkursen. Også de andre EU-lande har haft en forøgelse af forbrugerprissstigningen, men udviklingen har medført, at Danmark i januar og i maj 2000 overskred grænsen for konvergens med hensyn til inflationen.

Overskridelsen skal ses på baggrund af, at Danmark er længere fremme i konjunkturforløbet end de fleste andre EU-lande. Endvidere spiller tidsprofilen for forøgelserne af de grønne afgifter herhjemme en vis rolle.

Det må fortsat ventes, at Danmarks manglende opfyldelse af konvergenskriteriet for inflationen vil være midlertidig og ophøre i løbet af efteråret 2000, jf. Maj-oversigten s. 100-103.

På grundlag af ovenstående må det konkluderes, at de aktuelle udviklingstendenser for den danske økonomi ikke giver anledning til overvejelse af nye økonomiske indgreb. Udviklingen er som helhed på sporet i forhold til regeringens mellemfristede mål i henhold til Danmark 2005 og det opdaterede konvergensprogram fra december 1999.

Regeringen er fortsat i høj grad opmærksom på risikoen for kapacitetspres, flaskehalse og overophedning og overvåger nøje udviklingen i den danske økonomi ikke mindst med hensyn til lønstigningerne og inflationstakten. En ny konjunkturvurdering vil blive lagt frem i Økonomisk Oversigt, august 2000.