Om forandringer siden marts 1998, der har gjort, at Danmarks forbehold over for ØMU'en ønskes ophævet.

Til statsministeren (9/6 2000) af:

»På hvilke områder er der sket så store forandringer siden februar-marts 1998, at statsministeren nu mener, at Danmarks forbehold over for ØMU'en skal ophæves?«

Forud for folketingsvalget i marts 1998 deltog statsminister Poul Nyrup Rasmussen i et stort valgmøde i Sønderborg, hvor han over for de mange tilhørere garanterede, at han i den kommende valgperiode ikke ville søge at ophæve de danske forbehold over for EU. Dette løfte har statsministeren brudt med lovforslag L 288 (om at Danmark ophæver ØMU-forbeholdet og udskifter kronen med euroen) og udskrivningen af en folkeafstemning herom den 28. september 2000.

Danmark mister mere indflydelse end vi kunne forudse tilbage i marts 1998. Vi mister indflydelse på områder, som er mærkesager for Danmark: Vækst og beskæftigelse. Derfor skal vi have folkeafstemning.

Derudover blev euroen en realitet den 1. januar 1999, og den har fået en meget bredere deltagelse af lande, end de fleste forudså i 1998. Med Grækenlands deltagelse pr. 1. januar 2001 vil i alt 12 EU-lande deltage i euroen.

Eurosamarbejdets udvikling siden indførelsen af euroen den 1. januar 1999 har været positiv. Inflationen er fortsat lav, og historisk lave pengemarkedsrenter og faldende realrenter har understøttet den økonomiske fremgang. Den økonomiske vækst ventes i år at nå op på 3,4% i euro-området.

For dansk økonomi vil euroen betyde en større tryghed, fordi valutaspekulation dermed ikke er mulig. Vi bør ikke overlade det til markedskræfterne alene at bestemme rammerne for dansk økonomi. Så sent som i efteråret 1998 så vi, at der kan komme perioder med spekulation mod den danske krone. Årsagen var den finansielle krise i Asien, som ramte Danmark væsentligt hårdere end eurolandene. Det kan ikke udelukkes, at vi oplever endnu st&os lash;rre kriser i fremtiden.

I begyndelsen af 1998 var der ingen, der kunne forudse udviklingen i Euro-11, som har betydet, at der nu drøftes spørgsmål som f.eks. vækst og beskæftigelse, som er danske mærkesager, alene blandt eurolandene. Det har reduceret vores indflydelse på det økonomisk-politiske samarbejde.

Hertil kommer, at forhandlingerne om udvidelsen med de central- og østeuropæiske lande er godt i gang. De central- og østeuropæiske lande vil gerne deltage i EU og i euroen. Danmark risikerer dermed også at blive mere marginaliseret i det økonomisk-politiske samarbejde i takt med, at flere og flere lande kommer med i EU og euroen.