Om Nationalbankens indtjening på støtteopkøb, tilbagekøb og renteforhøjelse i forbindelse med valutauroen i 1993 og 1998.

Til økonomiministeren (25/5 2000) af:

»Vil ministeren oplyse hvor meget Danmarks Nationalbank samlet set tjente på støtteopkøb, tilbagekøb og renteforhøjelse i forbindelse med valutauroen i 1993 og 1998?«

Økonomiministeren har i sit svar på spørgsmål nr. S 2609 kun forholdt sig til problemstillingen om gevinst/tab i forbindelse med valutakriser generelt. Det var imidlertid ikke dét, spørgsmålet gik på. Spørgsmålet gik derimod specifikt på valutauroen i 1993 og 1998, hvorfor det er muligt at foretage en præcis opgørelse af gevinsterne. Det er baggrunden for at genfremsætte spørgsmålet.

Spørgsmålet er en genfremsættelse af spørgsmål S 2609 som jeg besvarede den 23. maj 2000. Begrundelsen for genfremsættelsen af spørgsmålet er, at det tidligere svar kun forholdt sig til problemstillingen om gevinst/tab i forbindelse med valutakriser generelt og ikke indeholdt en præcis opgørelse af gevinsterne i forbindelse med valutauroen i 1993 og 1998.

Som tidligere anført er det ikke muligt at se isoleret på enkelte valutakriser og vurdere eventuelle indtægter herved. Dette gælder også valutauroen i 1993 og 1998.

For at kunne forsvare den danske krone, har Nationalbanken behov for at have valutareserver til rådighed. Nationalbanken har derfor en løbende omkostning, der svarer til forskellen mellem ydelsen på finansieringen af valutareserverne og afkastet af placeringen af valutareserverne. Omkostningerne afhænger blandt andet af, hvor store valutareserver, der er nødvendige, og hvor tit der opstår valutakriser.

Det giver derfor ikke mening at se isoleret på indtægter fra valutakriser uden at tage hensyn til omkostningerne ved at opretholde en tilstrækkelig stor valutareserve. Situationen kan sammenlignes med, at man som privatperson låner penge i banken for altid at have et vist overskud på sin lønkonto. Her ville det heller ikke give mening at opgøre renteindtægterne, som det lånte beløb medfører på lønkontoen, uden at tage hens yn til de renteudgifter, der skal betales på lånet.

Ved dansk deltagelse i euroen vil Nationalbanken i øvrigt ikke have behov for så stor en valutareserve som i dag, jf. "Danmark og euroen" side 133. Dette indebærer en samfundsmæssig gevinst, der tilfalder staten. Ved udgangen af marts 2000 var valutareserven ca. 140 mia. kr. Danmarks Nationalbank skal ved eurodeltagelse stille valutareserver i form af guld, dollar og yen til rådighed for ECB på i alt op til 12 mia. kr. Herudover har Nationalbanken behov for selv at ha ve en valutareserve af en vis størrelse.