Om Grækenland som euroland fra 1. januar 2001.

1) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Finder ministeren det seriøst og gavnligt for euroens troværdighed, at Grækenland nu bydes velkommen som euroland fra 1. januar 2001, mens Sverige må vente i mindst 2 år, før EU vil erklære svenskerne for egnede til euroen?«

Skriftlig begrundelse

Trods en offentlig gæld på over 100 pct. af BNP og en inflation, som er kunstigt og midlertidigt nedbragt, har EU-Kommissionen nu godkendt Grækenland som værdig til at indtræde i euroen fra 1. januar 2001, altså om mindre end
8 måneder. Såvel EU-Kommissionen som Den Europæiske Centralbank har erklæret, at Grækenland opfylder adgangskravene til euroen. Et af kravene er en offentlig gæld på højst 60 pct. af BNP. Grækenlands offentlige gæld er imidlertid på over 100 pct. af BNP, og den falder næsten ikke. Hertil kommer, at Grækenland i januar opskrev sin valuta i forhold til euroen, hvilket i en periode fører til mindre inflation i Grækenland. Grækerne har også sænket momsen, hvilket på samme vis kunstigt og midlertidigt sænker prisstigningstakten. I kraft af disse kunstgreb er det lykkedes for Grækenland at få sin inflation (midlertidigt) ned og i overensstemmelse med eurobetingelserne, og det har EU nu accepteret. (Den Europæiske Centralbank har bag kulisserne søgt at få græsk tilslutning til euroen udskudt, men altså forgæves). Samtidig med beslutningen om at optage Grækenland som det 12. euroland, har euroens kurs slået nye bundrekorder. Samtidig med ros og grønt lys til Grækenland giver EU-Kommissionen en reprimande til Sverige, fordi landet ikke endnu har tilsluttet sig ERM II-aftalen. Først når Sverige har været tilsluttet denne aftale i 2 år, kan landet blive euromedlem. Med andre ord: EU giver grønt lys for et politisk og økonomisk ustabilt land som Grækenland til at indtræde i euroen, mens et rigt og økonomisk stærkt land som Sverige må vente mindst 2 år. Det virker mildt sagt ikke seriøst, og sådanne beslutninger er selvfølgelig medvirkende til at undergrave den i forvejen vaklende tillid til euroen. Hvad der sker, når tyskerne opdager, at de har fået fælles pengevæsen og økonomisk skæbnefællesskab med de politisk og økonomisk ustabile middelhavslande, men ikke med de stabile og velordnede skandinaviske lande, vil fremtiden vise.

Frank Dahlgaard (UP):
Det er jo kendt gennem medierne, at Grækenland har søgt om og
i hvert fald i første omgang af EU-systemet fået grønt lys for at tilslutte sig euroen, den fælles europæiske valuta, som er ude i store vanskeligheder og har en lav kurs. Samtidig har man tilkendegivet over for Sverige, som jo grundlæggende er et stærkt og stabilt land, at det ikke kan komme med i euroen, hvis det skulle ønske det, de første 2 år, for det opfylder ikke betingelserne. Det er baggrunden for spørgsmålet, om ministeren finder, at det er seriøst og troværdigt, at man nu vil optage Grækenland i euroen, men ikke Sverige.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg vil lige indledningsvis bemærke, at spørgsmålet om optagelse af Grækenland først behandles på økofinrådsmødet i juni måned i år.
Når det er sagt, skal det tilføjes, at Grækenland ganske rigtigt opfylder alle konvergenskriterierne for deltagelse i den fælles valuta, og at vi derfor forventer, at Grækenland bliver optaget i den fælles valuta.
Så spørger hr. Frank Dahlgaard, om det er gavnligt for euroens troværdighed, og sammenligner med Sverige. Mit svar er: Det er aldeles troværdigt, nemlig at eurosamarbejdet følger de regler, der er vedtaget, som er skrevet i Traktaten, og som er ratificeret af alle medlemslandene.
Formålet med det, vi kalder konvergenskriterierne, de økonomiske mål, er jo at sikre, at de lande, der optages i euroen, har opnået en tilstrækkelig grad af økonomisk stabilitet, og det er bl.a. derfor, der er tale om en hel række kriterier og ikke kun et enkelt krav.
Så vil jeg godt nævne med hensyn til Grækenland, at i starten af 1990'erne var inflationen på 20 pct., den lange rente lå på et højt niveau og budgetunderskuddet lå vedvarende på mellem 10 og 15 pct. af det græske bruttonationalprodukt. I dag er inflationen kommet ned på 2,5 pct., det lange rentespænd til Tyskland er på mindre end 1 pct. - og det er markedet, der har bestemt den rente, og det viser tilliden til den græske økonomi og den græske økonomiske udvikling - og budgetunderskuddet var i 1999 på under 2 pct.
Jeg synes, Grækenland har gjort en fantastisk flot indsats. Der er ikke noget, der kan sige, at Grækenland snyder på vægten eller lignende, som hr. Frank Dahlgaard plejer at sige det. Fakta er, at Grækenland har klaret sig bedre, end hr. Frank Dahlgaard ønskede eller i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Det burde give stof til eftertanke i stedet for blot at give endnu en anledning til at lufte sine fordomme mod lande i Sydeuropa.

Frank Dahlgaard (UP):
Ministeren tager helt fejl. Der er slet ikke tale om at lufte fordomme; der er tale om kolde økonomiske og politiske kendsgerninger, og jeg må i tillæg stille nogle spørgsmål til ministeren.
For det første: Hørte jeg rigtigt, at ministeren sagde, det er seriøst, at Grækenland kan komme med i euroen her om 8-9 måneder? Og jeg kan forstå, at ministeren er med til at sige ved mødet i Portugal i sommer, at det er i orden, at Grækenland kan komme ind, men det kan Sverige ikke; dér skal der gå mindst 2 år, og det skal være knyttet til valutasystemet, og den slags. Hørte jeg rigtigt, at Grækenland er det stærke, stabile, troværdige land, mens Sverige ikke er det? Mener ministeren virkelig det? Det var det første.
Det andet er, at ministeren ved jo godt - det er et spørgsmål - at Grækenlands offentlige gæld er på over 100 pct. af nationalproduktet. Grænsen i ØMU-systemet er 60 pct. Den er altså langt højere. For det andet: Ministeren ved jo godt, at Grækenland opskrev, revaluerede, sine drakmer i januar i forhold til euroen. Sådan noget giver i en overgangsfase lavere prisstigninger, så man kan opfylde kravet om lave prisstigninger. Er det ikke rigtigt?
Og for det tredje: Er det ikke også rigtigt, at grækerne har sænket deres indirekte afgifter og momsen, hvilket jo også giver lavere priser og lavere inflation i en overgangsfase, og at det er ud fra disse kunstige og midlertidige greb, man kan opfylde nogle af kriterierne? Og så accepterer man det bare fra EU's side og tilsyneladende også fra ministerens side, som jo - og det er det sidste spørgsmål i denne omgang - skal være medbestemmende. Selv om vi ikke er med i euroen, er vi vel med til at bestemme, om man opfylder kriterierne. Og så vil ministeren, kan jeg forstå, lukke Grækenland ind i euroklubben.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Det er korrekt, at Grækenland forventes at kunne være med fra den 1. januar 2001, og at Sverige ikke forventes at være med. Sverige opfylder ganske enkelt ikke alle fem kriterier, som de er beskrevet i Traktaten. Det gør Grækenland derimod, og Grækenland har derfor anmodet efter reglerne og procedurerne om at blive optaget. Den procedure er gået i gang, og jeg forventer også, at Grækenland kommer med.
Det er korrekt, at Grækenlands gæld er på over 100 pct. Det er der en række andre landes der også er, men jeg vil gerne minde hr. Frank Dahlgaard om, at i kravene med hensyn til konvergenskriterierne står der netop om gældsafsnittet, at man skal være på vej til referencerammen på de 60 pct.
Det er også korrekt, at drakmen er revalueret i januar. Det er ikke gjort af Grækenland alene. Det er gjort i en vurdering sammen med Den Europæiske Centralbank og de 11 eurolande, og hr. Frank Dahlgaard ved fra tidligere onsdagsspørgsmål, at det er måden at gøre det på, hvis man mener, det er det relevante for den pågældende valutas centralkurs.
Det er også korrekt, at Grækenland har sænket momsen, og at det kan bidrage til en lavere inflation. Jeg ved ikke, hvorfra hr. Frank Dahlgaard har, at det er midlertidigt, men der er ikke noget illegalt i det.
Og det er også fuldstændig korrekt, at Danmark deltager
i behandlingen af ansøgningerne til medlemskab af euroen, og at Danmark følger de regler, der er fastsat i Traktaten. Det er jo det, der er hele ideen med det europæiske samarbejde, vil jeg gerne understrege over for hr. Frank Dahlgaard: at der er et regelsæt, og det regelsæt er traktaktfæstet, og det er ratificeret i alle medlemslandene, og derfor har vi fået et Europa. Og det er det, der er helt utroligt, fantastisk, vigtigt, godt: at også danskerne er klar over, at vi har et regelsæt for, hvordan man træffer beslutninger. Det er på lige fod. Alle lande har samme muligheder for at påvirke, nøjagtig som partierne har mulighed for at påvirke beslutningerne i Folketinget. Det er en demokratisering af Europa, og dermed har vi afskaffet, at det er de største lande, der bestemmer alting alene.

Frank Dahlgaard (UP):
Ja tak! Jeg kan forstå, at ministeren bekræftede, at Grækenland er seriøst velkomment i euroklubben og opfylder alle kravene, mens Sverige ikke gør det; det skal i hvert fald holdes ude 2 år til, hvis ellers det vil ind, men der er jo ikke noget, der tyder på, at det vil det sådan lige med det samme.
Kan ministeren bekræfte, at der var vild jubel i Athen, da Europa-Kommissionen og nølende Den Europæiske Centralbank gik med til at indstille til topmødet i juni, at Grækenland skal med, vild jubel og glædesscener i Athen, men ikke i Berlin eller Bonn, ikke i Tyskland? Kan ministeren bekræfte, at medlemmet af den tyske forbundsbanks råd, Hans Reckers, i sidste uge opfordrede Grækenland til at vente med at søge, fordi det ikke var troværdigt og gavnligt for euroens kurs og værdi, at der kom et land som Grækenland ind nu, altså at der kom flere middelhavslande ind, som havde, skal vi sige botaniseret lidt med konvergenskravet?

Keld Albrechtsen (EL):
Én ting er, at ministeren af politiske grunde synes, at der skal flere lande ind i Euroland, men ministeren erkender jo selv - jeg vil da godt høre, om jeg har forstået svarene rigtigt - at der altså har været en opskrivning af den græske valuta, drakmen, og der har også i de nedsættelser af afgifterne ved hjælp af sådanne midlertidige kunstgreb været nogle midler til at forsøge på at holde inflationen officielt nede i retning af, hvad der kræves af Centralbanken.
Det betyder jo - og det vil jeg godt bede ministeren bekræfte - at der efterfølgende står et problem for den græske regering. Den skal for så at kunne overholde euroreglerne i gang med en masse nedskæringer efterfølgende, for så kommer regningen jo.
Derfor vil jeg da opfordre ministeren til at besvare hr. Frank Dahlgaards spørgsmål, som jo er, om det kan være medvirkende til at styrke euroens troværdighed. Det tror jeg ikke. Jeg tror, det kan være medvirkende til at sende eurokursen endnu længere ned. Men jeg forstår ikke helt ministerens forklaring; den hænger ikke sammen.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Grækenland er et seriøst og fuldgyldigt medlem af Det Europæiske Fællesskab og inde under de samme regler, som alle andre lande er. Sverige er ligeledes inde under de samme regler. Det, der skaber tryghed og troværdighed, er, at de regler overholdes. Sverige har i øvrigt ikke søgt om at blive medlem af den fælles valuta. Det er helt ude af spørgsmålet, så der er ingen mening i at stille Grækenland op mod Sverige.
Jeg kan ikke bekræfte, om der var glædesscener i Berlin eller ej. Jeg forstår udmærket glædesscenerne i Athen, for grækerne har sammen med deres folkevalgte politikere arbejdet for at være med i den fælles valuta, så jeg glæder mig også sammen med dem over, at det er lykkedes.
Jeg kan ikke bekræfte, at der er tyske bankfolk, der har ytret et eller andet om Grækenland; det har jeg ikke fulgt med i. Det, jeg gerne vil understrege, er, at man kan være fuldstændig tryg ved, uanset om man er dansker eller græker eller en anden nationalitet inden for det europæiske samarbejde, at Traktaten gælder, når den er ratificeret, og at reglerne bliver overholdt. Og det er fantastisk vigtigt; alt andet ville være utænkeligt.
Til hr. Keld Albrechtsen: Jeg kender ikke til, at det er en midlertidig nedsættelse af afgifterne i Grækenland, så det må jeg afvise. Jeg kender heller ikke til, at Den Europæiske Centralbank har krævet en bestemt inflation af den græske regering. Det passer ikke. Inflationskriteriet er fastsat i Traktaten og har ikke noget med Den Europæiske Centralbank at gøre; det er ikke noget, den bestemmer over.
Jeg kan heller ikke bekræfte, at den græske regering skal skære ned, men jeg kan bekræfte, at Danmark lykønsker Grækenland med dets medlemskab af den fælles valuta og med, at det er lykkedes for det at skabe det bedst tænkelige grundlag for stigende beskæftigelse og bedre sociale vilkår og større vækst i Grækenland. Det lykønsker jeg grækerne med. Det burde Enhedslisten også gøre.

Frank Dahlgaard (UP):
Jeg må spørge ministeren, om ministeren er forundret over, at grækerne er glade for det, for det er klart, at nu knytter de sig til centraleuropæisk og tysk økonomisk ansvarlighed. Men hvis Danmark skal med - og det ønsker ministeren jo - kan ministeren så bekræfte, at så får Danmark ikke bare fælles penge med Tyskland og Holland, de lande, der er med nu, men også med Grækenland og med tiden med alle de østeuropæiske lande, der jo også skal med, og med tiden også med Tyrkiet, som det seriøse EU har inviteret med? Dette asiatiske land, stort set asiatiske land, skal med i EU og derfor også med i ØMU'en, og derfor får Danmark også fælles pengevæsen og økonomi med Tyrkiet med tiden - er det ikke korrekt forstået?
- et naboland til Grækenland, men altså på den asiatiske side
i Det Europæiske Fællesskab. Er det seriøst? Og så helt konkret: Vil ministeren til juni i Portugal være med til på Danmarks vegne at give grønt lys for, at Grækenland kan komme med ind i euroen? Og mener ministeren, at det styrker euroen?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Det er fuldstændig korrekt, som hr. Frank Dahlgaard beskriver det, at de lande, der er med i den fælles valuta, i givet fald vil dele pengepolitik med Danmark, hvis Danmark kommer med i den fælles valuta, ligesom de deler fælles pengepolitik med Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Holland, Belgien osv. osv. Så det er korrekt.
Jeg skal måske understrege over for hr. Frank Dahlgaard, at i vore dage er, i modsætning til for 30, 40, 50 år siden, de økonomiske relationer, de økonomiske forhold, grænseoverskridende, ligesom miljøet er grænseoverskridende. Vi er bundet økonomisk sammen med Europa, fordi vi handler så meget med hinanden, hvilket er grundlaget for stigende vækst, stigende beskæftigelse.
Danmark er jo et stjerneeksempel på, hvad der bliver resultatet af at føre den politik, som alle eurolandene skal føre. Tænk hvis hele Europa når til at have høj beskæftigelse, overskud på betalingsbalancen, overskud på de offentlige budgetter, sådan som Danmark har! Hvad har hr. Frank Dahlgaard egentlig imod det?
Det er det, det hele går ud på. Det er hele ideen. Vi holder sammen, der er fred i Europa, vi skaber et fællesskab, det bedste grundlag for vores velfærdssamfund i Europa.

Frank Dahlgaard (UP):
Nu blev det jo vendt lidt rundt på det, da det var mig, der fik et spørgsmål.
Ministeren sagde jo, at Danmark er et stjerneeksempel, og så må man tilføje, at vi har vores egen krone, vi har vores eget folkestyre, vi har vores egen økonomi endnu, og at vi selv har skaffet overskud på betalingsbalancen, overskud på de offentlige finanser, den laveste arbejdsløshed i 25 år, en af de laveste arbejdsløshedsprocenter i Europa og langt, langt lavere end i Euroland, en lav inflation, politisk, social og økonomisk stabilitet.
Det danske folkestyre har selv klaret det, så hvorfor i al verden skal det med ind under euroen? Hvorfor i alverden skal vi have fælles penge med bl.a. Grækenland og de østeuropæiske lande med den usikkerhed og ustabilitet, det giver? Hvorfor gå med ind i et skæbnefællesskab, hvor vi ikke selv mere har styr på vores egen økonomi?
Kan ministeren bekræfte, at man udmærket kan have et tæt og venskabeligt og godt forhold til andre lande økonomisk og politisk uden at skulle have fælles penge og fælles alt muligt andet? Vi skal jo ikke have fælles penge med nordmændene, og vi elsker dem jo, og de elsker os. Så hvad er problemet?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg kan bekræfte, at Danmark har sin egen krone endnu og sit eget Folketing og selv har skabt overskud, høj beskæftigelse etc. Jeg kan bekræfte, at det har Danmark gjort ved at føre den politik, som hører til en fastkurspolitik. Vi har øvet os på at være med i den fælles valuta siden 1982.
Derfor er vores erfaringer et utrolig godt billede på, hvad den fælles valuta kan skabe af grundlag for høj beskæftigelse og gode økonomiske og sociale vilkår i hele Europa. Det har Danmark ikke gjort alene. Det har Danmark gjort på grund af det økonomiske samarbejde i EU, på grund af vores handelssamarbejde med EU.
Danmark kan ikke gøre den slags ting alene. Vores økonomi er vævet sammen med de andre landes, og det, der er ideen, er, at vi skaber et Europa med stabilitet, med fred, med samarbejde, med lige rettigheder for alle selvstændige, suveræne, stater, der er med i det fællesskab og med i den fælles valuta.
Det synes jeg er en fantastisk flot idé: fred i Europa og de bedste muligheder for at løse de fælles problemer, de bedste svar på globalisering og andre ting, der har forandret vores vilkår. De svar har hr. Frank Dahlgaard ikke leveret på noget tidspunkt.

Hermed sluttede spørgsmålet.