Om et forslag om, at Grækenland ikke indtil videre optages som euromedlem, fordi landet reelt ikke opfylder Maastrichtkriterierne.
Til økonomiministeren (4/5 2000) af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Er det korrekt, at medlem af den tyske Bundesbanks direktion Hans Reckers i lyset af den faldende eurokurs har foreslået, at Grækenland indtil videre ikke optages som euromedlem, fordi landet reelt ikke opfylder Maastrichtkriterierne?«
Svar (18/5 2000)
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg er bekendt med, at Hans Reckers, rådsmedlem i den tyske Bundesbank, er blevet citeret i dagspressen for, at Grækenland ikke reelt opfylder konvergenskriterierne til budgetunderskud og inflation.
Tabel 1. Græsk konvergens, 1996-2002
|
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
20001 |
20011 |
20021 | |
|
Inflation, pct. |
7,9 |
5,4 |
4,5 |
2,6 |
ca.2 |
ca.2 |
ca.2 |
|
Off. saldo, pct. af BNP |
-7,5 |
-3,9 |
-2,4 |
-1,6 |
-1,2 |
-0,2 |
0,2 |
|
Off. gæld, pct. af BNP |
112,2 |
109,4 |
106,5 |
104,2 |
103,3 |
99,5 |
98,0 |
|
Kapitalmarkedsrente2 |
14,0 |
9,3 |
8,5 |
6,3 |
6,0 |
5,6 |
5,6 |
1. Tal for 2000-2002 er fra Europa-Kommissionens konvergens program for Grækenland. Inflationsmålsætningen i 2000-2002 er angivet til omkring 2 pct., hvorfor et mere præcist tal ikke er anført.
2. Kapitalmarkedsrenten er renten på 10-årige statsobligationer.
Kilde: Europa-Kommissionen og Danmarks Statistik
Den græske økonomi er blevet betydeligt mere konvergent i de senere år, hvilket er en udvikling som forventes at fortsætte, jf. tabel 1.
De offentlige budgetunderskud er blevet nedbragt væsentligt, hvilket også har haft en positiv virkning på den offentlige gældsætning. Grækenland blev derfor i 1999 taget af listen over lande med "uforholdsmæssigt store budgetunderskud".
Inflationen er faldet voldsomt fra over 20 pct. i 1990 til 2,6 i 1999. Grækenlands inflation svarede derfor til konvergenskravet i 1999, hvorfor inflationen nu ligger på et niveau, der må betragtes som foreneligt med prisstabilitet.
Den græske drakme har deltaget i valutakursmekanismen i Det Europæiske Monetære System (EMS) siden 16. marts 1998 og indtrådte i ERM-II ved starten af tredje fase af ØMU i 1999. Drakmens centralkurs over for euro blev revalueret med 3,5 pct. i januar 2000.
Udviklingen i de lange græske obligationsrenter har været meget positiv. Renten er faldet fra 14 pct. i 1996 til godt 6 pct. i 1999, hvorved renten er kommet under referenceværdien.