Om, hvilken betydning euroens fald har for europæisk og dansk økonomi.

Til økonomiministeren (2/5 2000) af:

»Hvilken betydning har euroens fald for europæisk og dansk økonomi (udenrigshandel, udvikling i BNP, arbejdsløshed, priser)?«

Siden den 1. januar 1999 er den amerikanske dollar (USD) steget med over 20 pct. over for euroen. I Økonomisk Oversigt, maj 2000 antages det, at kursen i 2000 i gennemsnit ligger godt 10 pct. over gennemsnittet i 1999.

Da euroområdet udgør en stor og forholdsvis lukket økonomi er virkningerne beskedne. Effekten vil kvalitativt være, at nettoeksporten vil stige, betalingsbalancen på sigt forbedres, den økonomiske vækst forøges, ledigheden vil falde og inflationen vil stige. Størrelsen af disse effekter vil imidlertid være forskellig fra land til land. De lande, der har en større samhandel med lande, hvis valuta apprecierer over for euroen, vil oplev e den største effekt.

Den økonomiske vækst i euroområdet i andet halvår af 1999 blev stærkere end forventet og bidrog til en samlet vækstrate for 1999 på 2,3 pct. For 2000 er der ifølge Økonomisk Oversigt, maj 2000 udsigt til en endnu højere vækstrate på 3,4 pct. En af årsagerne til den stærkere økonomiske vækst i andet halvår af 1999 var netop forøget eksport. De forbedrede økonomiske udsigter skal blandt andet ses i lyset af fortsat gode udsigter for euroområdets eksport, der dels har nydt godt af deprecieringen af euro i forhold til dollar og yen, dels er styrket som følge af væksten i USA og den tiltagende vækst i store dele af Sydøstasien.

Den højere økonomiske vækst i euroområdet betyder, at ledigheden falder. I Økonomisk Oversigt maj 2000 ventes ledigheden i euroområdet således at falde fra 10 pct. i 1999 til 9,2 pct. i 2000.

Den hidtidige forholdsvis store appreciering af dollaren forventes ikke at ville true prisstabiliteten i euroområdet. Den aktuelle inflation i euroområdet synes primært at være påvirket af olieprisstigningerne igennem 1999 og begyndelsen af 2000, og dette vurderes at være et forbigående fænomen.

En simpel analyse foretaget i Økonomisk Oversigt maj 2000 indikerer, at kerneinflationen, som er inflationen eksklusive energi mv., kan stige fra 1,2 pct. i april til 1,5 pct. ved udgangen af 2000. Der er en del usikkerhed forbundet med denne simple fremskrivning, men en kerneinflation på 1,5 pct. ligger under de 2 pct., der er den øvre grænse i ECB's mellemsigtede mål for prisudviklingen. Det lave gennemslag til inflationen kan dels forklares ved euroområdets st&osl ash;rrelse, og dels ved en stor udbredelse af lokal prisfastsættelse ("pricing to market"). Empiriske undersøgelser antyder, at "pricing to market" kan være særlig udbredt i store, prisstabile økonomier. Gennemslaget til inflationen kan dog antageligt være større, hvis den højere dollarkurs forventes at være vedvarende.

Vurderet på baggrund af beregninger på Multimod (IMF{{PU2}}s verdens-model, der anvendes i Økonomiministeriet) øges BNP-væksten i eurolandene med ¾ til 1 pct.point i 2000, og inflationen øges med ca. ¾ pct.point. (OECD{{PU2}}s model Interlink giver, at væksten øges ¼ pct.point mindre end ovenfor).

Den danske økonomi påvirkes naturligvis også af disse effekter, og retningen af effekterne vil være den samme som for den europæiske økonomi generelt.

Baseret på dette viser en beregning på ADAM, at BNP-væksten i Danmark øges med ½ pct. i 2000, jf. nedenstående tabel.