Om euroens fald, der har gjort det dyrere at være turist.

2) Til statsministeren af:
Kristian Thulesen Dahl (DF):
»Vil statsministeren bekræfte, at det som følge af euroens fald er blevet dyrere for borgerne i Euroland og Danmark at være turister i USA, Storbritannien, Japan, Korea, Sverige, Norge, Island, Letland, Litauen, Egypten, Marokko, Canada, Australien, New Zealand, Sydafrika, Hongkong, Indien, Israel, Kina, Kuwait, Malaysia, Mexico, Pakistan, Filippinerne, Saudi-Arabien, Singapore, Taiwan, Thailand, Uganda, Cuba og Argentina?«

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Spørgsmål nr. 2 og 3 burde måske have været i en anden rækkefølge, men nu er det, som det er på dagsordenen.
Baggrunden for spørgsmålet her er naturligvis, at der jo ikke går en eneste dag, og det gør der sandsynligvis ikke indtil den 28. september, uden at regeringen hele tiden forsøger at finde nogle fordele og forklare befolkningen de fordele, der er ved den fælles valuta, enhedsvalutaen, eller hvad vi skal kalde den: euroen.
Men der er jo også nogle ulemper ved euroen og specielt ved det kolossale fald, euroen har præsteret over for en lang række andre valutaer. Bl.a. bliver en effekt af euroens fald, at det bliver dyrere for borgerne i Euroland - og dermed også Danmark, fordi Danmark følger Euroland - at være turister i en lang række lande.
Derfor vil jeg bare gerne sige til statsministeren, at når statsministeren ikke selv kan se ulemper ved euroen, så vil jeg gerne være behjælpelig med, at statsministeren kan finde ulemper, og derfor har jeg bedt statsministeren bekræfte det, som er nævnt i spørgsmål nr. 2.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg ved, at spørgeren har stillet det samme spørgsmål til økonomiministeren, som har givet en omhyggelig redegørelse for valutakursændringerne i alle de lande, spørgeren har henvist til. Jeg er derfor i den lykkelige situation, at jeg kan henvise til økonomiministeren, der jo med stor ildhu og kompetence har svaret på spørgsmålet.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg ved ikke, om statsministeren er blevet forkert orienteret af sine embedsmænd, for jeg mindes nu ikke, at jeg har stillet dette spørgsmål til økonomiministeren. Så måske statsministeren vil fortælle, hvilket spørgsmål det i givet fald er. Og hvis statsministeren så også kunne fortælle, hvad svaret var på spørgsmålet, ville det jo blive endnu bedre, for det er jo det, jeg i al enkelhed beder om her.

Frank Dahlgaard (UP):
Statsministeren har bakket sin økonomiminister op - jeg tror, det er halvanden måned siden - i en udtalelse om, at euroen er en fantastisk succes. Det er så halvanden måned siden. Siden er euroen faldet betydeligt og kraftigt. Derfor vil jeg spørge statsministeren, om det stadig væk er hans og regeringens opfattelse, at euroen er en fantastisk succes?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg kan sige til hr. Frank Dahlgaard, at det mener jeg den er. For hr. Frank Dahlgaard tager helt fejl, når han prøver at definere den fælles valutas succes ved svingende valutakurser i forhold til dollaren eller i forhold til andre internationale valutaer. Den fælles valutas forløber, den tyske D-mark, har f.eks. også igennem historien været i situationer, der ligner det, vi kender lige nu.
Skulle det så være sådan, at hver gang den fælles valuta fik en stærkere kursfremgang, var det en succes? Skulle vi alene definere det i forhold til valutakurssvingninger? Nej, det kan vi selvfølgelig ikke.
Det, der er meningen med den fælles valuta, er at sikre grundlaget for en stabil økonomisk og beskæftigelsesmæssig fremgang, og det har den fælles valuta gjort. Under stabile inflationsvilkår har vi set en god, stabil økonomisk og beskæftigelsesmæssig fremgang i Europa. Det er dér, vi skal måle succesen, og det er dér, vi kan sige: Se så, det kunne nytte, det er rigtigt.
Dertil kommer så noget andet: Den fælles valuta sikrer dem, der er indenfor, mod international spekulation på en måde, der rammer borgerne i de enkelte lande. Det er den bedste beskyttelse, et lille land som Danmark kan få i en international verden, hvor den ansigtsløse, grænseoverskridende børsspekulation kan ryste selv små samfund.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Altså hvordan i alverden skal vi få svar fra statsministeren? Når vi indgår i en diskussion, får vi ofte her i spørgetiden at vide: Stil det konkret som et skriftligt spørgsmål, så skal jeg svare på det i onsdagsspørgetiden.
Nu er det så stillet som et konkret spørgsmål i spørgetiden. Kan vi så få svar på det? Overhovedet ikke. Der er endnu ikke givet svar på spørgsmål nr. S 2458, som er stillet til besvarelse her i dag. Må jeg godt henlede opmærksomheden på det?
Så har jeg fået at vide, at jeg har fået svaret fra økonomiministeren. Må jeg spørge statsministeren: I hvilket svar har jeg fået det? Hvad er det for noget sludder? Kan statsministeren nævne nummeret på det, og hvad svaret så i givet fald er? For jeg står dybt undrende over for, at jeg har stillet det her spørgsmål og fået svar fra økonomiministeren.
Og så må det da være muligt for statsministeren at svare bekræftende på, at det som følge af euroens frie fald over for stort set alle valutaer i denne verden, måske med undtagelse af rublen, er blevet dyrere for danskere, hvor kronen er trukket med ned i faldet, at rejse i alle de lande, som ikke er eurolande.
Kan ministeren ikke bekræfte det?

Frank Dahlgaard (UP):
Ja, jeg er forundret over, at statsministeren taler om euroen som et værn mod valutaspekulation, når euroen netop er ude i en spekulation, hvor ingen rigtig vil købe i samme omfang, som der er euro, og kursen derfor falder.
Kan statsministeren bekræfte, at man i det tyske politiske system og i Bundesbank, denne filial af Den Europæiske Centralbank, er dybt bekymret over udviklingen? Kan statsministeren bekræfte, at den tidligere tyske kansler, Helmut Kohl, lovede det tyske folk, at euroen ville være en lige så stabil og stærk valuta som D-marken, og at der nu er en voksende mistillid i Tyskland, Eurolands kerneland, over for den nye valuta, og at euroen derfor formentlig er ude i sin skæbnekamp i disse timer og disse uger?
Er det ikke sådan, at det er euroen, der er havnet i en valutaspekulation, og at vi har mulighed for at frigøre kronen derfra, hvis vi ønsker det?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Til hr. Frank Dahlgaard kan jeg sige, at det kan jeg ikke bekræfte. Jeg har ikke kendskab til de bekymringer, hr. Frank Dahlgaard giver udtryk for. Jeg vil da ikke afvise, at hr. Frank Dahlgaard kan finde et avisklip her og dér i en tysk avis. Det kan vi jo alle sammen. Det anser jeg ikke for at være seriøs argumentation.
Det, jeg derimod kan sige, er, at Spanien, Portugal, Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Holland, Luxembourg og alle de lande, der er tilknyttet den fælles valuta, i de her år oplever et langt mere stabilt grundlag for at føre deres egen finanspolitik, fordi de er beskyttede i fællesskabet, og fordi de ved, at de andre lande også er besluttede på at føre den samme ansvarlige, stabile politik, der sikrer gode nye job.
Og til hr. Thulesen Dahl kun ganske kort: Det er klart, at når en valuta går ned i kurs i forhold til det land, man besøger, så bliver det dyrere, og går den op i kurs, så bliver det billigere. I øvrigt er det billigt at rejse i en lang række asiatiske lande nu om stunder. Så man kan ikke slutte noget som helst ud af det, vil jeg sige til hr. Thulesen Dahl, medmindre man har det formål ved at stille spørgsmålet på en ganske bestemt måde at give befolkningen et forkert indtryk af, hvordan billedet af den fælles valuta er, og det vil jeg som sagt i de kommende 4½-5 måneder gøre mit til at hr. Thulesen Dahl ikke får held til.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg går ud fra, at når statsministeren ikke svarede på mit spørgsmål om, hvilket spørgsmål det var, jeg havde fået svar på fra økonomiministeren, som gav mig svaret på det her spørgsmål, så er det, fordi statsministeren erkender, at jeg ikke har stillet sådan et spørgsmål, og at statsministeren derfor selvfølgelig burde have benyttet første runde til at svare på det enkle spørgsmål, der er stillet.
Nu har vi i Danmark i det politiske system og generelt blandt partierne udtrykt, at Danmark har haft stor gavn af, at vi har ført en fastkurspolitik, og at vi har haft en stærk dansk krone. Synes statsministeren så ikke, der er noget forunderligt ved, at efterhånden som euroens frie fald fortsætter og den danske krone bliver trukket med ned, så udtrykker statsministeren ikke nogen som helst bekymring over det, men siger, at det bare er et udtryk for, at kursen falder og kursen stiger?
Nej, i euroens situation og dermed også i kronens situation som koblet op på euroen har det jo ikke været sådan, at den falder og den stiger. De stigninger, der har været, har altså været meget beskedne. Nej, det er nærmest det frie fald, der har været tale om. Burde statsministeren ikke udtrykke nogle bekymringer over det?

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg bliver nødt til at spørge statsministeren, for jeg synes, statsministeren tager lidt lemfældigt på de oplysninger, som hr. Frank Dahlgaard fremkom med om de bekymringer, der er i Tyskland. Efter min opfattelse er det bekymringer, som statsministeren burde dele og sætte sig grundigt ind
i. Derfor vil jeg godt spørge statsministeren, om ikke det er korrekt, at der er stor bekymring i Tyskland med hensyn til f.eks. optagelsen af en svag økonomi som den græske på nuværende tidspunkt i Euroland, og at der er bekymring i Tyskland med hensyn til udsigterne til, at f.eks. Polen, Tjekkiet og de andre ansøgerlande skal med i euroen fra starten, sådan som de jo skal efter Traktaten, og at der i det hele altså er meget stor bekymring i Tyskland netop på grund af euroens støtte og solide fald ned mod bunden. Jeg vil spørge statsministeren, om han ikke godt vil orientere sig lidt bedre om den debat, der faktisk foregår i Tyskland.

Formanden:
Jeg skal henlede medlemmernes opmærksomhed på, at de spørgsmål, der stilles i onsdagsspørgetiden, er konkret stillede spørgsmål med et konkret indhold, og at yderligere spørgsmål må være konkrete, og det må svarene også.
Det er ikke tanken, at hvert spørgsmål skal udvikle sig til en almindelig forespørgselsdebat, hvor ethvert emne ude i yderkanterne kan inddrages. Så vil man blive standset herfra, kan jeg sige.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Til hr. Keld Albrechtsen kan jeg sige: Nej, jeg har ikke hørt om en tysk modstand mod græsk optagelse i det fælleseuropæiske samarbejdsområde. Det vil alene være en objektiv vurdering af, om Grækenland lever op til kriterierne eller ej, der vil være udslagsgivende. Det samme gælder Polen og Tjekkiet og andre lande. Landene vil blive optaget i den fælles valuta, i det omfang to ting sker: at de selv søger om det, og når de gør det, at de opfylder kriterierne, betingelserne for at blive medlem.

Og så har jeg i øvrigt svaret hr. Thulesen Dahl på, hvordan en ændring i valutakurserne påvirker de lande, vi besøger, og det er hermed for mig et svar på det spørgsmål, der er stillet.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Spørgsmålet skal selvfølgelig være konkret og direkte, og det må vi så håbe at svarene også på et eller andet tidspunkt bliver. Det er ligesom forudsætningen for at kunne have en dialog om noget konkret.
Men det er til det her med, at kursen svinger op og ned:
Hvis det har været et mål for og udgangspunkt for Danmark at føre en fastkurspolitik med henblik på at have en stærk krone, så vi har lav rente og lav inflation, så bør det jo vække bekymring i regeringskredse, at kronens kurs rasler ned
i værdi i forhold til stort set alle valutaer i hele verden med undtagelse af euroen, som den følger ned. Det må da vække bekymring, men det må man ikke sige op til den 28. september 2000, for da skal man give befolkningen et billede af, at det går så godt. Så kan man måske sige det den 29. september, da vil man måske godt sige det, eller hvad? Det her er et led i regeringens jaspekulation om, hvordan man får et ja ved en folkeafstemning. Det er ikke en ærlig måde at føre dialog på om de konkrete problemer, som også gør sig gældende i Euroland, og som også gør sig gældende, hvis man optager nye lande i eurozonen, som har en økonomi, der ikke kan bære en indtræden i valutasamarbejdet.

Hermed sluttede spørgsmålet.