Om aftalen med Kommissionen om ændring af efterlønsordningen skaber præcedens.

Til arbejdsministeren (11/4 2000) af:

»Vil ministeren redegøre for, hvorfor den danske regering har følt sig tvunget af EU-retten til at indgå en aftale med Kommissionen om ændring af efterlønsordningen, og vil ministeren redegøre for, hvilken præcedens denne tolkning kan skabe på andre områder, hvor EU ønsker at blande sig i dansk social- og arbejdsmarkedspolitik?«

Lovforslag L 276, hvorved bopælskravet i efterlønsordningen foreslås ændret, er slutstenen på en langvarig dialog med Kommissionen om betingelserne for ret til dansk efterløn i forhold til EU-retten. I den afsluttende fase af drøftelserne blev der opnået enighed om, at det alene er bopælskravet i efterlønsordningen, der ikke er i overensstemmelse med Kommissionens fortol kning af EU-retten. Det var vigtigt for regeringen, at drøftelserne også førte til enighed om, at efterlønsordningen ikke er omfattet af reglerne om koordination af sociale sikringsordninger (Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71) i modsætning til fx pension.

Under hensyn hertil meddelte jeg den ansvarlige Kommissær, at regeringen ville fremsætte lovforslag om ændring af bopælskravet i efterlønsordningen. Lovforslaget indebærer, at alle øvrige betingelser for ret til efterløn fortsat skal være opfyldt.

Den foreliggende sag vedrører kun efterlønsordningen. Såfremt der i en sag opstår et spørgsmål om foreneligheden mellem national ret, herunder på social- og arbejdsmarkedsområdet, og EU-retten, foretages en konkret vurdering af den pågældende sag.