Om offentliggørelse af ekspertredegørelse om muligheden for at udtræde af euroen.

2) Til statsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Vil statsministeren offentliggøre den ekspertredegørelse om muligheden for at udtræde af euroen, som statsministeren omtaler i Politiken den 29. februar 2000, og som er udarbejdet af eksperter både i og uden for Justitsministeriet?«

Keld Albrechtsen (EL):
Vi har i dag fået et notat fra udenrigsministeren, som fortæller, at for at man kan forlade euroen, hvis man først er kommet ind i den, kræver det altså en traktatændring i EU. Det vil sige, at det kræver, at samtlige EU-lande, også inklusive dem, der kommer ind i EU ved udvidelsen, altså skal acceptere, at Danmark træder ud igen.
Det vil sige, at Danmark reelt ikke har nogen fortrydelsesret, og derfor står vi med et stort grundlovsproblem, for grundloven kræver nemlig, at Danmark skal kunne udtræde igen; ellers kan man altså ikke gå ind i euroen efter grundlovens regler.
Så jeg håber, statsministeren vil redegøre for, hvordan det grundlovsproblem nu bliver afklaret.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Ja, det er ikke det, der bliver spurgt om, det, hr. Keld Albrechtsen her siger. Det, der bliver spurgt om, er, om vi vil offentliggøre det offentlige notat, og det ser jeg ingen problemer i; det vil vi gerne.

Keld Albrechtsen (EL):
Jamen altså vi kan jo godt lege gemmeleg og trække tingene i langdrag og stille nye spørgsmål, hvis statsministeren ønsker det. Men jeg synes lige så godt, statsministeren kunne gå til biddet og sige det, som det er.
Dette her notat vil jeg bede statsministeren bekræfte, og jeg er glad for, at vi har fået det; det vil jeg gerne sige. Men er statsministeren ikke enig i, at dette notat viser, at statsministeren står med et kæmpeproblem, for det fremgår jo glasklart af notatet, at hvis Danmark først er kommet ind i denne euro, er der ingen vej ud, medmindre Danmark kan få en traktatændring. Og en traktatændring, det ved statsministeren, kræver jo, at alle EU-landene siger ja til det, og det er jo ikke sikkert at de vil det. Det er jo meget besværligt og omstændeligt, hvis man skal til at lave en bodeling i Den Europæiske Centralbank. Det ved statsministeren også godt. Det kunne godt være, at Tyskland
f.eks. ville sige til statsministeren: Nej, glem det! Man kan altså ikke komme ud igen. Det vil vi ikke lave en traktat om. Der synes jeg, det er et problem, når grundloven så krystalklart siger, sådan som jeg har forstået statsretseksperterne, at man altså skal kunne komme ud igen. Det er betingelsen ifølge grundloven. Men jeg kan se, at statsministeren har valgt at tage det sådan lidt fra den humoristiske side og sidder og smiler. Det er jeg ikke sikker på nytter i længden. Det er faktisk et alvorligt problem, at den folkeafstemning, statsministeren har tænkt sig at udskrive, måske er i strid med grundloven. Det vil jeg da godt bede statsministeren om at forholde sig til.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det er lidt uheldigt, hvis vi ikke kan få en debat om de her ting, men sådan fra onsdag til onsdag bliver nødt til bare at stille mere og mere uddybende spørgsmål. Jeg synes, det er en uheldig udvikling i Folketingets spørgetid.
Men det, jeg vil spørge til, er, at statsministeren på et højskolebesøg sagde om euroen, at han havde undersøgt det her spørgsmål om, hvorvidt vi kunne fortryde en indmeldelse i euroen, meget grundigt, og derfor vil jeg spørge, om den meget grundige forarbejdning, man har lavet for at kunne svare på sådan et spørgsmål, er de her tre sider, som vi nu har fået, for når jeg har set juridiske notater, så har de en vis anden størrelsesorden for at kunne gå i dybden med et så markant spørgsmål. Er det dét, statsministeren havde som baggrund for sit svar, eller er der andre papirer? Det kan statsministeren i hvert fald ikke sige ikke er omfattet af det spørgsmål, der er stillet til besvarelse her i spørgetiden i dag.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg kan sige til hr. Keld Albrechtsen, at det er fint i overensstemmelse med grundloven. Tag et eksempel: Det er sådan, at da Grønland trådte ud af EF efter det grønlandske folks egen beslutning, var der ingen problemer. Der er ikke noget land, der kunne drømme om at modsætte sig det.
Vi skal huske, at det europæiske samarbejde er et samarbejde mellem suveræne stater, og som der også står i det papir, som hr. Keld Albrechtsen refererede til, er der statsretligt helt klare linjer. En suveræn stat kan træde ud af et samarbejde, for ellers var det jo ikke nogen suveræn stat. Og det er det pr. definition også i dag i henhold til vores grundlov, og det er det i det samarbejde, som vi frivilligt hat valgt at deltage i.
Portugals formandskab har naturligvis bekræftet den holdning, jeg her giver udtryk for, og det juridiske notat er lige så klart.
Så for at summe op på det, er netop papiret, som hr. Keld Albrechtsen refererede til, betragtningen om den suveræne stat Danmark, for Danmark er en suveræn stat, og det, at samarbejdet har karakter af et samarbejde mellem suveræne stater, gør, at der ikke er noget nyt under solen.
Der skulle også en traktatbekræftelse til i alle medlemslandene, da Grønland trådte ud, og det skal der også i det tilfælde, som jeg ikke tror kommer, at det danske folk måtte beslutte at træde ud. Det er det danske folk, der bestemmer i dag og i en eventuel fremtidig ændret situation.
Så der er ikke noget nyt. Der er en grundlovsmæssig situation, og den er hverken ny eller anderledes i forhold til, hvad vi har kendt tidligere.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu ved statsministeren jo godt, at eksemplet med Grønland ikke kan bruges i den her sammenhæng, for det her spørgsmål handler om, at Danmark ønsker at udtræde af euroen uden at forlade EU. Det, Grønland gjorde, var jo at forlade det, der dengang hed EF, fuldstændig. Det er en helt anden diskussion, og den vil jeg bede om, at statsministeren ikke blander ind i det her, for det vil jo bare skabe forvirring om det her problem.
Så jeg vil altså bede statsministeren om at svare på spørgsmålet, om det er muligt at komme ud af euroen uden en traktatændring, men samtidig selvfølgelig blive i EU. Og det er det altså ikke, og det betyder, at vi har et grundlovsproblem.
Så vil jeg godt spørge statsministeren: Vil statsministeren, som jo ikke mener, der er noget problem, i det mindste være med til, at vi får lavet en uvildig juridisk redegørelse om det problem, sådan at det ikke kun er statsministerens jurister i Lovkontoret, der skal være med til at skrive det her, men sådan at vi får en uvildig redegørelse? Eller vil statsministeren på forhånd lave en aftale med de andre lande, altså simpelt hen aftale, at Danmark har en fortrydelsesret? Hvis statsministeren rejser rundt til de andre lande - inklusive de ansøgerlande, der også skal være med til at bestemme det i fremtiden - og får sådan en aftale, så kan det selvfølgelig løse problemet. Det er ca. 25 lande, statsministeren så skal besøge, men så kunne der laves en aftale. Så ved de danske vælgere, når de stemmer, at der er en fortrydelsesret, men uden en sådan aftale er der jo ikke en fortrydelsesret.

Anden næstformand (Henning Grove):
Ja tak. Vi har en lang dagsorden, så vi overholder taletiderne.
Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det er lidt pudsigt, at statsministeren overhovedet har rejst det her: forsøge at få danskerne til at stemme ja til euroen ved at give indtryk af, at vi har en fortrydelsesret.
Men kan statsministeren ikke, når nu besvarelsen er påbegyndt, bare bekræfte, at af det notat, vi har fået, fremgår det tydeligt, at vi ikke kan trække os ud af euroen alene? Vi vil i givet fald skulle trække os ud af EU, hvis vi ønsker en juridisk ret til at trække os ud. Alternativet er en ren politisk aftale, som skal indgås mellem alle EU-landene, som i givet fald skulle give os lov til at trække os ud.
Og så bare lige spørgsmålet fra før, som statsministeren selvfølgelig glemte, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt de her tre sider, som vi nu har fået udleveret med det her spørgsmål, er hele det materiale, som statsministeren baserede sin bekræftelse på, da han på det møde på højskolen sagde, at vi kunne træde ud af euroen, efter at vi eventuelt havde indmeldt os.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg kan sige ganske kort til hr. Keld Albrechtsen, at der ikke i forhold til Traktaten er nogen forskel på den situation, Grønland var i, og den situation, hr. Keld Albrechtsen spørger mig om med hensyn til Danmark. Det afgørende spørgsmål er, at Danmark er en suveræn stat. Det danske folk bestemmer selv, og samarbejdet er mellem suveræne stater, og derfor kan Danmark selv beslutte det.
Så skal der forhandles om de forskellige betingelser og om, hvad vi så kan opnå, og det er klart, at det har sine vanskeligheder, men det principielle er fuldstændig afklaret. Der er ikke noget nyt i situationen. Og det gælder også til hr. Thulesen Dahl. Jeg har derfor ikke mere at tilføje til det pågældende spørgsmål; det er besvaret.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil godt gentage mit spørgsmål til statsministeren: Vil statsministeren være med til, at vi får lavet en uvildig redegørelse om det her? Det er jo helt tydeligt, at modstandere og tilhængere er helt uenige om bedømmelsen af det her spørgsmål. Jeg synes, det er meget vigtigt - det går jeg ud fra at statsministeren er enig i - at vi ikke overtræder grundloven. Derfor vil jeg bede om, at vi får en uvildig redegørelse, og det vil jeg også bede statsministeren om at svare på.
Så vil jeg vende tilbage på et andet tidspunkt, for det tror jeg ikke statsministeren når i dag, med det spørgsmål, om statsministeren vil indgå en aftale med de andre EU-lande og med ansøgerlandene om, at Danmark får en fortrydelsesret.
Jeg vil så bare til slut sige, at statsministeren bliver altså ved med at blande den situation, Grønland stod i, sammen med det, vi spørger om her, som er noget helt andet, nemlig det problem at få lov til at komme tilbage til den situation, vi står i nu, hvor vi er med i EU, men ikke med i euroen. Det er en helt anden situation, og derfor kan statsministeren ikke bruge sammenligningen med den grønlandske situation.

Hermed sluttede spørgsmålet.