Om det er efter anmodning fra økonomiministeren, at nationalbankdirektøren er begyndt at agitere til fordel for euroen.
14) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Er nationalbankdirektøren begyndt at agitere til fordel for
euroen efter anmodning fra ministeren?«
Skriftlig begrundelse
Dagbladet Børsen beskrev den 3. februar 2000, hvorledes
nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen nu er gået aktivt
ind i kampen for afskaffelse af kronen til fordel for euroen.
Nationalbankdirektøren er en embedsmand, som ikke bør
politisere eller blande sig på et område, som ministeren selv
meget rigtigt har beskrevet som et politisk spørgsmål.
Imidlertid er der tætte relationer mellem Økonomiministeriet
og Nationalbanken, og mistanken om, at ministeren ligefrem
har bedt nationalbankdirektøren gå ind i ØMU-debatten, er
derfor til stede.
Frank Dahlgaard (UP):
Nationalbankdirektøren var inde i begyndelsen af denne måned
og blande sig i den debat, der kører om euroen, også i den
politiske debat, for det er jo i høj grad et spørgsmål om at
sidde med ved bordet.
Det er et politisk spørgsmål, som ministeren har sagt,
om Danmark skal afskaffe kronen og ind i euroen eller ej.
På den baggrund vil jeg spørge, om det er en aftale
mellem økonomiministeren og nationalbankdirektøren, at
nationalbankdirektøren skal gå ud og agitere for, at vi skal
afskaffe vores egen krone.
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg synes, det er et meget ubehageligt spørgsmål.
Det korte svar er: Nej! Og hvis hr. Frank Dahlgaard
havde gjort sig den ulejlighed at læse
nationalbankdirektørens foredrag, ville han også kunne se, at
der er tale om synspunkter, nationalbankdirektøren har
tilkendegivet ved tidligere lejligheder i interviews og
taler, også offentligt holdte taler.
Det eneste nye er sådan set, at nationalbankdirektøren
tilbageviser en påstand om, at Nationalbankens direktion
skulle være imod dansk deltagelse i ØMU'en.
Må jeg så godt lige understrege, at vi lever i et
demokrati, hvor der er ytringsfrihed, og hvor vi har en
uafhængig Nationalbank, som ingen politikere, ingen
regeringer kunne drømme om at pålægge hverken det ene eller
det andet synspunkt. Det vil jeg gerne understrege.
Jeg kan forstå, at hr. Frank Dahlgaards karakteristik af
såkaldt uafhængige økonomer afhænger meget af, hvorvidt disse
økonomer deler synspunkt med hr. Frank Dahlgaard. Det er
interessant.
Frank Dahlgaard (UP):
Nej, sådan er det jo ikke. Jeg kan oplyse, at jeg
selvfølgelig har skaffet mig nationalbankdirektørens tale ved
at printe den ud fra Internettet, og det fremgår klart deraf,
og det var også den måde, Dagbladet Børsen beskrev det på
dagen efter, at nu er nationalbankdirektøren gået ind i
debatten mod kronen og for euroen, og det er fantastisk.
Det fremgår på side 7 af nationalbankdirektørens
skriftlige tale i argumentationen for at afskaffe kronen, at
endelig er der den politiske marginalisering i
EU-samarbejdet, som Danmark kommer ud for. Ja, den er
politisk. Nationalbankdirektøren er vel som en embedsmand
forpligtet til at holde sig til sit område og ikke begynde at
argumentere ud fra nogle politiske betragtninger. Det skal
vel overlades til politikerne, herunder til
økonomiministeren.
Men jeg er da tilfreds med svaret, som jeg går ud fra er
helt korrekt, at der ikke har været nogen signaler eller
besked eller aftale mellem økonomiministeren og
nationalbankdirektøren i retning af, at Nationalbanken skal
gå ind og hjælpe regeringen i denne her mærkelige sag.
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg er da naturligvis glad for, at ministeren understreger,
at ud fra et demokratisk synspunkt har selvfølgelig også
medlemmer af Nationalbankens direktion lov til at give udtryk
for deres holdning, også til euroen. Jeg ville da gerne
deltage i en debat med chefen for Nationalbanken om det
spørgsmål, ingen tvivl om det.
Men jeg vil gerne sige til ministeren: Jeg ved ikke, om
ministeren erindrer det, men vi havde jo på et tidspunkt en
sag, hvor der fra regeringen var udgået et signal om, at
embedsmænd skulle prøve at besvare kritik af EU på en bestemt
måde. Da havde vi en diskussion, så jeg håber, at det
synspunkt om nationalbankdirektørens frihed til at mene, som
nationalbankdirektøren vil, naturligvis også er et synspunkt,
der gælder embedsmændene i statens administration, således at
de naturligvis også har lov til som privatpersoner at gå ind
i debatten, selv om de ikke nødvendigvis er enige med
regeringen i holdningen til euroen.
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Dansk Folkeparti er naturligvis enig i det synspunkt, at der
skal være ytringsfrihed også for Nationalbankens
direktionsmedlemmer, og vi er overbeviste om, at de
argumenter, de måtte komme med, også er af en sådan art, at
de er mulige at gendrive.
Men det, der er mit spørgsmål til ministeren, er i
virkeligheden, om ministeren synes, det er klogt, at
nationalbankdirektøren i den forstand, som hr. Frank
Dahlgaard er inde på, går ind i den politiske del af
debatten. Nationalbanken har jo altså været med til at lave
eurosystemet, og derfor er det ikke så mærkeligt, at den har
den holdning til selve systemets indretning osv. Men mener
ministeren, det er klogt, at en leder af den type institution
går så kraftigt ind i debatten, som der her er tale om?
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Til hr. Frank Dahlgaard: Jeg fortsætter lige citatet, hvor
hr. Frank Dahlgaard slap, om den politiske marginalisering i
EU-samarbejdet:
»Dette får mere og mere betydning, jo længere tid vi
står udenfor. Det er ikke kun et spørgsmål om at have
stemmeret ved bestemte møder. Det er også et spørgsmål om at
få informationer om den internationale udvikling og planerne
for det internationale samarbejde, og det er i høj grad et
spørgsmål om at være med til at præge udviklingen gennem
deltagelse i komiteer og arbejdsgrupper og andre fora, der
forbereder de formelle beslutninger, men disse effekter er
det endnu sværere at sætte tal på.«
Det, nationalbankdirektøren henviser til, er
Nationalbankens deltagelse i komiteer, arbejdsgrupper osv.,
og det er det, der er Nationalbankens oplevelse.
Jeg vil gerne understrege og dermed svare hr. Thulesen
Dahl, at jeg synes, det er klogt, at alle, der har en mening,
giver udtryk for den. Jeg synes, det er uklogt at forhindre
eller skabe en stemning om, at der er noget, nogle ikke må
udtale sig om.
Til hr. Keld Albrechtsen: Jeg kan svagt erindre det, hr.
Keld Albrechtsen hentyder til, og jeg håber, jeg svarer
rigtigt i forhold til det, der er min erindring.
Når jeg får spørgsmål fra Folketingssalen, skriftlige
eller mundtlige, eller bliver bedt om notater, så lægger mine
embedsmænd svar op til mig, men det er ministeren, der har
ansvaret for de svar, der bliver givet, og det er ministeren,
der bestemmer, hvordan svarene skal være.
Jeg forventer, at mine embedsmænd uanset deres politiske
tilhørsforhold og meninger om det ene og det andet skal
levere det materiale, som jeg bestemt har bedt om.
Dernæst vil jeg mene, at de samme embedsmænd har
fuldstændig frihed til at blande sig i den offentlige debat
under deres eget navn. Jeg kunne ikke drømme om andet.
Frank Dahlgaard (UP):
Jeg er da fuldstændig enig i det sidste, ministeren siger,
nemlig at der ikke er nogen, der ikke skal kunne ytre sig
her, sådan set heller ikke Nationalbanken som institution.
Men når vi er inde på et politisk område, spørgsmål om
indflydelse, sidde med ved bordet og den slags, så er det jo
politisk, og så er nationalbankdirektøren sådan set ikke mere
værd end andre mennesker. I en økonomisk vurdering er det en
anden sag, og det står der jo også noget om, men når hun går
ind med noget politisk, så går hun for langt efter min
vurdering.
Man kan misbruge sin position ved at komme med nogle
politiske betragtninger, som ikke er mere professionelle end
alle mulige andres, men i kraft af den position, at man
sidder i Nationalbanken, giver det en vægt, som ikke er
rimelig, og det er her, jeg føler, at det er en ting, der
skal drøftes igennem, og at jeg skal have sikkerhed for, at
der ikke er en aftale mellem økonomiministeren og
nationalbankdirektøren om at bruge det her til at give en
falsk fornemmelse ude i befolkningen af, at det er det eneste
rigtige, når nu Nationalbanken siger det på et politisk, helt
klart politisk, område.
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg vil bare gerne understrege endnu en gang, at selvfølgelig
skal alle kunne ytre sig, og det er også vores holdning, men
derfor behøver det jo ikke at være klogt. Det kan man jo have
en holdning til. Det er ikke det samme som at forbyde folk at
udtale sig.
Økonomiministeren kan jo godt have en holdning til, om
det er klogt, at nationalbankdirektøren går ud på den måde,
som hun gør, altså forstået på den måde, at det jo stadig væk
kan være, at den danske befolkning ikke ønsker at forbyde
kronen. Det kan være, den ønsker at beholde kronen, og så kan
man jo godt diskutere, om det så er klogt, at landets
nationalbankdirektør har sagt bestemte ting. Det kan man jo
så have en holdning til, men det kan jeg forstå
økonomiministeren ikke vil have.
Så vil jeg godt følge det op, som hr. Keld Albrechtsen
spurgte om, for det er jo så det interessante:
Det, man lavede i sin tid, var nogle task forces i de
enkelte ministerier. På foranledning af statsministeren og
regeringen skulle departementcheferne etablere såkaldte task
forces rundt i ministerierne, der altså lavede baggrunden
for, at ministrene virkelig kunne gå i clinch med dem, der
mente noget andet rent politisk i en
folkeafstemningssituation.
Der vil jeg bare bede ministeren erkende, at der er en
forskel på, om vi står i en situation, hvor befolkningen
bliver bedt om at komme med et svar på et givet spørgsmål i
en folkeafstemningssituation, og så det, der foregår her i
salen.
Tredje næstformand (Poul Nødgaard):
Hr. Thulesen Dahl, det er 1 minut. Økonomiministeren.
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Hr. Frank Dahlgaard mistænkeliggør både nationalbankdirektør
Bodil Nyboe Andersen og mig, og det synes jeg er meget, meget
ubehageligt.
En hvilken som helst har lov til at udtale sig om det,
vedkommende finder er vigtige sager, og jeg synes, det er en
betryggelse for den danske befolkning, at den ved, at alle
kan udtale sig, også om deres forhold og opfattelser af den
fælles valuta. Så får vi alle synspunkter i offentligheden på
bordet. Det må være enhver demokrats største ønske, og derfor
tror jeg også, at hr. Frank Dahlgaard ønsker, at alle udtaler
sig om deres holdninger.
Til hr. Thulesen Dahl må jeg sige, at jeg forstår, at
eftersom hr. Thulesen Dahl mener, at et flertal af den danske
befolkning ønsker at bevare kronen, så er det uklogt, at
nationalbankdirektøren tilkendegiver sin holdning og
Nationalbankens holdning. Dette er jeg dybt uenig i. Jeg vil
kæmpe til sidste åndedrag for, at vi bor i et land, hvor alle
har ret til at udtale sig og tilkendegive deres holdninger,
og at det ikke skal afgøres af en censurkomité eller et
politbureau, om det er klogt eller ikke er klogt.
Hermed sluttede spørgsmålet.